Vi lever i et samfund, hvor produktivitet anses for at være et højt værdsat aspekt af livet.
Hvis du forsøger at imponere nogen, hvad enten det er på et job, i et netværk eller i hverdagsrelationer, vil folk undre sig over, hvad du har gang i. “Ingenting” er et svar, der ofte bliver set med ondt i øjnene, ligesom generel dovenskab.
Det er simpelthen at foretrække at have travlt. Når vores to-do-lister er korte, bestræber vi os på at fylde dem. Hvis vi ikke er optaget af arbejde, opbygger vi i stedet vores sociale liv.
Måske fortæller alle dig, at du er imponerende, og at dine bedrifter er mange. Måske holder du dig selv højt. Men når du altid er på farten, hvornår tager du så tid til dig selv?
Jeg har altid beundret min far for at balancere denne gåde. Måske er det hans afslappede jamaicanske baggrund, men han ved altid, hvornår han har brug for at tage en dag til bare at hænge ud og slappe af.
Han laver ingen planer for dagen og bruger den ofte på at sidde i sofaen. Selv om den slags dage er mine mindst foretrukne (jeg hader absolut at være ledig), er jeg efterhånden ved at indse, at de kan være nødvendige for fornuftens skyld.
Men hvad gør man så, når ens arbejdsbyrde bliver uoverskuelig? Hvordan håndterer man en udmattende, fuld arbejdsdag efterfulgt af en aften i byen med venner og så arbejde næste morgen?
Typisk set presser jeg mig selv til at få det til at fungere. Jeg sætter punkter på en liste og krydser dem alle af. Selv om det måske fremmer produktiviteten, hjælper det mig aldrig rigtig.
Sommetider, når man har SÅ travlt, har man bare brug for en doven dag på sofaen. Når man ikke tager sig tid til at gøre dette og spreder sig for tyndt, vil der uvægerligt komme nogle konsekvenser. Her er nogle eksempler:
Stress Overbelastning
Vi har alle oplevet stress i vores liv, og jeg tror, at de fleste kan blive enige om, at det ikke er en optimal følelse.
Det kan manifestere sig som manglende evne til at sove, øget vægtøgning eller vægttab, humørsvingninger, glemsomhed, negative tanker, sygdom … listen fortsætter.
Der var en tid, hvor jeg troede, at hyppig stress bare var en facet af livet, men det behøver det ikke at være. Hvis du tror, at det er normalt ikke at kunne sove (fordi du har for mange ting i hovedet), går du virkelig glip af nogle kvalitetsz’er (som alle andre helt sikkert får).
Forbedret modtagelighed for et sammenbrud
Det er det, der sker, når stress bliver ekstrem og uoverskuelig. Det er pludseligt og uventet og kan enten se ud som om, at man pludselig er blevet sindssyg, eller som om man pludselig er skide ligeglad. Uanset hvad, så sker det, og det er ofte svært at finde en vej ud af det.
En irriteret og uhøflig holdning kan brænde broer, mens en stressbetinget depression kan få dig til at virke endnu mere doven, end hvis du lige havde taget en fridag. I det lange løb hjælper ingen af de to resultater dig.
Mangel på påskønnelse af de små ting
Det er én ting at arbejde udenfor på en dejlig dag og en anden at ligge og beundre den blå himmel. Flyve en drage. Udøve en sport. Gå på en vandretur. Smil til en fremmed.
Dette er de “små ting”, de daglige hændelser og enkle aktiviteter, som vi gør for at nyde livet i nuet.
Hvis du altid arbejder på din to-do-liste, hvornår kan du så sætte dig ned med en kop kaffe og en god bog? Det er disse små ting, der gør livet værd at leve.
Sikkert, dit cv er måske imponerende, men hvis du ikke giver dig hen til hobbyer eller udnytter smukke dage (eller endda dystre dage!), hvad nyder du så virkelig i livet?
Igennem mange år, hvor jeg har stresset mig selv med to-do-lister og påtaget mig opgaver for at opbygge mit cv, har jeg lært, at det i sidste ende er mere behageligt med balance. Dit arbejde er naturligvis en prioritet, men det samme er din egen tilfredshed.
Det er let at sætte os selv i anden række; faktisk virker det næsten som noget, samfundet opfordrer til. Men hvis du ønsker at øge din egen tilfredshed og produktivitet, er du også nødt til at stå på denne to-do liste. Livet er alt for kort til at forsømme dine egne behov.
Foto via We Heart It