A Day To Remember er kendt for at kombinere pop-punk hooks og metal-core breakdowns.
A Day To Remember er kendt for at kombinere pop-punk hooks og metal-core breakdowns – en sammensætning, som selv forsanger Jeremy McKinnon mener “giver ingen mening overhovedet”. Men ved at se bort fra presset om at lave musik, der “giver mening” inden for rammerne af en given genre, har bandet fået en legion af fans.
En beskeden holdning kombineret med en ubønhørlig motivation har fået A Day To Remember til at overraske sig selv med deres succes. “Det var aldrig meningen, at vi skulle være der, hvor vi er lige nu – det er mærkeligt,” reflekterer McKinnon. “Vi var bare en flok unger fra en lille lorteby – Ocala i Florida. Vores band skulle have toppet med at spille foran 500 mennesker om aftenen, men af en eller anden grund sælger vi ud til 5.000 fyldte spillesteder i USA lige nu; det er fuldstændig fucking retarderet! Vi har aldrig ønsket det, da vi startede bandet – vi lavede bare den musik, vi havde lyst til at spille, og den musik, vi havde lyst til at høre.”
McKinnon tilskriver denne uventede og positive modtagelse det faktum, at bandets materiale er så let at relatere til fans. “Når man læser teksterne og lytter til sangene, kan man tænke ‘hey, det er det her, jeg går igennem lige nu’ – og jeg tror, at det betyder noget for børn. De kan lytte til en plade, der får dem til at få det bedre med at gå i skole eller have et skænderi med en ven, og hvad er vigtigere end det? Hvis man kan skrive sange, der virkelig kan ramme folk og faktisk hjælpe dem igennem noget i deres liv, så synes jeg, at det er skide fedt.”
A Day To Remember udgiver deres fjerde studiealbum What Separates Me From You den 16. november. Når McKinnon bliver spurgt om den kommende udgivelse, afslører han, at vi kan forvente en større indflydelse fra aggressiv hardcore-musik, og at bandets tidligere metal-core breakdowns ofte er erstattet med “pissed-off, mean sounding riffs”. “Vi gjorde ikke noget bevidst anderledes, var vi bare lidt i gang med strømmen, og det, der kom ud, var et meget mørkere album – selv den mere poppede side af pladen er lidt mere alvorlig og lidt mørkere.”
Denne lille afvigelse fra deres tidligere lyd synes at have udviklet sig helt naturligt for bandet, og som den primære sangskriver indrømmer McKinnon, at sangene bare synes at “ramme ham ud af ingenting.”
“Det er ikke engang som om, at jeg skriver en sang, det er mere som om, at jeg husker, hvordan man spiller en sang,” bemærker McKinnon. “Jeg ved for det meste, hvad jeg vil sige, og hvad jeg skal spille under det. Normalt har jeg en stor del af hooket med det samme.”
Processen med at skrive og indspille det nye album afveg ikke meget fra den proces, der blev gennemgået i forbindelse med bandets album Homesick fra 2009 – på trods af guitaristen Tom Dennys afgang (erstattet af Kevin Staff) i mellemtiden. “For Homesick var det mig og Tom, der skrev, og derefter bragte vi sangene til bandet, så de kunne foretage ændringer. Denne plade var stort set det samme, da Kevin og jeg skrev sangene og bragte dem til bandet.” Tom Denny fortsatte dog med at bidrage til den nye plade, og bandet arbejdede sammen med producerne Chad Gilbert og Andrew Wade, som også var med til at skabe Homesick. “Med de fyre har vi den samme vibe og den samme følelse, som ADTR altid har haft, og det er vigtigt.”
“Vi ønskede ikke helt at ændre den måde, vi lyder på, og hvis du skulle skille dig af med nogen af de fyre, er vi ikke ADTR længere. Det er som om, at vi bare har tilføjet endnu et fantastisk medlem til holdet, og jeg er virkelig glad for det, vi har på grund af det. Den slags sker ikke så ofte … vi er heldige at have et venskab over alt andet.”
Homesick handlede i høj grad om turnélivsstilen, og den nye udgivelse siges at have samme tema. What Separates Me From You er optaget af den kløft, der findes mellem en “normal” tilværelse og et liv med konstant turnéliv. “Titlen på pladen binder alle temaerne sammen,” afslører McKinnon, “det handler om at adskille os fra vores jævnaldrende, og den belastning denne livsstil har lagt på vores hjemmeliv.”
“Vi har været så meget væk, så det var det, som den sidste plade handlede om, men denne her handler mere om det at falde ud af at være arbejdsnarkoman,” uddyber han. “Jeg elsker det, og det er præcis det, jeg ville lave, men samtidig er det et arbejde, uanset hvor meget jeg elsker det, men det er også et arbejde. Jeg havde et par kære, der gik bort i løbet af den sidste pladecyklus, og det går virkelig op i en. Når jeg er hjemme, føler jeg mig som et stykke lort, og jeg kan ikke vente med at komme på turné, men så tager jeg på turné i en måned og har virkelig lyst til at komme hjem og se familien. Så efter en uge er det som om, at jeg er nødt til at komme væk derfra igen. Jeg har lavet denne uendelige cirkel, hvor jeg aldrig er lykkelig, aldrig”, understreger McKinnon, hvorefter han, som om han synes at genkende en antydning af melodrama, grinende tilføjer: “Det er ikke helt sandt; jeg er meget lykkelig.”
På tværs af alle deres udgivelser er ADTR’s lidenskabelige drivkraft til at gøre noget ud af sig selv gennem deres musik et fremherskende tema. Når man spørger McKinnon, hvor denne motivation stammer fra, fortæller han, at han er drevet så stærkt, fordi folk forsømmer at tage musikken alvorligt. “Folk fortæller os konstant, at vi ikke kan gøre noget, og jeg arbejder så hårdt på det, jeg gør, at jeg nægter at tro på dem.”
A Day To Remember er et levende bevis på, at det at følge sit hjerte (undskyld klichéen) fører til succes. “Som jeg ser på tingene, kan du bogstaveligt talt gøre alt, hvad du vil, så længe du rent faktisk holder af det, du laver. Jeg siger ikke, at alle børn bare kan gå derop og gøre, hvad de har lyst til at gøre; man skal virkelig holde af det, man laver. Det er ikke bare sådan: “Åh, jeg vil være med i et band, så jeg vil bare være med i et band”. Det er det her, jeg skal lave,” understreger sangeren. “Jeg skriver musik, fordi det er det, der får mig til at få det bedre med at leve livet. Disse sange betyder meget for mig, og jeg lægger meget i dem, så jeg nægter at tro på, at man kan arbejde så hårdt på noget og ikke have noget at vise frem.” McKinnon behøver ikke at bekymre sig, for hvis publikums reaktion, da ADTR sidst optrådte i Australien til Soundwave 2010, var noget at gå efter, så er bandets indsats meget værdsat af deres fans. “Det overrumpler os hver gang,” siger sangerinden med hensyn til de udenlandske publikums reaktioner. “Jeg går ind i det her hver dag og forsøger at jordforbinde mig selv. Jeg går ud på scenen hver aften og tænker – det er det her show, hvor alting begynder at gå galt,” griner han. “Det vil ende en dag. Jeg vil aldrig blive den fyr, der er så optaget af øjeblikket, at jeg tror, at vores band vil være det største band nogensinde, for evigt. Sådan går det ikke, så jeg vil bare nyde det, mens jeg kan, og forsøge at holde mig selv på jorden … Vi er heldige at have fans, der forstår os.”
A Day To Remember glæder sig til at vende tilbage til Australien til No Sleep Til-festivalen senere på året. “Jeg elsker festivaler, og jeg elsker især Australien,” begejstrer McKinnon. “Det er fedt, for de handler ikke så meget om bare dig, de handler om alle, så det er lidt mindre fokuseret. Du spiller, tager til en signering, men så har du resten af dagen til at gå rundt og se det band, du har lyst til.”
No Sleep Til Melbourne har en fantastisk line-up af både punk- og metalnumre. “Jeg vil gerne se NOFX, for det er mit yndlingsband,” indrømmer McKinnon. “Jeg har aldrig set Descendents, så det ville være fedt, og så er der selvfølgelig vores venner Parkway Drive, August Burns Red og Confession. Det bliver en god tid.”
A DAY TO REMEMBER optræder til No Sleep Til Melbourne på The Showgrounds fredag den 17. december. Billetter er til salg nu fra nosleeptil.com.au. Deres nye album What Seperates You From Me vil være tilgængeligt tirsdag den 16. november.