Melan-A er et tidligere defineret melanocytdifferentieringsantigen, og et anti-Melan-A murint monoklonalt antistof, A103, er for nylig blevet udviklet af vores gruppe. I denne undersøgelse evaluerede vi A103-immunoreaktivitet på formalinfikseret, paraffinindlejret væv og udforskede A103’s potentiale i forbindelse med diagnosticering af metastatisk melanom. Der blev testet 75 metastaserede melanomer, 10 primære melanomer og 10 benigne melanocytære nevi. Reaktiviteten af A103 blev sammenlignet med HMB-4, et anti-gp100-antistof. Resultaterne viste, at alle nevi var A103-positive, og at de fleste primære melanomer var A103- og HMB45-positive. Af 75 metastaserede melanomer var 61 (81 %) A103-positive, og 56 (75 %) var HMB45-positive. Af 19 HMB45-negative læsioner var 8 A103-positive, og af 14 A103-negative læsioner var 3 HMB45-positive. Elleve metastaserende læsioner samt 2 ud af 10 primære melanomer var dobbelt negative. Disse negative tilfælde bestod hovedsagelig af spindelcelle- og desmoplastiske varianter. Af de positive tilfælde viste A103 homogen farvning i en betydeligt større andel af tilfældene end HMB45 (72 % mod 52 %). Desuden blev fokal farvning med mindre end 5 % reaktive tumorceller hyppigere set i HMB45 (12 ud af 56) end i A103 (5 ud af 61). Disse resultater indikerede, at A103 kan anvendes som et førstelinjeantistof ved diagnosticering af metastatisk melanom. Vores resultater viste også, at A103 reagerede med angiomyolipom, som er kendt for at være HMB45-positivt. Af normale væv blev der observeret uventet A103-reaktivitet i binyrebarkhinde, granulosa- og theca-celler i æggestokkene og Leydig-celler i testiklerne. Denne A103-immunoreaktivitet i benigne og neoplastiske væv af ikke-melanocytær oprindelse, hvis grundlag er uklart, kan også være af potentiel diagnostisk værdi.