Absolut og Relativ
Absolut og Relativ er filosofiske begreber, der omhandler den gensidige afhængighed mellem ting, processer og viden. ‘Absolut’ betyder uafhængig, permanent og ikke underlagt forbehold. ‘Relativ’ betyder delvis eller forbigående, afhængig af omstændighederne eller synspunktet. For dialektikken er det absolutte kun hele bevægelsen gennem forskellige relative forståelsesstadier, men kundskabens fremskridt slutter aldrig, og derfor er det absolutte relativt. Men selv en relativ sandhed kan ikke desto mindre indeholde nogle korn af hele den absolutte sandhed, så der er et absolut i det relative. Opfattelsen er relativ i forhold til observatøren, men eksistensen af en objektiv verden er absolut.
Hegel brugte de forskellige ‘definitioner af det absolutte’ til at karakterisere de successive filosofiske standpunkter, der viste sig at være i virkeligheden relative i udviklingen af den absolutte idé.
Videregående læsning: Hegel: “I væren er alting umiddelbart, i væsenet er alting relativt” og Absolut og Relativt. Einstein: Special and General Theory of Relativity.
Absolute Idea
Den “Absolute Idea” er både højdepunktet og grundlaget for Hegels filosofiske system. Den omfatter alle de stadier i Logikken, der fører op til den; den er udviklingsprocessen med alle dens stadier og overgange. Den Absolutte Idé, eller “Verdensånden”, spiller for Hegel den samme slags rolle som en guddom “Historien er Idéen, der klæder sig med begivenhedernes form” (Philosophy of Right, § 346), og Marx afviser behovet for et sådant begreb, da historien er et produkt af mennesker, ikke omvendt. Ligesom “den absolutte sandhed” er kendskabet til den Absolutte Idé et uopnåeligt ideal, der repræsenterer hele den Natur, der har udviklet sig til et punkt, hvor den er bevidst om sig selv, eller det begreb om Naturen, der er udviklet til en sådan grad af konkretisering, at det er “vendt tilbage til sig selv” – et absolut omfattende, praktisk og konkret begreb om verden.
Hegel definerer den Absolutte Idé som “enheden af den teoretiske Idé og den praktiske Idé”. Den Teoretiske Idé er den fuldendte Begrebsdannelse eller det konkrete begreb om verden eller objektet; den Praktiske Idé er den aktivitet, der udtrykker dette begreb (praksis); enheden af de to betyder fuldt ud “bevidst praksis”, mennesker, der handler i sand overensstemmelse med deres egen natur.
Viderere læsning: Hegels fremstilling i Den kortere logik eller i Logikkens videnskab eller Lenins kommentarer til Logikkens videnskab. Se også Filosofi om retten og Marx’ kommentarer om den absolutte viden i hans Kritik af Hegels dialektik.
Absolut og relativ merværdi
Absolut merværdi er den merværdi, der skabes ved at øge arbejdsdagens længde og dermed øge merarbejdstiden.
Relativ merværdi er den merværdi, der genereres ved at sænke lønningerne eller reducere leveomkostningerne, hvorved arbejdernes Nødvendige arbejdstid reduceres i forhold til den ekstraherede merværdi.
Absolute sandhed
Et udtryk, der altid bruges i nedsættende sammenhæng, da der ikke kan være nogen Absolut sandhed, der er i stand til at give et endeligt udtryk. Se Absolute & Relativ. Se også dogmatisme, relativisme og skepticisme.
Abstrakt og konkret
Abstrakt og konkret er filosofiske begreber, der beskæftiger sig med udviklingen af begrebslig viden. En forståelse af, hvad der menes med “abstrakt” og “konkret”, er afgørende for at give dialektikken mening. For Hegel og for Marx betyder kontrasten mellem abstrakt og konkret IKKE kontrasten mellem en idé og virkeligheden. Snarere “Et konkret begreb er kombinationen af mange abstraktioner”. Et begreb, som f.eks. et tal eller en definition, er meget abstrakt, fordi det kun angiver et af millioner af de aspekter, som en konkret ting har, eller en helt ny idé, som endnu ikke har opbygget nuancer og associationer. Begreber er jo mere konkrete, jo flere forbindelser de har. Hvis vi siger “Den britiske arbejderklasse er dem, der arbejder for en løn og bor i Det Forenede Kongerige”, så har vi lavet et meget abstrakt begreb. At gøre det mere konkret er at vise de mange aspekter af det; at vise de historiske omstændigheder for dets opståen og udvikling, den tilstand i verden, som det udviklede sig i osv.
Se Marx om Den politiske økonomis metode, Geoff Pilling’s forklaring af metoden, Hegel om umiddelbar eller intuitiv viden om den “abstrakte universelle” og Viden skrider fra det abstrakte til det konkrete.
Se Hegel om Begrebet og om abstrakt almenhed og umiddelbar eller intuitiv viden.
Abstrakt ret
Abstrakt ret er det første kapitel i Hegels Retsfilosofi: “et subjekts iboende enhedsvilje”, der konfronterer en ydre verden. “Derfor er rettens imperativ: Således forklarer Hegel, at det at have rettigheder er selve roden til at være en person; en “ting, som noget uden vilje, har ingen rettigheder over for intelligensens og viljes subjektivitet.”
Det mest grundlæggende udtryk for retten er ifølge Hegel, at retten får partikularitet i form af en ting, dvs. i form af Ejendom og besiddelse.
Viderere læsning: Filosofi om retten og den objektive ånd.