Alle, der ikke var helt små i midten af 1990’erne, kan huske retssagen om mordet på OJ Simpson. Den dominerede nyhederne og blev sendt ind i alle hjem, den var overalt. Billedet af Simpson, der prøvede læderhandsken og rystede på hovedet, blev målbevidst brændt ind i vores hjerner. Senere, under de afsluttende argumenter, udtalte Johnny Cochran, en af Simpsons forsvarsadvokater, det nu udødelige: “Hvis det ikke passer, skal du frifindes.” Dette var de fysiske, håndgribelige bevisers tidsalder. Forbrydere blev dømt eller løsladt på grund af knive, handsker og blodpletter.
Fast-forward 15 år. Nu bliver kriminelle anklaget for og dømt for forbrydelser på grund af den forbløffende kraftfulde og stadig mere alsidige personlige computer. Politi og myndigheder finder flere og flere måder at bevise kriminelle aktiviteter på blot ved at analysere indholdet af de digitaliserede oplysninger, der er fundet på den anklagedes computer. Her er de femten største forbrydere, som måske ville ønske, at de havde levet i enklere tider, hvor politiet var nødt til at skaffe fysiske (beviser) for at sætte dem bag tremmer.
James Kent
Billedkilde
Den tidligere professor på Marist College, James Kent, blev dømt for besiddelse af børnepornografi og for at fremme en seksuel optræden af et barn. Den 5. april 2007 klagede Kent over, at hans kontorcomputer ikke fungerede korrekt, og han sendte den ind til teknologiafdelingen på Campus for at få den scannet for virus. I stedet for at finde en virus fandt teknikerne en mappe med et stort antal fotografier af meget unge, letpåklædte piger, der udførte forskellige seksuelle handlinger. Afdelingen overdrog computeren til politiet, som straks anholdt Kent. Han blev fundet skyldig i mere end 130 forbrydelser og blev idømt tre års fængsel.
Scott Newcomb
Billedkilde
Scott Newcomb fra Boulder, Colorado, skal lære, hvornår han skal holde noget for sig selv. Newcomb brugte sin bærbare computer i det offentlige rum, da han trak en masse mennesker til sig. En politibetjent, der kom forbi, hørte en af tilskuerne spørge: “Er det ikke ulovligt?” og konfiskerede hurtigt computeren. Computeren, der var fyldt med hundredvis af børnepornografiske billeder, gav efterforskerne beviser nok til hurtigt at anholde Newcomb. Da scanningen af computeren var afsluttet, var Newcomb allerede blevet fængslet på grund af en anklage om seksuelt overgreb, som i sidste ende blev afvist. Mens han sad i fængsel, slog han imidlertid en politibetjent. Kombinationen af anklagerne om børnepornografi og overfald på en politibetjent gav ham 16 års fængsel. Måske skulle han næste gang lade være med at kigge på sin børneporno inden for hørevidde af gående politifolk. Når jeg tænker over det, burde han slet ikke gøre det.
Dominic Stone
Image Source
En præst med børneporno? Aldrig! Den engelske præst Dominic Stone downloadede hundredvis af pornografiske billeder af børn, mens han arbejdede i sin præstegård. Selv om han ikke blev idømt nogen fængselsstraf, blev han beordret til at registrere sig som sexforbryder i 10 år, og han vil ikke få lov til at arbejde i ministeriet resten af sit liv. Stone forsøgte at argumentere for, at en anden person kan have brugt hans computer til at downloade billederne uden hans vidende, men den eneste anden person, der havde adgang til computeren, var hans kone. Det hjalp ikke hans sag, da det blev bevist, at der også blev udført lovligt arbejde på det tidspunkt, hvor downloadene fandt sted. Efterforskerne kan ikke blot kontrollere filerne på en computer, de kan også se, hvornår filer er blevet tilføjet eller redigeret, ligesom en læge kan fastslå dødstidspunktet for et lig.
James M. Cameron
Billedkilde
Hør, hvis du handler med børneporno online, er det kun et spørgsmål om tid, før du bliver fanget. Cameron arbejdede som den øverste narkotikaanklager i statsadvokatens kontor i Maine, da føderale agenter en dag dukkede op i hans hus med ransagningskendelser til de fire computere, der stod derinde. Yahoo havde rapporteret, at der var fundet børneporno i billederne af en kontohaver, som senere skulle blive identificeret som Camerons kone. De fandt også 17 brugerprofiler på Yahoo, der sendte og modtog børnepornografi, som alle stammede fra computerne i Camerons hjem. Tal om en karrieredræber.
Urbain Morelli
Billedkilde
Urbain Morelli ønskede at installere et højhastigheds-internetsystem i sit hus. Da teknikeren kom forbi, bemærkede han, at der var et stativ og et webkamera rettet mod Morellis treårige datter, og at der også var mapper på Morellis computer, der var mærket “Lolita Porn”. Teknikeren vendte imidlertid tilbage næste dag og konstaterede, at kameraet var blevet flyttet til en mindre belastende placering. Teknikeren anmeldte hændelsen, og der blev udstedt en ransagningskendelse til at ransage Morellis hjem. Som forventet blev der fundet børnepornografi på computeren. Morelli vandt dog senere en appel ved den canadiske højesteret i sagen, idet han hævdede, at der ikke var tilstrækkelig grund til ransagningskendelsen i første omgang. Ikke tilstrækkelig grund? Fik dommeren ikke fat i Lolita-referencen? Man behøver ikke mere grund end en mappe, der er opkaldt efter litteraturens mest berømte børnemishandler, for at være mistænksom.
Vernor P. Gumila
Billedkilde
Når man handler med børneporno, er det nok bedst at flyve alene. Vernor Gumila, 41, blev anholdt for besiddelse af børnepornografi, efter at myndighederne havde fået en kendelse til at gennemsøge hans værelseskammerats computer. Mens politiet var i huset, spurgte de, om de også måtte gennemsøge Gumilas computer. Gumila gav sit samtykke, og efter at der også blev fundet billeder på hans computer, blev han anholdt. Det er uklart, om Gumila gav sit samtykke i tillid og håbede, at de simpelthen ikke ville finde noget, eller om han gjorde det tøvende. Han var sandsynligvis usikker på, om det var lovligt for myndighederne at gennemsøge hans computer. Det er det, når man giver sit samtykke.
Nathaniel Solon
Billedkilde
Download af medier fra internettet blev vel nok mest populært med Napsters ankomst, hvor man kunne downloade helt gratis musik fra enhver person, der var tilsluttet tjenesten, og som var villig til at dele. Andre person-til-person-programmer (p2p) fulgte snart efter, f.eks. LimeWire og Share Bear. Nathaniel Solon brugte tilsyneladende dette p2p-netværk til ulovligt at downloade musik, videospil og senere også børnepornografi. Han blev opdaget af Internet Crimes Against Children Agency, som fandt ud af, at han ikke blot downloadede sådanne filer, men også distribuerede dem. Børnepornografikriminelle bliver tilsyneladende ikke godt modtaget i fængslerne. Efter at have fået adskillige tæsk blev han flyttet til isolation for sin egen sikkerheds skyld.
Lyndon Humbracht
Billedkilde
Vores mindst teknisk kyndige perversling er indtil videre Lyndon Humbracht. Han besluttede, at det var en god idé at sende nøgenbilleder af børn som en vedhæftet e-mail. Det fik myndighederne til at besøge hans hjem, hvor han indrømmede at være i besiddelse af børnepornografi. Teknikere gennemsøgte hans computer og fandt “talrige” børnepornografiske billeder og film på compactdiske. Humbrecht kæmpede ikke imod, fordi han vidste, at han var skyldig, men også fordi han er 67 år gammel og måske bare er træt af at lave ballade om noget som helst i disse dage.
Calvin E. Hoke III
Billedkilde
Med et navn som Calvin E. Hoke III er det overraskende at finde ud af, at han er en dømt børnemisbruger. Han lyder som om han burde ride på en hest, svinge en polostok og drikke iste af ekstremt høje og tynde glas. I stedet blev Hoke anholdt i 2009 for misbrug af børn. Han blev angiveligt fundet i færd med at lægge sin hånd på en ung piges private område. Da politiet kom til hans hus, fandt de tusindvis af børnepornografiske fotografier. Det giver selvfølgelig mening, at en børnemishandler også ville fordybe sig i pornografi, det er bare sådan, at de mennesker, der kigger på børneporno, normalt er svage og bange mænd, der ikke har det i sig at begå fysiske forbrydelser. Hoke er tilsyneladende et særligt dyr.
John Stelmack
Image Source
Du kan ikke altid stole på din rektor, selvom du gerne vil. John Stelmack beviser, at dette er tilfældet. Denne mand er underlig. Han syntes ikke, at børnepornografi var sygt nok, så han besluttede sig for at sætte skub i det og gøre det mere mærkeligt – og mere sygt. Han tog to billeder af piger fra sin skole og lagde deres ansigter oven på billeder af andre nøgne kvinder for at få det til at se ud som om, at pigerne var i utugtige stillinger. Lad det være op til teknologien at finde på en ny forbrydelse. Domstolene fastslog imidlertid, at det, Stelmack gjorde, bemærkelsesværdigt nok, ikke var en forbrydelse. Da billederne af de nøgne kroppe var voksne, og kun de ansigter, der blev lagt ovenpå, var mindreårige, overtrådte Stelmack ingen lov og begik tilsyneladende heller ingen forbrydelse. Historier som denne får en til at spekulere på, hvilke love der burde vedtages, som ikke allerede er på plads. Teknologien bevæger sig tilsyneladende hurtigere, end lovgiverne kan.
Matt Baker
Billedkilde
Mens en alarmerende mængde sager inden for computerforbrydelser er relateret til børnepornografi, er der (heldigvis) andre anvendelsesmuligheder for at dømme kriminelle ved hjælp af deres computer. Fire år efter sin kones død blev Matt Baker dømt for mord og idømt 65 års fængsel. Hans kone havde tilsyneladende begået selvmord ved at tage en overdosis sovepiller og havde endda efterladt et selvmordsbrev. Det blev senere afsløret efter en analyse af Bakers computer, at han havde indtastet “overdosering af sovepiller” i en søgemaskine og havde besøgt flere farmaceutiske websteder før sin kones død. Kan folk virkelig være så dumme? Ja. (Åh, og de gennemsøgte også hans computer og fandt ud af, at han også havde kigget på flere fetishpornosider, hvilket blev brugt til at fastslå hans karakter i retten. Findes der en sag om computerdatagendannelse, der ikke involverer porno?)
Hassan Abu-Jihaad
Billedkilde
En signalmand om bord på USS Benfold, der i 2002 blev ærefuldt afskediget fra den amerikanske flåde, Hassan Abu-Jihaad, blev idømt 10 års fængsel for at lække oplysninger om skibets bevægelser til en London-baseret websideoperatør, der støttede angreb på amerikanere. I 1997 ændrede Abu-Jihaad sit navn fra Paul Raphael Hall til Hassan Abu-Jihaad, hvilket kan oversættes til Hassan “Jihad-faderen”. Hans dom og 10 års fængsel blev appelleret, men dommen blev stadfæstet, da et panel bestående af tre dommere fastslog, at Foreign Intelligence Surveillance Act var forfatningsmæssig og blev anvendt korrekt ved fremskaffelsen af de nødvendige beviser for dommen. Det ville være lettere at argumentere for en krænkelse af personlige rettigheder, hvis den pågældende forbrydelse ikke kompromitterede den nationale sikkerhed. Hvis han blot havde fortalt operatøren, hvad der blev lavet til morgenmad i kabyssen, eller hvor smukt havet var, var det måske gået anderledes.
Krenar Lusha
Billedkilde
Sommetider vil en forbryder bruge sin computer på en mistænkelig måde, og den handling alene vil føre til en domfældelse. I nogle tilfælde kan computeren føre politiet til traditionelle, hårde beviser. Det er tilfældet for Krenar Lusha fra Det Forenede Kongerige. Efter at have gennemsøgt hans bærbare computer blev det afsløret, at han havde downloadet omfattende instruktioner om fremstilling af sprængstoffer og selvmordsbælter. Dette fik betjentene til at anholde ham, og efter at have gennemsøgt hans lejlighed fandt de 71,8 liter benzin, kaliumnitrat og en skarp haglpatron samt 4300 GB hukommelse, der indeholdt instruktioner om, hvordan man bruger de forskellige ingredienser til fremstilling af bomber, som politiet havde fundet frem til. Det hjælper heller ikke, at Lusha også live-chattede med folk i udlandet (via MSN) og beskrev sig selv som terrorist, eller at han havde været snigskytte, eller at han elskede at se jøder og amerikanere blive dræbt. Disse samtaler blev hentet fra hans computer.
Hammaad Munsi
Billedkilde
Hammaad Munsi var den yngste terrorist i Storbritannien, der blev dømt for et bombekomplot, og han blev anholdt efter at være vendt tilbage fra en rejse til Pakistan. Politiet konfiskerede hans bagage og fandt en bærbar computer i den, som indeholdt et “leksikon med terrorinstruktioner”, herunder oplysninger om, hvordan man fremstiller et hjemmelavet skydevåben. Munsi havde også kuglelejer på sig på anholdelsestidspunktet, som er det foretrukne våben for selvmordsbombere. Selv om han er meget ung, var han et aktivt medlem af en terrorgruppe, og da han er web-kyndig, var han ansvarlig for at være vært for et websted, hvor der blev lagt terrorrelateret materiale ud. I computerens tidsalder kommer det ikke som nogen overraskelse, at en så ung person er involveret i forbrydelser, der er bevist ved hjælp af digitale beviser.
Dihren Barot
Billedkilde
Et stort terrorplot blev stoppet med sagen om Dihren Barot, der foreslog en række koordinerede angreb i Det Forenede Kongerige. Planen gik ud på at detonere en beskidt bombe, angribe et tog og pakke “tre limousiner med gasflasker og sprængstoffer, før de blev udløst i underjordiske parker”. Det var i vid udstrækning genfindelsen af de computere, som Barot og hans medskyldige brugte, der førte til deres domfældelse ved hjælp af de avancerede computertekniske metoder. Alt i alt blev over 300 computere konfiskeret og analyseret, og ved hjælp af dataene fra disse computere blev hundredvis (hvis ikke tusindvis) af liv reddet.