Hvad er ABA?
Adfærdsanalyse er den videnskabelige undersøgelse af adfærd. Anvendt adfærdsanalyse (ABA) er anvendelsen af principperne for læring og motivation fra adfærdsanalyse og de procedurer og teknologi, der er afledt af disse principper, til løsning af problemer af social betydning. Mange årtiers forskning har valideret behandlinger baseret på ABA.
Rapporten fra Maine Administrators of Services for Individuals with Disabilities (MADSEC) Autism Task Force (2000) giver en kortfattet beskrivelse, sammensat af et uafhængigt ekspertorgan:
I løbet af de sidste 40 år har flere tusinde offentliggjorte forskningsundersøgelser dokumenteret effektiviteten af ABA på tværs af en lang række:
- Populationer (personer med psykisk sygdom, udviklingshæmning og indlæringsforstyrrelser),
- Interventionister (forældre, lærere og personale),
- Settings (skoler, hjem, institutioner, gruppehjem, hospitaler og virksomhedscentre), og
- Adfærd (sprog, sociale, akademiske, fritids- og funktionelle livsfærdigheder, aggressioner, selvskade, oppositionel og stereotyp adfærd)
ABA er en proces, hvor man systematisk anvender interventioner baseret på principperne i indlæringsteorien for at forbedre socialt betydningsfuld adfærd i en meningsfuld grad og for at påvise, at de anvendte interventioner er ansvarlige for forbedringen af adfærden (Baer, Wolf & Risley, 1968; Sulzer-Azaroff & Mayer, 1991). Hos CARD® anvendes alle egnede undervisningstilgange baseret på de velbegrundede ABA-principper.
Discrete Trial Training
Discrete Trial Training (DTT) er en særlig ABA-undervisningsstrategi, der gør det muligt for den lærende at tilegne sig komplekse færdigheder og adfærd ved først at beherske delkomponenterne i den målrettede færdighed. Hvis man f.eks. ønsker at lære en person at anmode om en ønsket interaktion som i “jeg vil lege”, kan man først lære delkomponenter af denne færdighed, f.eks. de enkelte lyde, der indgår i hvert ord i anmodningen, eller at betegne fornøjelige fritidsaktiviteter som “leg”. Ved at anvende undervisningsteknikker, der er baseret på principperne i adfærdsanalyse, bliver den lærende gradvist i stand til at gennemføre alle delkomponentfærdigheder selvstændigt. Når de enkelte komponenter er erhvervet, knyttes de sammen for at gøre det muligt at beherske den målrettede komplekse og funktionelle færdighed. Denne metode er meget effektiv til at undervise i grundlæggende færdigheder inden for kommunikation, leg, motorik og daglig levevis.
I begyndelsen anvendte ABA-programmer for personer med autisme kun DTT, og læseplanen fokuserede på at undervise i grundlæggende færdigheder som nævnt ovenfor. ABA-programmer, som f.eks. det program, der er implementeret på Center for Autism and Related Disorders (CARD®), fortsætter imidlertid med at udvikle sig og lægger større vægt på generalisering og spontanitet af de indlærte færdigheder. Efterhånden som patienterne gør fremskridt og udvikler mere komplekse sociale færdigheder, giver den strenge DTT-tilgang plads til behandlinger, der omfatter andre komponenter.
Specifikt er der en række svagheder ved DTT, herunder det faktum, at DTT primært er lærerinitieret, at de forstærkere, der anvendes til at øge passende adfærd, typisk ikke er relateret til målreaktionen, og at der ofte kan forekomme rutinemæssig respons. Desuden skal der også tages fat på mangler på områder som følelsesmæssig forståelse, perspektivering og andre eksekutive funktioner, såsom problemløsningsfærdigheder, og DTT-tilgangen er ikke det mest effektive middel til at gøre dette.
Og selv om DTT-metoden er en integreret del af ABA-baserede programmer, kan andre undervisningsstrategier baseret på principperne i adfærdsanalyse, såsom Natural Environment Training (NET), anvendes til at behandle mere komplekse færdigheder. NET afhjælper specifikt de ovennævnte svagheder ved DTT, idet alle færdigheder læres i et mere naturligt miljø på en mere “legende måde”. Desuden er de forstærkere, der bruges til at øge den rette respons, altid direkte relateret til opgaven; f.eks. lærer en person at sige ordet for en foretrukken genstand, f.eks. en “bil”, og som forstærker får han adgang til bilen, hvis han svarer korrekt. NET er blot et eksempel på de forskellige undervisningsstrategier, der anvendes i et omfattende ABA-baseret program. Andre tilgange, der typisk ikke indgår i en streng DTT, omfatter fejlfri undervisningsprocedurer og Fluency-Based Instruction (FBI).
Baer, D., Wolf, M., & Risley, R. (1968). Nogle aktuelle dimensioner af anvendt adfærdsanalyse. Journal of Applied Behavior Analysis, 1, 91 – 97.
Baer, D., Wolf, M., & Risley, R. (1987). Nogle stadig aktuelle dimensioner af anvendt adfærdsanalyse. Journal of Applied Behavior Analysis, 20, 313 – 327.
Maine Administrators of Services for Children with Disabilities (MADSEC) (2000). Report of the MADSEC Autism Task Force.
Myers, S. M., & Plauché Johnson, C. (2007). Håndtering af børn med autismespektrumforstyrrelser. Pediatrics, 120, 1162-1182.
National Academy of Sciences (2001). Uddannelse af børn med autisme. Commission on Behavioral and Social Sciences and Education.
New York State Department of Health, Early Intervention Program (1999). Clinical Practice Guideline: Report of the Recommendations: Autisme / gennemgribende udviklingsforstyrrelser: Assessment and Intervention for Young Children (Age 0-3 years).
Sulzer-Azaroff, B. & Mayer, R. (1991). Adfærdsanalyse til varig forandring. Fort Worth, TX: Holt, Reinhart & Winston, Inc.
U.S. Department of Health and Human Services (1999). Mental Health: A Report of the Surgeon General. Rockville, MD: U.S. Department of Health and Human Services, Substance Abuse and Mental Health Services Administration, Center for Mental Health Services, National Institutes of Health, National Institute of Mental Health.
Pålidelig måling
ABA er en objektiv disciplin. ABA fokuserer på pålidelig måling og objektiv evaluering af observerbar adfærd. Pålidelig måling (RM) kræver, at adfærden defineres objektivt. Vage begreber som f.eks. vrede, depression, aggression eller raserianfald omdefineres i observerbare og kvantificerbare termer, så deres hyppighed, varighed eller andre målbare egenskaber kan registreres direkte (Sulzer-Azaroff & Mayer, 1991). Et mål om at reducere en persons aggressive adfærd kan f.eks. definere “aggression” som: “forsøg, episoder eller hændelser (hver adskilt af 10 sekunder) med at bide, kradse, knibe eller trække i håret”. “Initiering af social interaktion med jævnaldrende” kunne defineres som “at se på en klassekammerat og verbalisere en passende hilsen.”
ABA-interventioner kræver en påvisning af de begivenheder, der er ansvarlige for, at adfærden forekommer eller ikke forekommer. ABA anvender analysemetoder, der giver overbevisende, reproducerbare og begrebsmæssigt fornuftige demonstrationer af, hvordan man opnår specifikke adfærdsændringer (Baer & Risley, 1987). Desuden evalueres disse adfærdsmønstre inden for relevante rammer, f.eks. i skoler, hjem og i samfundet. Brugen af eksperimentelt design i enkelttilfælde til at evaluere effektiviteten af individualiserede interventioner er en væsentlig del af programmer, der er baseret på ABA-metodologier.
Denne proces omfatter følgende komponenter:
- Udvalg af forstyrrende adfærd eller underskud af adfærdsmæssige færdigheder;
- Identifikation af mål og målsætninger;
- Etablering af en metode til måling af måladfærd;
- Evaluering af de nuværende præstationsniveauer (baseline);
- Design og implementering af de interventioner, der lærer nye færdigheder og/eller reducerer forstyrrende adfærd;
- Kontinuerlig måling af måladfærd for at bestemme interventionens effektivitet; og
- Løbende evaluering af interventionens effektivitet, med ændringer, der foretages efter behov for at opretholde og/eller øge både interventionens effektivitet og efficiens (MADSEC, 2000, p. 21-23).
Som MADSEC-rapporten beskriver ovenfor, anses behandlingstilgange, der er baseret på ABA, nu for at være den gyldne standard for terapeutiske og edudr drcational interventioner for personer med autisme. Den store mængde videnskabelig dokumentation, der støtter ABA-behandlinger til personer med autisme, har fået en række andre uafhængige organer til at godkende ABA’s effektivitet, herunder den amerikanske overlæge, New York State Department of Health, National Academy of Sciences og American Academy of Pediatrics (se referenceliste nedenfor for kilder).
Socialt betydningsfulde adfærd
“Socialt betydningsfulde adfærd” omfatter læsning, akademiske færdigheder, sociale færdigheder, kommunikation og adaptive livsfærdigheder. “Adaptive livsfærdigheder” omfatter grov- og finmotorik, spisning og tilberedning af mad, toiletbesøg, påklædning, personlig egenomsorg, huslige færdigheder, tid og punktlighed, penge og værdier, orientering i hjem og samfund samt arbejdsevner.
ABA-metoder anvendes til at støtte personer med autisme på mindst seks måder:
- For at øge adfærd (f.eks, forstærkningsprocedurer til at øge adfærd, der er på opgaven, eller sociale interaktioner);
- Til at lære nye færdigheder (f.eks. systematisk instruktion og forstærkningsprocedurer til at lære funktionelle livsfærdigheder, kommunikationsfærdigheder eller sociale færdigheder);
- Til at opretholde adfærd (f.eks, undervisning i selvkontrol og selvovervågningsprocedurer for at vedligeholde og generalisere arbejdsrelaterede sociale færdigheder);
- at generalisere eller overføre adfærd fra en situation eller reaktion til en anden (f.eks, fra at fuldføre opgaver i ressourcelokalet til at præstere lige så godt i det almindelige klasseværelse);
- at begrænse eller indsnævre de betingelser, hvorunder forstyrrende adfærd forekommer (f.eks. ændring af læringsmiljøet); og
- at reducere forstyrrende adfærd (f.eks. selvskadende adfærd eller stereotypi).