Skip to content
Menu
CDhistory
CDhistory

Abdominal nøgle

Posted on juni 19, 2021 by admin

Mobilitet

Slutteligt vurderes mobiliteten af fyldningsdefekten i tyktarmen. Når patienten ændrer stilling fra rygliggende til liggende stilling, vil fyldningsdefekter, der ikke hæfter på væggen, ændre deres position under påvirkning af tyngdekraften, mens læsioner, der hæfter på væggen, forbliver på deres plads. Denne forskel i mobilitet gør det muligt at skelne læsioner, der stammer fra tarmvæggen, fra mobile afføringsrester med en relativt høj grad af sikkerhed (fig. 4.30).

Tredimensionel morfologi af polypoide læsioner ved virtuel koloskopi. a Sessil, rund polyp: bredbaset, afrundet fyldningsdefekt med glat overflade. b Pedunculeret polyp: ovalformet polyphoved forbundet med en stilk til slimhinden. c Sessil, lobuleret polyp: uregelmæssig, lobuleret overflade. d Flad polyp på en semilunær fold: plakformet slimhindeforhøjning, der får folden til at fremstå tykkere.
Attenuation og forstærkning af resterende afføring og væske, polypper og karcinomer før og efter indgivelse af et intravenøst kontrastmiddel og med og uden fækal mærkning. a På uforstærket CT-scanning er der ingen signifikante forskelle i attenuation mellem polypper, karcinomer, resterende væske og afføring. b Efter fækal mærkning skiller mærket afføring og restvæske sig tydeligt ud fra colonlæsioner. c Efter intravenøs indgift af et kontrastmiddel er det polypper og karcinomer, der forstærkes og dermed skiller sig ud fra afføring og væske med lav attenuation.

Pseudomobility. I klinisk praksis kan pedunculerede polypper imidlertid også se ud til at bevæge sig, fordi polyppens hoved, som er forbundet til tarmvæggen med en stilk, kan ændre position i forhold til tarmvæggen, hvilket resulterer i pseudomobilitet. Læsioner i bevægelige segmenter uden retroperitoneal fiksering, såsom colon transversus, colon sigmoideum og cecum, kan også udvise pseudomobilitet som følge af bevægelse af hele tarmsegmentet (Laks et al. 2004). Dette kan påvirke op til 27 % af læsionerne og betyder, at en læsion, der ser ud til at ændre position mellem liggende og liggende scanninger, ikke automatisk bør fortolkes som resterende afføringsmateriale.

Evaluering af den indre struktur af polypoide fyldningsdefekter på 2D-visninger. a En polyp viser homogen blødtvævsforstærkning på en uforstærket CT-scanning (pil). b Efter intravenøs indgift af et kontrastmiddel forstærkes polyppen homogent (pil). c Et lipom viser homogen fedtforstærkning (pil). d Resterende polypoid afføring viser en uhomogen indre struktur på uforstærket CT-billeder, typisk med små hypodenses gaslommer (pil). Efter intravenøs indgift af et kontrastmiddel (ikke vist her) ville denne afføringspartikel ikke forstærkes. e Efter afføringsmærkning viser polypoid afføring en væsentlig øget attenuering.

Billeder af polypoide læsioners mobilitet, når patienten skifter stilling fra rygliggende til liggende stilling (eller omvendt). Resterende afføringsmateriale bevæger sig under påvirkning af tyngdekraften, når patienten vender sig om. Sessile polypper forbliver normalt på deres plads, mens pedunculerede polypper kan svinge på deres stilke. Pas på: sessile polypper, der ser ud til at være mobile (pseudomobilitet), fordi de er placeret i mobile colonsegmenter (især colon sigmoideum).
Karakterisering af polypoide læsioner ved CT-kolonografi

Lesion

Pseudolesion

Morfologi

Pedunklet, siddende, flad, rund, oval, fliget-

Rund, fliget, bizar, vinklet

Struktur

Homogen, dæmpning af blødt væv, fedtdæmpning,

Inhomogen, indespærrede gaslommer, hyperdense eller hypodense

Fækal mærkning

Umærket

Mærket

Intravenøs kontraststof

forbedrende

ikke-forbedrende

Mobilitet

Får ikke ændret position med tyngdekraften; pseudomobil a

Mobil

a Mobile tarmsegmenter, pedunculerede læsioner.

Karakteriseringen af polypoide læsioner i klinisk praksis på grundlag af morfologi, struktur og mobilitet er vist i tabel 4.1 og figur 4.31.

Karakterisering af polypoide fyldningsdefekter på grundlag af morfologi, indre struktur og mobilitet. a Dette endoluminale 3D-billede viser to sessile, runde fyldningsdefekter i colon sigmoideum (pil, pilespids). Den ene af dem (pilespids) er tæt på en semilunær fold (*). b Det tilsvarende aksiale 2D-billede viser en fyldningsdefekt med en homogen struktur og blødt vævsdæmpning (pilespids). Den anden fyldningsdefekt (pil) har en uhomogen struktur med en central luftlomme. c Når patienten skifter til rygliggende stilling, forbliver den ægte polyp på væggen (pilespids) og i samme afstand fra den semilunære fold (*). Den anden fyldningsdefekt flytter sig under tyngdekraftens påvirkning til den afhængige del af colonsegmentet (resterende afføring). d Axialt 2D-billede, der viser, at den ægte polyp forbliver på plads på den ventrale tarmvæg (pilespids). Den polypoide afføringsrestpartikel har flyttet sig til den dorsale tarmvæg (pil).

Korrelation af læsioner i rygliggende og liggende stilling.

For at vurdere mobiliteten af en fyldningsdefekt bør man sammenligne scanningerne i rygliggende og liggende stilling. Følgende procedure anbefales til udførelse af en manuel korrelation mellem liggende og rygliggende positioner:

  1. Identificer det interessante kolon-segment i den tilsvarende position (liggende eller rygliggende).

  2. Registrér læsionens endoluminale position i forhold til anatomiske pejlemærker i colon.

For at finde en læsion på den tilsvarende scanning er det nyttigt først at identificere det colonsegment, hvori den er placeret. En nem måde at gøre dette på er at bruge globale 3D-visninger (3D-kort) eller koronale 2D-visninger, da disse giver et bedre overblik over colonsegmenterne. Når segmentet er blevet identificeret i den tilsvarende scanningsposition, vurderes det omhyggeligt og undersøges omhyggeligt for læsionen. Korrelation opnås let med denne fremgangsmåde.

Hvis præcis korrelation af en læsion fortsat er umulig, eller hvis det stadig ikke er muligt at lokalisere den med sikkerhed eller overhovedet, bør der på segmentniveau søges efter endoluminale landmærker, dvs. typiske anatomiske strukturer i tarmen, hvis placering kan relateres til læsionens placering (fig. 4.32). Det rumlige forhold mellem læsionen og en semilunær fold eller taenia, til et divertikel eller til en anden læsion kan f.eks. være nyttigt. Hvis læsionen har bevaret sit forhold til de endoluminale omgivelser, kan mobilitet udelukkes. Hvis den samme endoluminale region findes, men læsionen ikke påvises i denne, er der tale om et mobilt fund og dermed en pseudolesion.

Denne metode er især vigtig for fund, hvor ægte mobilitet ikke let kan skelnes fra pseudomobilitet, som for sessile polypper i mobile colonsegmenter. Der findes nu forskellige softwareløsninger, som automatisk identificerer de tilsvarende tarmsegmenter i de to scanninger. Denne software er primært baseret på en sammenligning i længderetningen af en central vej gennem tyktarmen. Den automatiske korrelation fungerer dog kun med en grundigt udspilet tyktarm.

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste indlæg

  • Acela er tilbage:
  • OMIM Entry – # 608363 – CHROMOSOM 22q11.2 DUPLIKATIONSSYNDROM
  • Kate Albrechts forældre – Få mere at vide om hendes far Chris Albrecht og mor Annie Albrecht
  • Temple Fork Outfitters
  • Burr (roman)

Arkiver

  • februar 2022
  • januar 2022
  • december 2021
  • november 2021
  • oktober 2021
  • september 2021
  • august 2021
  • juli 2021
  • juni 2021
  • maj 2021
  • april 2021
  • DeutschDeutsch
  • NederlandsNederlands
  • SvenskaSvenska
  • DanskDansk
  • EspañolEspañol
  • FrançaisFrançais
  • PortuguêsPortuguês
  • ItalianoItaliano
  • RomânăRomână
  • PolskiPolski
  • ČeštinaČeština
  • MagyarMagyar
  • SuomiSuomi
  • 日本語日本語
©2022 CDhistory | Powered by WordPress & Superb Themes