Edward Mazria er ikke fremmed for at ændre den måde, arkitekter designer og bygger på. Hans 2030-udfordring, der blev udsendt af Architecture 2030 i 2006, opfordrede byggesektoren til at nå netto-nul CO2-emissioner inden 2030. Den er siden blevet vedtaget af landets førende faglige organisationer og arkitektfirmaer, som har indflydelse på udformningen af milliarder af kvadratmeter bygningsareal verden over.
Nedenfor fortæller Mazria – vinder af Hanley-prisen 2009 for vision og lederskab inden for bæredygtigt boligbyggeri – om sin organisations seneste initiativ, 2030-paletten.
Beskriv venligst 2030-paletten.
Det, vi har gjort, er i bund og grund at se på hele det byggede miljø fra regioner i verden ned til byer, byer, bygninger og bygningselementer. Det er et arbejde undervejs, fordi vi ikke har identificeret alle elementer, men i beta-versionen har vi forsøgt at identificere de vigtigste elementer, og vi vil udfylde den efterhånden som vi kommer videre.
Det er et meget visuelt værktøj med illustrationer og billeder af, hvordan hvert element er blevet implementeret og anvendt med succes rundt om i verden. Man kan f.eks. fortælle en arkitekt i en kystby, at vi kommer til at opleve en stigning i havniveauet, så han er nødt til at kortlægge for en stigning i havniveauet. Men det er meget lokalt, hvordan man kortlægger stigningen i havniveauet. Det er den samme idé med skyggeanlæg: Hvis man befinder sig i et varmt område, er man nødt til at skygge for sine åbninger. Det er et universelt princip, men anvendelsen er lokal.
Paletten er ikke en åben wiki-agtig ting. Den er kurateret, bl.a. fordi der er så mange spørgsmål om livssikkerhed i det byggede miljø, at vi ikke ønsker at udlevere oplysninger, der kan forårsage skade eller skade folk. Vi modtager indholdet og er nødt til at foretage en due diligence og sikre os, at det er anvendeligt og hensigtsmæssigt.
Hvem er paletten beregnet til, og hvordan vil den blive brugt?
Væsentligt set er den rettet mod designere, arkitekter, planlæggere, bygningsdesignere, bygningsejere, der udtænker deres egne bygninger, og bygherrer. Jeg kan godt lide at forklare det på denne måde: Når en arkitekt eller planlægger får et projekt, ser han eller hun på stedet og kvadratmeterkravene og udtænker en stor del af projektet i sit hoved, før han eller hun tegner noget som helst. Han forestiller sig layoutet, formen, strukturen, og hvad han virkelig ønsker at gøre med dette projekt – uanset om det drejer sig om en bygning, et byggeri eller en udvikling eller en ombygning.
Når man først har gjort det – det er i det væsentlige det, jeg har fundet ud af i mine 45 år som arkitekt – når man først har fået en idé om, hvad man vil gøre, så holder man sig som regel til det; man ændrer det ikke, efterhånden som projektet går i gang. Man kan måske ændre det her og der, men det oprindelige koncept er det, der holder hele vejen igennem hele projektet. Så det er afgørende at få det rigtigt, ting som f.eks. orientering og dagslysindfald. Selvfølgelig kan man bruge værktøjer og analyser til at finjustere designet, men hvis man ikke får styr på det grundlæggende koncept, er man nødt til at kæmpe hele vejen igennem for at gøre designet bæredygtigt.
Så det, som 2030-paletten giver, er det, der har manglet i lang, lang tid: Den giver designere og arkitekter eksempler på kulstoffattige og modstandsdygtige byggede miljøer, før de begynder at designe et projekt.
Så udviklingen af paletten vil være en løbende proces?
Det er helt sikkert. Vi udvikler ikke nyt indhold, vi kuraterer i stedet de bedste oplysninger og bedste praksis og sætter dem ind i et komplet sprog. Vi bygger det ud over tid, så vi har et fælles bånd, en vidensbase og et sprog, som vi alle kan bruge.
Hvorfor har I besluttet at lancere det nu, 17 år før 2030?
Vores tilgang skal være global – vi ved nu, at vi ikke kan løse de problemer, vi har med fossile brændstoffer og klimaændringer, uden at ændre det byggede miljø. Fordi det byggede miljø ændrer sig hvert 20. år eller deromkring, har vi nu en enorm mulighed for at komme med en ny måde at udvikle og ombygge vores infrastruktur og bygninger på, så vi kan begynde at se på dem på en helt ny måde.
Den måde, vi planlægger og designer det byggede miljø fra nu af, vil være afgørende for, om klimaændringerne er håndterbare eller katastrofale. 2030-paletten giver en ekstraordinær mulighed for at påvirke den retning, vi vælger.