Engang, mens jeg var gravid med Cora, kom en kvinde hen til mig og sagde noget, som jeg aldrig vil glemme. Hun sagde, at det tog hende to år at føle sig som sig selv, efter hun havde fået et barn. På det tidspunkt virkede det som en latterlig lang tid, og jeg kunne bare ikke forstå, hvad hun mente. Nu ved jeg præcis, hvad hun mener.
EMILY 6 måneder efter fødslen
Jeg skrev dette indlæg 6 uger efter fødslen, hvor jeg diskuterede de mærkelige måder, jeg havde det på, men ikke vidste, om jeg kunne kategorisere det som en fødselsdepression. Siden da har jeg fundet ud af, at jeg føler mig som mig selv oftere, men at jeg ikke er helt der endnu.
Når man bliver forælder, får man en anden identitet. Man mister ikke rigtig sine andre identiteter, men man FØLER ofte, at man har det, som om man har det. I hvert fald i de første måneder efter fødslen. Der er dage, hvor jeg er meget bevidst om, at min identitet som mor fuldstændig har overtrumfet mine identiteter som hustru, forretningsindehaver eller veninde. Men jeg tror ærligt talt, at bare det at være bevidst om disse følelser er et stort skridt fremad.
Ganske vist er jeg ikke særlig god til at tale om mine følelser. Det er ikke fordi jeg har en lav følelsesmæssig intelligens, men jeg føler, at jeg ville belaste andre unødigt ved at dele dem. Når jeg begynder at føle mig af eller overvældet, venter jeg til jeg er faldet lidt til ro, og så taler jeg med nogen om det, når jeg mere rationelt kan tænke følelserne igennem. Og når jeg gør det, hjælper det med at afhjælpe den slags indre spænding, som jeg havde opbygget om det, der fik mig til at føle det på den måde.
Jeg føler helt klart, at tingene er ved at blive bedre. Lettere? Jeg er ikke sikker på, hvad det passende ord er, ærligt talt. Jeg har det bare bedre. Jeg har arbejdet. Jeg har planlagt tid til at blogge og være kreativ, fordi jeg elsker det. Jeg har trænet mindst to gange om ugen. Jeg har gjort en indsats for at tale med og tilbringe tid sammen med venner. Nick og jeg har en stående date night hver onsdag, hvor ingen telefoner er tilladt. Og alle disse ting er med til at skabe balance mellem hvem jeg er, så jeg ikke bare er mor eller bare kone eller bare virksomhedsejer.
Jeg har stadig dage, hvor jeg føler mig som en udkørt mor. Touched out. Slidt ud. Jeg har mange af den slags dage. Men jeg prøver at erkende det og finde en måde at gøre noget ved det på. Nogle gange gør bare det at tage et bad og være for sig selv i 10 minutter WONDERS for mit humør.
Mit råd til alle, der har det sådan her, er bare at træde et skridt væk – giv næring til en af dine andre identiteter, når du føler, at din identitet som mor har taget fuldstændig overhånd. Selv hvis det bare er at tage et bad. Eller gå en tur for dig selv. Eller at du gemmer dig i spisekammeret og spiser Oreos – DU GØR DIG SELV. Og bed om hjælp for at kunne gøre det.
BECK 6 måneder
Det er vel rigtigt, hvad man siger om det andet barn – at de er mere afslappede og nemme, fordi de ikke får 100 % af din opmærksomhed og derfor hurtigere finder ud af, hvordan de kan dulme sig selv.
Beck er min nemme baby. Min graviditet var nem med ham, han sov ret godt som spædbarn, han spiser godt og gosh dang det barn er ALTID glad. Cora var stort set det modsatte på næsten alle måder, så jeg er MEGET bevidst om, hvor heldige/sjælede/heldige vi er med at have en nem baby denne gang.
Han sover mellem 10 og 12 timer hver nat og tager tre til fire lure om dagen. Han spiser babymad til morgenmad, frokost og aftensmad, og vi giver ham også små stykker banan, jordbær, ost, ris og overkogt gulerod for at hjælpe hans smidighed. Fyren elsker bare mad. Han drikker også stadig modermælk, (jeg ammer ham normalt to gange om dagen, og han får flasker resten af tiden), ca. 20 oz om dagen).
Trods al den mad og søvn er han en lille fyr. Ved vores 6-måneders wellness-tjek var han i den 16. percentil for højde og i den 5. percentil for vægt.
Han elsker at kigge på folk. Han er forelsket i sin søster. Hans øjne er mørkeblå. Han har en fordybning på sin højre kind. Hver aften sprøjter han halvdelen af vandet ud af badekarret. Han skriger, når han er rigtig glad. Flirt er hans vigtigste form for kommunikation med folk.
Jeg har forsøgt at lægge mærke til de små ting, der sker i hverdagen. Jeg bruger denne tiårsdagbog, som jeg har brugt, siden Nick og jeg blev gift, til at dokumentere bare et par linjer hver dag. (Hver side viser dig ti år af den samme dato, så det er sjovt at se tilbage). Jeg vil gerne sikre mig, at jeg husker ting, han gør, hvordan jeg følte mig, hans første gang osv. fordi det er de vigtige ting, som jeg ved, at jeg vil savne senere.
XOXO – Em