Den 1. november 1999 gik Gaspard Delanoë, Kalex og Bruno Dumont ind i 59 rue de Rivoli. Haussmann-bygningen var blevet forladt i otte år af Crédit Lyonnais og Consortium de réalisation (den organisation, der på daværende tidspunkt var ansvarlig for forvaltningen af bankens passiver) ,,,,. Stedet, der er selvforvaltet af kollektivet Chez Robert : Électrons Libres, er omdannet til et kunstnerkvarter, hvor kunstnere udstiller. Med 40.000 besøgende om året bliver bygningen et af de mest besøgte udstillingssteder for samtidskunst i hovedstaden. Ikke desto mindre er der fortsat trussel om udsættelse.
I 2001 forpligter Bertrand Delanoë, der netop er blevet valgt som borgmester i Paris, sig til at købe bygningen tilbage. Til sidst blev der indgået en aftale mellem rådhuset og besætterne. Dette baner vejen for indgåelse af besættelsesaftaler med kollektiver af kunstnere og besættere på andre parisiske steder.
Stedet lukkes i 2005 for arbejder, som det er fastsat i aftalen, og genåbner i slutningen af 2009 for at ophøre med at være et “squat” og blive et “aftersquat”.
Siden da er stedet blevet et kompleks, der samler kunstneratelierer, kunstnerboliger, et galleri for moderne kunst, koncerter og flygtige kulturelle arrangementer,,,,. Kunstnerne i 59 Rivoli har også udstillet i andre lande, f.eks. på Academy of Fine Arts i Firenze i 2017. Spillestedet på rue de Rivoli er blevet internationalt kendt og nævnes blandt de steder i Paris, hvor man kan se kunstneriske værker.
I 2012 blev der ansat en projektleder efter en revision foretaget af Paris’ by, som bad foreningen om bedre styring og større administrativ gennemsigtighed. Indtil denne dato var der nemlig ingen, der havde til opgave at sikre, at aftalerne blev overholdt. Samtidig blev der iværksat forskellige sponsorater for at finansiere projektet, f.eks. med Canson. Desuden deltager de kunstnere, der får et atelier, i bygningens driftsomkostninger som f.eks. elektricitet og varme.