3 ud af 5 babyer ammes ikke i den første time af livet

Omkring 78 millioner babyer – eller tre ud af fem – ammes ikke i den første time af livet, hvilket giver dem større risiko for død og sygdom og gør dem mindre tilbøjelige til at fortsætte med at amme, siger UNICEF og WHO i en ny rapport. De fleste af disse babyer er født i lav- og mellemindkomstlande.

Rapporten bemærker, at nyfødte, der ammes i den første time af deres liv, har betydeligt større sandsynlighed for at overleve. Selv en forsinkelse på et par timer efter fødslen kan have livstruende konsekvenser. Hud-mod-hud-kontakt sammen med sutning ved brystet stimulerer moderens produktion af modermælk, herunder colostrum, også kaldet barnets “første vaccine”, som er ekstremt rig på næringsstoffer og antistoffer.

“Når det gælder starten på amning, er timingen alt afgørende. I mange lande kan det endda være et spørgsmål om liv eller død,” siger Henrietta H. Fore, UNICEF’s administrerende direktør. “Alligevel går millioner af nyfødte hvert år glip af fordelene ved tidlig amning, og grundene hertil er – alt for ofte – ting, som vi kan ændre. Mødre får simpelthen ikke tilstrækkelig støtte til at amme inden for de afgørende minutter efter fødslen, selv ikke fra sundhedspersonalet på sundhedsfaciliteterne.”

At ammeprocenten inden for den første time efter fødslen er højest i det østlige og sydlige Afrika (65 %) og lavest i Østasien og Stillehavsområdet (32 %), står der i rapporten. Næsten 9 ud af 10 babyer, der fødes i Burundi, Sri Lanka og Vanuatu, ammes inden for den første time. Derimod er det kun to ud af 10 babyer født i Aserbajdsjan, Tchad og Montenegro, der gør det.*

“Amning giver børn den bedst mulige start på livet”, siger WHO’s generaldirektør, Dr. Tedros Adhanom Ghebreyesus. “Vi må hurtigst muligt øge støtten til mødre – det være sig fra familiemedlemmer, sundhedspersonale, arbejdsgivere og regeringer, så de kan give deres børn den start, de fortjener.”

Capture the Moment, som analyserer data fra 76 lande, finder, at på trods af vigtigheden af tidlig amning, venter alt for mange nyfødte for længe af forskellige årsager, herunder:

At give nyfødte mad eller drikke, herunder modermælkserstatning: Almindelig praksis, såsom at kassere colostrum, at en ældre giver barnet honning, eller at sundhedspersonale giver den nyfødte en bestemt væske, såsom sukkervand eller modermælkserstatning, forsinker den nyfødtes første kritiske kontakt med sin mor.

Stigningen i antallet af valgfrie kejsersnit: I Egypten blev antallet af kejsersnit mere end fordoblet mellem 2005 og 2014 og steg fra 20 % til 52 %. I samme periode faldt antallet af tidlige amninger fra 40 % til 27 %. En undersøgelse i 51 lande viser, at den tidlige amning er betydeligt lavere blandt nyfødte, der fødes ved kejsersnit. I Egypten blev kun 19 % af de babyer, der blev født ved kejsersnit, ammet inden for den første time efter fødslen sammenlignet med 39 % af de babyer, der blev født ved naturlig fødsel.

Mangler i kvaliteten af den pleje, der ydes til mødre og nyfødte: Ifølge rapporten ser det ikke ud til, at tilstedeværelsen af en kvalificeret fødselshjælper påvirker antallet af tidlige amninger. På tværs af 58 lande mellem 2005 og 2017 steg antallet af fødsler på sundhedsinstitutioner med 18 procentpoint, mens antallet af tidlige amninger steg med 6 procentpoint. I mange tilfælde bliver babyer adskilt fra deres mødre umiddelbart efter fødslen, og vejledning fra sundhedspersonale er begrænset. I Serbien steg satserne med 43 procentpoint fra 2010 til 2014 på grund af indsatsen for at forbedre den pleje, som mødrene fik ved fødslen.

Flere undersøgelser, der citeres i rapporten, viser, at nyfødte, der begyndte at amme mellem to og 23 timer efter fødslen, havde en 33 % større risiko for at dø sammenlignet med dem, der begyndte at amme inden for en time efter fødslen. Blandt nyfødte, der begyndte at amme et døgn eller mere efter fødslen, var risikoen mere end dobbelt så høj.

Rapporten opfordrer indtrængende regeringer, donorer og andre beslutningstagere til at vedtage stærke juridiske foranstaltninger for at begrænse markedsføringen af modermælkserstatning og andre modermælkserstatninger.

Det WHO- og UNICEF-ledede Global Breastfeeding Collective offentliggjorde også 2018 Global Breastfeeding Scorecard, som følger fremskridtene for amningspolitikker og -programmer. Heri opfordrer de landene til at fremme politikker og programmer, der hjælper alle mødre med at begynde at amme i den første time af deres barns liv og fortsætte så længe, som de ønsker.

* Blandt lande med nyere data (2013-2018).