ABBA var den mest kommercielt succesfulde popgruppe i 1970’erne og satte Sverige på landkortet som et musikmekka og påvirkede lyden af popmusikken i de kommende årtier. Med deres flamboyante modesans og deres to-koblede medlemskab blev kvartetten også popkulturelle ikoner. Det var dog deres karakteristiske harmonier og indviklede produktion (der kombinerer folk, pop, rock og endda klassisk), som de introducerede på sange fra deres 1973-debut Ring Ring Ring, der vandt dem utallige fans. Det er en lyd, der sikrede den første svenske sejr ved Eurovision i 1974 med “Waterloo”, titelnummeret fra deres andet album, og en sang, der toppede hitlisterne i hele Europa og nåede top ti i USA. ABBA blev nummer et i USA med “Dancing Queen” fra 1976, som også blev et verdensomspændende hit. Hitsene blev ved med at komme gennem de tidlige 80’ere, herunder 1978’s “Take a Chance on Me” og den dramatiske ballade “The Winner Takes It All” fra 1980. Selv om ABBA midlertidigt opløstes i 1982, forblev de i popkulturens bevidsthed i de følgende årtier takket være populære kompilationer og succesen med Mamma Mia! fra 1999, den Tony-nominerede jukebox-musical, der er baseret på deres mange hits. Den blev filmatiseret i 2008 med en rollebesætning med bl.a. Meryl Streep, og dens Grammy-nominerede soundtrack blev nummer et på Billboard 200. Soundtracket til filmens efterfølger Mamma Mia! Here We Go Again fulgte i 2018. Samme år blev bandet genforenet for at arbejde på deres første sange i over 30 år.
ABBA’s oprindelse går tilbage til 1966, da keyboardspiller og sanger Benny Andersson, der tidligere var medlem af det populære beatband Hep Stars, først slog sig sammen med guitarist og sanger Bjørn Ulvaeus, der var leder af folkrockgruppen Hootenanny Singers. De to kunstnere begyndte at komponere sange sammen og at lave session- og produktionsarbejde for Polar Music/Union Songs, et forlagsselskab ejet af Stig Anderson, der selv var en produktiv sangskriver gennem 50’erne og 60’erne. Samtidig arbejdede både Andersson og Ulvaeus på projekter med deres respektive kærester: Ulvaeus var blevet involveret med sangerinden Agnetha Faltskog, en kunstner med et nyligt nummer et-hit i Sverige, “I Was So in Love”, i bagagen, mens Andersson begyndte at se Anni-Frid Lyngstad, en tidligere jazzsangerinde, der blev berømt ved at vinde en national talentkonkurrence.
I 1971 vovede Faltskog sig ud i teaterverdenen og accepterede rollen som Maria Magdalene i en svensk opsætning af Andrew Lloyd Webbers Jesus Christ Superstar; hendes cover af musicalens “Don’t Know How to Love Him” blev et stort hit. Året efter fik duoen Andersson og Ulvaeus et stort internationalt hit med “People Need Love”, hvor Faltskog og Lyngstad var med som backing vocals. Pladens succes gav dem en invitation til at deltage i den svenske del af Eurovision Song Contest 1973, hvor de under det uhåndterlige navn Bjorn, Benny, Agnetha & Frida indsendte “Ring Ring Ring”, som viste sig at være yderst populær hos publikum, men kun blev nummer tre i dommernes afstemning.
Året efter omdøbte kvartetten sig til ABBA (et forslag fra Stig Anderson og en forkortelse af medlemmernes fornavne), og de fremlagde singlen “Waterloo” og blev det første svenske nummer til at vinde Eurovisionskonkurrencen. Pladen viste sig at blive det første af mange internationale hits, selv om gruppen ramte en nedtur efter deres første succes, da de efterfølgende singler ikke kom på hitlisterne. I 1975 udgav ABBA imidlertid “S.O.S.”, som ikke kun blev et hit i USA og Storbritannien, men også i ikke-engelsktalende lande som Spanien, Tyskland og Benelux-landene, hvor gruppens succes var uden fortilfælde. Der fulgte en række hits, herunder “Mamma Mia”, “Fernando” og “Dancing Queen” (ABBA’s eneste amerikanske hitliste-topscorer), som yderligere finpudsede deres frodige, livlige lyd; i foråret 1976 var de allerede i stand til at udgive deres første Greatest Hits-samling.
ABBA’s popularitet fortsatte i 1977, hvor både “Knowing Me, Knowing You” og “The Name of the Game” dominerede sendefladerne. Gruppen spillede også med i spillefilmen ABBA: The Movie, som blev udgivet i 1978. Samme år giftede Andersson og Lyngstad sig, ligesom Ulvaeus og Faltskog havde giftet sig i 1971, selv om sidstnævnte par gik fra hinanden et par måneder senere; faktisk var romantisk lidelse emnet for mange sange på kvartettens næste LP, Voulez-Vous fra 1979. Kort efter udgivelsen af 1980’ernes Super Trouper blev Andersson og Lyngstad også skilt, hvilket yderligere belastede gruppedynamikken. The Visitors, der blev udgivet året efter, var den sidste LP med nyt ABBA-materiale fra den periode, og firkløveret opløstes officielt efter udgivelsen i december 1982 af singlen “Under Attack”.
Selv om alle gruppens medlemmer snart gik i gang med nye projekter – både Lyngstad og Faltskog udgav solo-LP’er, mens Andersson og Ulvaeus samarbejdede med Tim Rice om musicalen Chess – blev ingen af dem lige så succesfulde som gruppens tidligere arbejde, især fordi ABBA-fænomenet i store dele af verden, især i Europa og Australien, aldrig forsvandt. Genemballerede hitkompilationer og liveopsamlinger fortsatte med at ramme hitlisterne længe efter gruppens ophør, og nye kunstnere henviste jævnligt til kvartettens inspiration: Mens den britiske danseduo Erasure udgav en coversamling, ABBA-agtig, fik en australsk gruppe ved navn Bjorn Again succes som ABBA-efterlignere. I 1993 blev “Dancing Queen” en fast bestanddel af U2’s “Zoo TV”-turné – Andersson og Ulvaeus sluttede sig endda til de irske superstjerner på scenen i Stockholm – mens filmen Muriel’s Wedding fra 1995, som blev rost for sin skildring af en ensom australsk pige, der søger tilflugt i ABBA’s musik, var med til at gøre en ny generation af biografgængere og musikfans opmærksom på gruppens arbejde.
I 1997 gav teaterproducenten Judy Craymer dramatiker og manuskriptforfatter Catherine Johnson til opgave at skrive en musikalsk teaterforestilling om ABBA’s sange. Medlemmer af bandet var involveret i udviklingen af Mamma Mia!, som havde premiere på West End i april 1999. Et år senere blev den nomineret til en Olivier Award for bedste nye musical. Premieren på Broadway fulgte i oktober 2001, hvilket førte til fem Tony-nomineringer, herunder for bedste musical, bedste bog til Johnson og bedste orkestrering til Andersson, Ulvaeus og Martin Koch. En filmversion med bl.a. Amanda Seyfried og Meryl Streep i hovedrollerne kom i biograferne i midten af 2008, og det tilhørende soundtrack blev nummer et i over en halv snes lande, herunder USA, Canada og Australien. I 2010 blev ABBA optaget i Rock and Roll Hall of Fame af Barry og Robin Gibb.
Efter en næsten 14-årig spilletid lukkede den oprindelige Broadway-produktion af Mamma Mia! i september 2015. I den følgende januar deltog alle fire medlemmer af ABBA i Mamma Mia! The Party i Stockholm. I juni måned markerede 50-årsdagen for Andersson og Ulvaeus’ første møde. Tilbage med de fleste af de samme skuespillere fra filmen fra 2008 blev der lavet en efterfølger, Mamma Mia! Here We Go Again, fik en verdensomspændende premiere i 2018. Soundtracket gik ind som nummer tre på Billboard 200 og toppede albumlisterne på så vidt forskellige steder som Storbritannien, Australien og Grækenland. Omkring samme tid vendte et genforenet ABBA tilbage til studiet for at begynde at arbejde på deres første materiale i over 30 år.