Behandling til frigørelse af luftvejene (ACT) anvendes i en række forskellige sammenhænge til en række forskellige lidelser. Disse retningslinjer blev udviklet ud fra en systematisk gennemgang med det formål at fastslå, om brugen af ikke-farmakologisk ACT forbedrer iltning, reducerer længden af tiden i respirator, reducerer opholdet på intensivafdelingen, løser atelektase/konsolidering og/eller forbedrer respiratorisk mekanik, sammenlignet med sædvanlig behandling i 3 populationer. For indlagte, voksne og pædiatriske patienter uden cystisk fibrose anbefales 1) brystfysioterapi (CPT) ikke til rutinemæssig behandling af ukompliceret lungebetændelse; 2) ACT anbefales ikke til rutinemæssig brug hos patienter med KOL; 3) ACT kan overvejes hos patienter med KOL med symptomatisk sekretionsretention, styret af patientens præference, tolerance og effektivitet af behandlingen; 4) ACT anbefales ikke, hvis patienten er i stand til at mobilisere sekret med hoste, men instruktion i effektiv hosteteknik kan være nyttig. Til voksne og pædiatriske patienter med neuromuskulær sygdom, svaghed i åndedrætsmuskulaturen eller nedsat hoste: 1) Der bør anvendes hosteassisterende teknikker hos patienter med neuromuskulær sygdom, især når peak hosteflowet er < 270 L/min; CPT, positivt ekspiratorisk tryk, intrapulmonal percussiv ventilation og højfrekvent brystvægskompression kan ikke anbefales på grund af utilstrækkelig evidens. For postoperative voksne og pædiatriske patienter anbefales 1) incitaments-spirometri ikke til rutinemæssig, profylaktisk brug hos postoperative patienter, 2) tidlig mobilitet og ambulation anbefales for at reducere postoperative komplikationer og fremme luftvejsfrigørelsen, 3) ACT anbefales ikke til rutinemæssig postoperativ pleje. Manglen på tilgængelig evidens på højt niveau vedrørende ACT bør foranledige udformning og gennemførelse af behørigt tilrettelagte undersøgelser med henblik på at fastlægge den relevante rolle for disse behandlinger.