En 3D-model er en matematisk repræsentation af noget tredimensionelt.
3D-modeller bruges til at skildre virkelige og konceptuelle visuelle billeder til kunst, underholdning, simulering og tegning og er en integreret del af mange forskellige industrier, herunder virtual reality, videospil, 3D-udskrivning, markedsføring, tv og film, videnskabelig og medicinsk billeddannelse og computerstøttet design og fremstilling CAD/CAM.
Nogle 3D-modeller er konstrueret ud fra NURBS (non-uniform rational b-spline), glatte former defineret ved hjælp af rammekurver, som er relativt komplekse rent beregningsmæssigt. Den typiske basis for en model er et 3D-net; den strukturelle opbygning består af polygoner.
Når modeller oprettes til animation, kræver de en omhyggelig konstruktion, fordi polygonlayoutet kan skabe problemer ved usædvanlige deformationer. Modellerne kræver også opbygning af et skelet og maling af vægte, som definerer modellens tekstur og polygondeformation under bevægelse.
Nogle 3D-modeller definerer overflader via shaders, programmer, der matematisk definerer farve, lyssætning og andre overfladeegenskaber. Andre modeller definerer farve, spejlbillede, overfladetekstur og lysemission gennem en række 2D-billedfiler kaldet maps, især dem, der anvendes i spil, hvor rastergrafik er nødvendig for at levere billedfrekvenser i realtid.
En nyere udvikling inden for 3D-modellering er reality capture, som anvender fjernsøgningsteknologi såsom Lidar til at indfange komplekse former hurtigt og præcist. Reality capture kan bruges i kombination med 3D-printing til en end-to-end-proces, der kaldes reality computing.
Se en vejledning for begyndere i at skabe en 3D-model: