A Vindication of the Rights of Woman Introduktion
Hvis vi skulle sige “Hurtigt, Shmooper: Hvornår startede feminismen?” vil du måske sige: “Øh: i begyndelsen af det 20. århundrede med suffragetterne!” eller “Hmm: i 1960’erne med sloganet ‘The Personal Is Political!” eller “Øhh, med Lean In?”
Point for anstrengelse, men feminismen kom langt før det. A Vindication of the Rights of Woman, som dybest set er det første feministiske filosofiske værk, blev udgivet i 1792. Jep. Det er mindre end tyve år efter, at det gode gamle USA blev grundlagt. Det var dengang, da store krøllede parykker var super smarte.
Hvad handler A Vindication of the Rights of Woman helt præcist om? Det er i bund og grund en argumentation for ordbogens definition af feminisme: en tro på, at mænd og kvinder bør have lige rettigheder og muligheder.
Som nogle mennesker – selv i dag – har den opfattelse, at feminisme er en slags kult, der kræver, at kvinder skal have al magt, og at mænd skal være underdanige. Og Mary Wollstonecraft, forfatteren, der skrev A Vindication of the Rights of Woman, ville være forfærdet over denne antydning. Hun var ude efter ligestilling. Denne fantastiske dame skrev i øvrigt også A Vindication of the Rights of Men.
A Vindication har en tilsyneladende superenkelt mission: at forklare, hvordan mænd og kvinder er fuldstændig ligeværdige væsener. Ja, det burde være simpelt, men Wollstonecraft satte sig selv op imod superlukkede tænkere, der havde den opfattelse, at kvinder og mænd nærmest var to forskellige dyr. Mænd var fritænkere, der kunne regere og ændre verden (eller i det mindste, du ved, have et arbejde), og kvinder var… smukke objekter, der kunne (bonus!) føde børn.
Huh. Vi undrer os over, hvorfor Wollstonecraft var sur.
A Vindication of the Rights of Woman of Woman er stadig fuldstændig relevant i dag, og ikke kun fordi det var en “første af sin slags” slags. Wollstonecraft opfordrede til en uddannelsesreform, der ville give piger og drenge gratis (og lige) uddannelse. Hvis det lyder bekendt, er det, fordi det er det. Wollstonecraft har i bund og grund fastlagt den form for offentligt uddannelsessystem, der findes i store dele af verden i dag.
Um, for pokker. Hvad talte Wollstonecraft ellers om helt tilbage i 1792? Hun argumenterede for, at:
- kvinder skulle have mulighed for at komme ind i den medicinske og politiske verden.
- kvinders interesse for at klæde sig ud og se pæn ud er primært et spørgsmål om opdragelse og ikke om natur.
- hvis kvinder skammer sig over at have sex før ægteskabet, så burde mænd måske også skamme sig over det.
- kvinder bør sige deres mening uden at bekymre sig om at blive opfattet som “maskuline” eller andre uønskede træk.
Og ved du hvad? Disse spørgsmål er i høj grad relevante i dag. Vi taler stadig om de spørgsmål, der blev skitseret i A Vindication of the Rights of Woman. Mange af de spørgsmål, som Wollstonecraft bragte op, er blevet løst – lad os høre for kvindelige læger og politikere – men mange af dem er desværre ikke blevet løst.
Kom nu, gutter. Hvis vi i de mere end to hundrede år, siden A Vindication of the Rights of Woman blev udgivet, har været i stand til at få det ind i vores tykke kranier, at det ikke er den smarteste militærtaktik at bære knaldrøde frakker, så burde vi være i stand til at løse nogle af de problemer, som Wollstonecraft beskriver i A Vindication.