Siden opdagelsen af fossiler af Australopithecus i Syd- og Østafrika i midten af det 20. århundrede har man troet, at menneskets oprindelse lå i Afrika. Nyere fossilfund i samme region, herunder de ikoniske 3,7 millioner år gamle Laetoli-fodspor fra Tanzania, som viser menneskelignende fødder og oprejst bevægelse, har cementeret ideen om, at homininerne (de tidlige medlemmer af den menneskelige slægt) ikke blot opstod i Afrika, men forblev isolerede der i flere millioner år, før de spredte sig til Europa og Asien. Opdagelsen af ca. 5,7 millioner år gamle menneskelignende fodaftryk fra Kreta, som et internationalt forskerhold har offentliggjort online i denne uge, omstøder dette enkle billede og antyder en mere kompleks virkelighed.
Menneskefødder har en meget karakteristisk form, som adskiller sig fra alle andre landdyr. Kombinationen af en lang sål, fem korte fremadrettede tæer uden kløer og en hallux (“storetå”), der er større end de andre tæer, er unik. Fødderne hos vores nærmeste slægtninge, de store aber, ligner mere en menneskehånd med en tommelfingerlignende hallux, der stikker ud til siden. Laetoli-fodaftrykkene, som menes at være lavet af Australopithecus, ligner meget moderne menneskers fodaftryk, bortset fra at hælen er smallere, og at sålen mangler en ordentlig hvælving. I modsætning hertil har den 4,4 millioner år gamle Ardipithecus ramidus fra Etiopien, den ældste hominin, der er kendt fra rimeligt komplette fossiler, en abelignende fod. De forskere, der beskrev Ardipithecus, hævdede, at den er en direkte forfader til senere homininer, hvilket indebærer, at en menneskelignende fod endnu ikke havde udviklet sig på det tidspunkt.
De nye fodaftryk fra Trachilos på det vestlige Kreta har en umiskendelig menneskelignende form. Dette gælder især for tæerne. Storetåen ligner vores egen i form, størrelse og placering; den er også forbundet med en tydelig “kugle” på sålen, som aldrig er til stede hos aberne. Fodsålen er forholdsmæssigt kortere end hos Laetoli-aftrykkene, men den har samme generelle form. Kort sagt viser formen på Trachilos-aftrykkene utvetydigt, at de tilhører en tidlig hominin, som er noget mere primitiv end Laetoli-sporemageren. De blev lavet på en sandet kyst, muligvis et lille floddelta, mens Laetoli-sporene blev lavet i vulkansk aske.
“Det, der gør dette kontroversielt, er aftrykkernes alder og placering,” siger professor Per Ahlberg fra Uppsala Universitet, der er sidste forfatter til undersøgelsen.
Med ca. 5,7 millioner år er de yngre end den ældste kendte fossile hominin, Sahelanthropus fra Tchad, og samtidige med Orrorin fra Kenya, men mere end en million år ældre end Ardipithecus ramidus med sine abelignende fødder. Dette er i modstrid med hypotesen om, at Ardipithecus er en direkte forfader til senere homininer. Desuden kom indtil i år alle fossile homininer, der var ældre end 1,8 millioner år (alderen på de tidlige homofossiler fra Georgien), fra Afrika, hvilket fik de fleste forskere til at konkludere, at det var her gruppen udviklede sig. Trachilos-fodsporene er imidlertid sikkert dateret ved hjælp af en kombination af foraminiferer (marine mikrofossiler) fra over- og underliggende lag samt det faktum, at de ligger lige under en meget karakteristisk sedimentær sten, der blev dannet, da Middelhavet kortvarigt tørrede ud for 5,6 milloner år siden. Ved et pudsigt sammentræf omfortolkede en anden gruppe forskere tidligere i år den fragmentariske 7,2 millioner år gamle primat Graecopithecus fra Grækenland og Bulgarien som en hominin. Graecopithecus kendes kun fra tænder og kæber.
I den tid, hvor Trachilos-fodsporene blev lavet, en periode, der er kendt som det sene Miocæn, fandtes Sahara-ørkenen ikke; savannelignende miljøer strakte sig fra Nordafrika op omkring det østlige Middelhavsområde. Desuden havde Kreta endnu ikke løsrevet sig fra det græske fastland. Det er derfor ikke svært at se, hvordan tidlige homininer kunne have bevæget sig over hele det sydøstlige Europa og Afrika og efterladt deres fodspor på en Middelhavskyst, der en dag ville blive en del af øen Kreta.
‘Denne opdagelse udfordrer den etablerede fortælling om menneskets tidlige udvikling direkte og vil sandsynligvis skabe en masse debat. Det er endnu uvist, om forskningsmiljøet om menneskets oprindelse vil acceptere fossile fodspor som et afgørende bevis for tilstedeværelsen af homininer i Miocæn på Kreta,” siger Per Ahlberg.