1 Johannes kapitel 2 Bibelstudie og resumé

Tweet

Her er et resumé og en kommentar til Første Johannes kapitel to.

1 Johannes 2:1-2 Kristus, vor advokat

Apostelen Johannes begynder med formålet med at skrive dette brev ved at sige: “Jeg skriver dette til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis nogen synder, har vi en fortaler hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige. Han er forsoningen for vore synder, og ikke kun for vore, men også for hele verdens synder” (1 Joh 2:1-2), selv om det ikke er “hvis” nogen synder, men hvornår. Johannes siger ikke, at vi måske ikke synder, men “hvis” eller “når” vi synder, er Jesus vores advokat, idet han er “soningen for vores synder” eller opfylder tilfredsstillelsen af Faderens vrede over vores synder.

1 Joh 2:3-6 Ved at kende ham

Hvordan lærer vi Gud at kende? Det er naturligvis Guds Ånd, der åbenbarer os, hvem Gud er, og netop hvem Jesus Kristus er, og hvorfor vi har brug for ham, som Johannes skriver: “Og ved dette ved vi, at vi har lært ham at kende, hvis vi holder hans bud.” (1 Joh 2:3) Så enhver, der hævder at kende Gud, men ikke holder hans bud, siger Johannes, “er en løgner, og sandheden er ikke i ham, men den, der holder hans ord, i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldkommet. Herpå kan vi kende, at vi er i ham” (1 Joh 2:4-5), for “enhver, der siger, at han bliver i ham, bør vandre på samme måde, som han selv har vandret” (1 Joh 2:6). Det giver ingen mening at sige, at man elsker Gud, men at man ikke holder hans bud. Selvfølgelig bliver vi ikke frelst ved at holde budene, men en frelst person vil naturligt være tilbøjelig til at adlyde den Gud, der har frelst ham, ved at gøre, hvad han siger til ham!

1 Joh 2:7-11 At elske Gud ved at elske sin næste

Jesus gav det nye bud, og Johannes gentager det blot her. Dette nye bud er at elske hinanden, som Kristus elskede os og stadig gør det: “Den, der siger, at han er i lyset, og som hader sin broder, er stadig i mørket. Den, der elsker sin broder, bliver i lyset, og i ham er der ingen grund til at falde i tvivl” (1 Joh 2:9-10). Det er klart, at “den, der hader sin broder, er i mørket og vandrer i mørket og ved ikke, hvor han er på vej hen, fordi mørket har blændet hans øjne” (1 Joh 2:11), for hvordan kan nogen hævde at elske Gud, men hade Guds børn?

1 Johannes 2:15-17 Elsker man verden eller elsker man Gud?

Alle, der elsker verden, dvs. de ting, der er i verden, har et alvorligt problem, fordi vi får besked på “ikke at elske verden eller de ting, der er i verden”. Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham. For alt, hvad der er i verden – kødets begær og øjnenes begær og livets hovmod – er ikke fra Faderen, men fra verden” (1 Joh 2:15-16). Det er ikke muligt at være fanget i kødets lyster og lidenskaber og hævde at kende Gud, for det “er ikke fra Faderen, men fra verden”, for “verden går bort sammen med dens lyster, men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid” (1 Joh 2:17). En person, der elsker verden, som går bort, gør tydeligvis ikke Guds vilje og vil derfor ikke blive evigt.

1 Joh 2:18-20 Den, der bliver tilbage, er af Gud

Apostelen Johannes advarer kirken, og i forlængelse heraf advarer han os om, at timen allerede er kommet, at der er mange antikristelige i verden. Præfikset “anti” betyder simpelthen “imod” eller kan betyde “i stedet for”, så enhver, der ikke er for Gud, som Jesus sagde, er imod ham (Matt. 12:30). For dem, der forlader de troendes fællesskab, som er Kristi legeme, kirken, afslører de, at “de var ikke af os”, da “de ville have fortsat med os”. Men de gik ud, for at det skulle blive klart, at de alle ikke er af os” (1 Joh 2:19). Nogle hævder at være tilbagefaldne, men de er måske aldrig rigtig gledet frem i første omgang, hvilket afslører, at de aldrig blev virkelig frelst.

1 Joh 2:22-23 ‘Antikrist’ benægter, at Jesus er Messias

Jeg fik engang en jødisk mand til at fortælle mig, at Jesus allerede er kommet til jorden, og en anden sagde, at “Messias skal endnu komme”, så enhver, der tror, at Jesus ikke er opfyldelsen af Messias, som er forudsagt i snesevis af gammeltestamentlige skrifter, er ikke kristen, men er indstillet mod Kristus eller en antikrist (lille “a” og ikke Antikrist). Der er ikke plads til debat om dette kritiske spørgsmål. Apostlen Johannes gør det klart ved at spørge: “Hvem er den løgner, hvis ikke den, der benægter, at Jesus er Kristus? Det er antikrist, den, der fornægter Faderen og Sønnen. Ingen, der benægter Sønnen, har Faderen. Den, som bekender Sønnen, har også Faderen” (1 Joh 2:22-23). Hvis du benægter, at Jesus er Kristus (Messias), så er du faktisk en antikrist. Dette er ikke min personlige mening, men hvad Guds ord siger.

1 Johannes 2:28-29 Krymper tilbage af skam

Jeg holdt engang en prædiken, hvor jeg brugte denne henvisning i Johannes, hvor jeg sagde, at hver eneste af os skal stå til regnskab for, hvad vi har gjort i kroppen, mens vi var her på jorden, og der er nogle, er jeg sikker på, som vil krympe tilbage af frygt ved hans fremtræden, vel vidende, at de har været en nominel eller lunken kristen. Johannes advarer os om, at “når han viser sig, må vi have tillid og ikke vige tilbage for ham af skam ved hans komme” (1 Joh 2,28), og der vil ikke være nogen tillid til den tid, da “enhver, der praktiserer retfærdighed, er født af ham” (1 Joh 12,29), men alle, der ikke gør det, kan ikke have denne tillid.

Slutning

1 Joh 2. kapitel bør være et wake up call for alle os, der enten er uafklarede omkring Jesus, eller som lever i synd og alligevel hævder at kende ham. Vi kan ikke sige, at vi kender ham, men ikke adlyde ham. Den, der kender ham, vil stræbe efter at adlyde ham; nej, ikke perfekt, men de vil leve, læse og adlyde hans ord. Hvis ikke, vil de ikke have nogen tillid på hans åbenbaringsdag, og det vil “blive klart, at de alle ikke er af os” (1 Joh 2:19). Gør dit valg og din kaldelse sikker (2 Pet 1:10), og gør det, før det er for sent (Åb 20:12-15).

Relateret læsning: Er de ti bud stadig relevante i dag?