I begyndelsen af 1990’erne forhandlede USA om den nordamerikanske frihandelsaftale (NAFTA) med Mexico, en aftale, der reducerede toldsatser, importkvoter og ikke-toldmæssige hindringer for handelen mellem USA, Mexico og Canada. H. Ross Perot, der i 1992 var kandidat til posten som USA’s præsident, hævdede i fremtrædende kampagneargumenter, at hvis USA udvidede handelen med Mexico, ville der opstå en “gigantisk sugende lyd”, når amerikanske arbejdsgivere flyttede til Mexico for at drage fordel af lavere lønninger. Gennemsnitslønningerne i Mexico var trods alt på daværende tidspunkt omkring en ottendedel af lønningerne i USA. NAFTA blev vedtaget af Kongressen, præsident Bill Clinton underskrev den som lov, og den trådte i kraft i 1995. I de næste seks år havde USA’s økonomi nogle af de hurtigste jobvækster og den laveste arbejdsløshed i USA’s historie. De, der frygtede, at en åben handel med Mexico ville føre til et dramatisk fald i antallet af arbejdspladser, fik uret.
Dette resultat var ingen overraskelse for økonomerne. Tendensen til globalisering har trods alt stået på i årtier og ikke kun siden NAFTA. Hvis handel reducerede antallet af tilgængelige arbejdspladser, burde USA have oplevet et støt tab af arbejdspladser i årtier. Mens USA’s økonomi oplever stigninger og fald i arbejdsløshedsprocenten – ifølge Bureau of Labor Statistics steg arbejdsløshedsprocenten fra foråret 2008 til slutningen af 2009 fra 4,4 % til 10 %; den er siden faldet tilbage til 5,5 % i foråret 2015 – falder antallet af arbejdspladser ikke over længere tidsperioder. Antallet af amerikanske arbejdspladser steg fra 71 millioner i 1970 til 138 millioner i 2012.
Protektionisme redder ganske vist arbejdspladser i den specifikke industri, der beskyttes, men af to grunde koster det arbejdspladser i andre ubeskyttede industrier. For det første, hvis forbrugerne betaler højere priser til den beskyttede industri, har de uundgåeligt færre penge at bruge på varer fra andre industrier, og derfor går der arbejdspladser tabt i disse andre industrier. For det andet, hvis det beskyttede produkt sælges til andre virksomheder, således at andre virksomheder nu skal betale en højere pris for et vigtigt input, vil disse virksomheder miste salg til udenlandske producenter, som ikke behøver at betale den højere pris. Tabt salg betyder tab af arbejdspladser. De skjulte alternativomkostninger ved at bruge protektionisme til at redde arbejdspladser i en industri er arbejdspladser, der går tabt i andre industrier. Det er grunden til, at USA’s International Trade Commission i sin undersøgelse af handelshindringer forudser, at en reduktion af handelshindringer ikke vil føre til et samlet tab af arbejdspladser. Protektionisme omlægger arbejdspladser fra industrier uden importbeskyttelse til industrier, der er beskyttet mod import, men det skaber ikke flere arbejdspladser.
Dertil kommer, at omkostningerne ved at redde arbejdspladser gennem protektionisme kan være meget høje. En række forskellige undersøgelser har forsøgt at anslå omkostningerne for forbrugerne i form af højere priser pr. job, der reddes gennem protektionisme. Tabel 2 viser et udsnit af resultaterne, der er udarbejdet af økonomer fra Federal Reserve Bank of Dallas. At redde et job gennem protektionisme koster typisk meget mere end den faktiske arbejdsløn. I en undersøgelse fra 2002 blev der f.eks. indsamlet beviser for, at det ville koste 199.000 USD pr. reddet job at redde et gennemsnitligt job i tekstil- og beklædningsindustrien ved hjælp af protektionisme. Med andre ord kunne disse arbejdstagere have fået 100.000 dollars om året for at være arbejdsløse, og omkostningerne ville kun være halvdelen af, hvad det koster at holde dem i arbejde i tekstil- og beklædningsindustrien. Dette resultat er ikke unikt for tekstil- og beklædningsindustrien.
| Industri beskyttet med importtold eller kvoter | Årlige omkostninger pr. reddet arbejdsplads |
|---|---|
| Sukker | 826.000$ |
| Polyethylenharpikser | 812.000$,000 |
| Mælkeprodukter | 685.000$ |
| Frosset koncentreret appelsinsaft | 635.000$ |
| Kuglelejer | 603$,000 |
| Værktøjsmaskiner | $479,000 |
| Damehåndtasker | $263,000 |
| Glasvarer | $247,000,000 |
| Tøj og tekstiler | 199,000$ |
| Gummisko | 168,000$ |
| Kvindefodtøj, der ikke er sportssko | 139,000$ |
| Tabel 2. Omkostninger for de amerikanske forbrugere ved at redde et job gennem protektionisme (Kilde: Federal Reserve Bank of Dallas) | |
Hvorfor koster det så meget at redde job gennem protektionisme? Den grundlæggende årsag er, at ikke alle de ekstra penge, som forbrugerne betaler som følge af toldsatser eller kvoter, går til at redde arbejdspladser. Hvis der f.eks. indføres told på stålimport, så købere af stål betaler en højere pris, opnår amerikanske stålvirksomheder større overskud, køber mere udstyr, betaler større bonusser til ledere, giver lønforhøjelser til eksisterende medarbejdere – og undgår også at fyre nogle ekstra medarbejdere. Kun en del af den højere pris på beskyttet stål går til at redde arbejdspladser. Når en industri er beskyttet, mister økonomien som helhed også fordelene ved at udnytte sine komparative fordele – med andre ord ved at producere det, som den er bedst til. Så en del af den højere pris, som forbrugerne betaler for beskyttede varer, er tabt økonomisk effektivitet, hvilket kan måles som endnu et dødvægtstab, ligesom det, der diskuteres i Labor and Financial Markets.
Der er et kofangerklistermærke, der taler om den trussel, som nogle amerikanske arbejdere føler fra importerede produkter: “Buy American-Save U.S. Jobs”. Hvis bilen blev kørt af en økonom, kunne klistermærket erklære følgende: “Blokér importen – red nogle amerikaneres job, taber andre amerikaneres job og betaler også høje priser”
.