Mobilitet
Slutteligt vurderes mobiliteten af fyldningsdefekten i tyktarmen. Når patienten ændrer stilling fra rygliggende til liggende stilling, vil fyldningsdefekter, der ikke hæfter på væggen, ændre deres position under påvirkning af tyngdekraften, mens læsioner, der hæfter på væggen, forbliver på deres plads. Denne forskel i mobilitet gør det muligt at skelne læsioner, der stammer fra tarmvæggen, fra mobile afføringsrester med en relativt høj grad af sikkerhed (fig. 4.30).
Pseudomobility. I klinisk praksis kan pedunculerede polypper imidlertid også se ud til at bevæge sig, fordi polyppens hoved, som er forbundet til tarmvæggen med en stilk, kan ændre position i forhold til tarmvæggen, hvilket resulterer i pseudomobilitet. Læsioner i bevægelige segmenter uden retroperitoneal fiksering, såsom colon transversus, colon sigmoideum og cecum, kan også udvise pseudomobilitet som følge af bevægelse af hele tarmsegmentet (Laks et al. 2004). Dette kan påvirke op til 27 % af læsionerne og betyder, at en læsion, der ser ud til at ændre position mellem liggende og liggende scanninger, ikke automatisk bør fortolkes som resterende afføringsmateriale.
Lesion
Pseudolesion
Morfologi
Pedunklet, siddende, flad, rund, oval, fliget-
Rund, fliget, bizar, vinklet
Struktur
Homogen, dæmpning af blødt væv, fedtdæmpning,
Inhomogen, indespærrede gaslommer, hyperdense eller hypodense
Fækal mærkning
Umærket
Mærket
Intravenøs kontraststof
forbedrende
ikke-forbedrende
Mobilitet
Får ikke ændret position med tyngdekraften; pseudomobil a
Mobil
a Mobile tarmsegmenter, pedunculerede læsioner.
Karakteriseringen af polypoide læsioner i klinisk praksis på grundlag af morfologi, struktur og mobilitet er vist i tabel 4.1 og figur 4.31.
Korrelation af læsioner i rygliggende og liggende stilling.
For at vurdere mobiliteten af en fyldningsdefekt bør man sammenligne scanningerne i rygliggende og liggende stilling. Følgende procedure anbefales til udførelse af en manuel korrelation mellem liggende og rygliggende positioner:
-
Identificer det interessante kolon-segment i den tilsvarende position (liggende eller rygliggende).
-
Registrér læsionens endoluminale position i forhold til anatomiske pejlemærker i colon.
For at finde en læsion på den tilsvarende scanning er det nyttigt først at identificere det colonsegment, hvori den er placeret. En nem måde at gøre dette på er at bruge globale 3D-visninger (3D-kort) eller koronale 2D-visninger, da disse giver et bedre overblik over colonsegmenterne. Når segmentet er blevet identificeret i den tilsvarende scanningsposition, vurderes det omhyggeligt og undersøges omhyggeligt for læsionen. Korrelation opnås let med denne fremgangsmåde.
Hvis præcis korrelation af en læsion fortsat er umulig, eller hvis det stadig ikke er muligt at lokalisere den med sikkerhed eller overhovedet, bør der på segmentniveau søges efter endoluminale landmærker, dvs. typiske anatomiske strukturer i tarmen, hvis placering kan relateres til læsionens placering (fig. 4.32). Det rumlige forhold mellem læsionen og en semilunær fold eller taenia, til et divertikel eller til en anden læsion kan f.eks. være nyttigt. Hvis læsionen har bevaret sit forhold til de endoluminale omgivelser, kan mobilitet udelukkes. Hvis den samme endoluminale region findes, men læsionen ikke påvises i denne, er der tale om et mobilt fund og dermed en pseudolesion.
Denne metode er især vigtig for fund, hvor ægte mobilitet ikke let kan skelnes fra pseudomobilitet, som for sessile polypper i mobile colonsegmenter. Der findes nu forskellige softwareløsninger, som automatisk identificerer de tilsvarende tarmsegmenter i de to scanninger. Denne software er primært baseret på en sammenligning i længderetningen af en central vej gennem tyktarmen. Den automatiske korrelation fungerer dog kun med en grundigt udspilet tyktarm.