Form af de tre 3p-orbitaler. Fra venstre til højre: 3py, 3pz og 3px. For hver af dem er de gule zoner, hvor bølgefunktionerne har positive værdier, og de hvide zoner angiver negative værdier.
De tre 3p-orbitaler. Brug ikonerne forrige og næste for at se andre visninger
De tre 3p-orbitaler inklusive orbitalknudepunkter. Brug forrige og næste ikon for at se andre visninger
Noder af de tre 3p-orbitaler. Brug ikonerne forrige og næste for at se andre visninger
Forrige
For ethvert atom er der tre 3p-orbitaler. Disse orbitaler har den samme form, men er rettet forskelligt ud i rummet. De tre 3p-orbitaler, der normalt anvendes, betegnes 3px, 3py og 3pz, da funktionerne er “justeret” langs henholdsvis x-, y- og z-aksen.
Hver 3p-orbital har fire lober. Der er en plan knude vinkelret på orbitalens akse (så 3px-orbitalet har f.eks. et yz-knudeplan). Ud over det plane knudepunkt er der også et sfærisk knudepunkt, der afdeler de små indre lober. De højere p-orbitaler (4p, 5p, 6p og 7p) er endnu mere komplekse, da de har flere sfæriske knuder.
Oprindelsen af den plane knude bliver tydelig, når man inspicerer bølgeligningerne, som f.eks. omfatter et x-termin i tilfældet med 4px-orbitalet. Når x = 0, er der en knude, og denne er pr. definition yz-planet.
Oprindelsen af den sfæriske knude bliver tydelig, når man inspicerer bølgeligningerne, som f.eks. omfatter (4 – ρ)-termer. Når (4 – ρ) = 0, så er der et knudepunkt. Da for enhver 3p-orbital ρ = 2Zr/3 (Z = effektiv kerneladning, r = radius i atomare enheder), ligger knudepunkterne ved den radius, for hvilken (4 – 2Zr/3) = 0, dvs. r = 6/Z atomare enheder.
The OrbitronTM, et galleri af orbitaler på WWW: https://winter.group.shef.ac.uk/orbitron/