Forskere fra University of Waterloo, University of British Columbia og University of Auckland har afdækket forskelle i den måde, hvorpå hjernen behandler visuel information hos patienter med forskellige typer af dovent øje. Dermed er de de første til at påvise, at hjernen kan aflede opmærksomheden fra et dovent øje, når begge øjne er åbne.
“De nuværende behandlinger for dovent øje er primært rettet mod de tidlige stadier af den visuelle behandling i hjernen”, siger Ben Thompson, professor på Waterloo’s School of Optometry and Vision Science.”Resultaterne fra denne undersøgelse viser os, at nye behandlinger også bør være rettet mod processer på et højere niveau som f.eks. opmærksomhed.”
Lazy eye, kendt som amblyopi, er et tab af synet, der stammer fra hjernen, typisk når et barn udvikler en øjenvridning (strabismisk type) eller en væsentlig forskel i brydningsfejl mellem øjnene (anisometropisk type). Det ulige input får hjernen til at ignorere information fra det svagere øje under hjernens udvikling. Konventionelt har øjenlæger behandlet de forskellige typer af dovent øje på samme måde, primært fordi de oplevede synsforstyrrelser syntes at være de samme.
I denne undersøgelse bad hovedforsker Amy Chow og hendes kolleger patienterne om at være opmærksomme på et bestemt sæt prikker blandt en gruppe af distraherende prikker, der alle bevægede sig på en computerskærm. De sporede prikker var dog kun synlige på det ene øje (det svagere øje), mens de distraherende prikker kun var synlige for det andet øje (det stærkere øje)
For personer med normalt syn såvel som personer med anisometropisk amblyopi var det ligegyldigt at vise forskellige billeder mellem de to øjne. Begge grupper var i stand til at overvinde den distraherende interferens og spore prikkerne med succes. Patienter med strabismisk amblyopi var derimod ikke i stand til at rette deres opmærksomhed mod målprikkerne, når de kun var synlige for det svagere øje.
“En af de underliggende årsager til, at nogle mennesker med dovent øje har dårligt syn, skyldes, hvordan hjernen undertrykker et øje,” siger Chow, der er ph.d.-studerende på School of Optometry and Vision Science i Waterloo. “Det dårligt seende øje er åbent, nethinden er sund og sender information til hjernen, men denne information når ikke frem til bevidstheden, da hjernen vælger ikke at bruge den.”
Omkring 35.000 canadiere – en procent af befolkningen – har strabismisk amblyopi. Tilstanden kan korrigeres i barndommen, men behandlingens effektivitet kan være meget varierende. Disse resultater er et springbræt til at udvikle bedre behandlinger af dovent øje.