Abaddon eller Abaddon (hebraisk: אֲבַדּוֹן, ‘Ǎḇaddōn), samt Apollyon (græsk: Ἀπολλύων, Apollyon), er de hebraiske og græske navne på et englevæsen, der nævnes i Bibelen. Det bruges også til at betegne et sted.I Det Gamle Testamente henviser abaddon til en uudgrundelig afgrund, der normalt forbindes med de dødes verden, Sheol (שאול = sheol).I Det Nye Testamentes Åbenbaring er Abaddon navnet på en engel, der beskrives som konge over en hær af græshopper. I teksten (Åbenbaringen 9; 11) er hans navn transskriberet direkte fra hebraisk med græske bogstaver: “… hvis navn på hebraisk er Abaddon” (Ἀβαδδδδὼν), og derefter oversat: “som på græsk hedder Apollyon” (Ἀπολλλύων). Vulgata tilføjer til teksten en kommentar (unødvendig på græsk): “… på latin; Destroyer” (Exterminans).
Apolion (ovenfor) kæmper med den kristne i John Bunyans Pilgrim’s Progress.
Iflg. nogle forfattere skulle Abaddon være en af de vigtigste generaler i mørkets imperium. Eller tværtimod en repræsentant for Gud, der har nøglen til afgrunden og leder den græshoppeplage, der vil blive sendt ud over Guds fjender i de sidste tider:
Græshopperne lignede heste, der var forberedt til krig; på deres hoveder havde de som kroner af guld, deres ansigter var som menneskeansigter, de havde hår som kvindehår, og deres tænder var som løvetænder; de havde Brystskjold som Jernskjold, og Lyden af deres Vinger var som Lyden af mange Hestevogne, der løb til Kamp; de havde Haler som Skorpioner og Pigge, og i deres Haler havde de Magt til at skade Mennesker i fem Måneder. Og de har afgrundens engel som konge over sig, hvis navn på hebraisk er Abaddon og på græsk Apollyon.Rev 9:7-11I Toraen optræder det som ødelæggelsens sted, שאול, sheol, hvis betydning bogstaveligt talt er “ødelæggelsens sted” eller de dødes rige. I Jobs Bog optræder den som den personificerede død.