Abdominal ultralyd kan bruges til at diagnosticere abnormiteter i forskellige indre organer, såsom nyrer, lever, galdeblære, bugspytkirtel, milt og abdominal aorta. Hvis der tilføjes Doppler-ultrasonografi, kan blodgennemstrømningen i blodkarrene også vurderes (f.eks. for at se efter forsnævring af nyrearterier). Det bruges almindeligvis til at undersøge livmoderen og fosteret under graviditet; dette kaldes obstetrisk ultralyd.
Abdominal ultralyd bruges almindeligvis i forbindelse med mavesmerter eller et akut abdomen (pludseligt og/eller alvorligt mavesmertesyndrom, hvor et kirurgisk indgreb kan være nødvendigt), hvor det kan diagnosticere blindtarmsbetændelse eller cholecystitis.
Ultralyd kan også anvendes, hvis der er mistanke om forstørrelse af et eller flere organer, f.eks. anvendes ved screening for abdominalt aortaaneurisme, undersøgelse for splenomegali eller urinretention.
Ultralyd kan anvendes til supplerende anatomisk information til patienter med en unormal nyrefunktion eller pancreasenzymer (pancreasamylase og pancreaslipase).
Det kan bruges på den abdominale aorta til at påvise eller udelukke abdominalt aneurisme i aorta abdominalis. Til dette formål er standardmåling af aorta for abdominalt aortaaneurisme mellem de ydre rande af aortavæggen.
I tilfælde af infektiøs mononukleose er splenomegali et almindeligt symptom, og sundhedspersonalet kan overveje at anvende abdominal ultralydsundersøgelse for at få indsigt i en persons tilstand. Da miltstørrelsen varierer meget, er ultralydsundersøgelse imidlertid ikke en gyldig teknik til vurdering af miltforstørrelse og bør ikke anvendes under typiske omstændigheder eller til at træffe rutinemæssige beslutninger om egnethed til at dyrke sport.
Påvisning af stenRediger
Ultralydsafbildning er nyttig til påvisning af sten, f.eks. nyresten eller galdesten, fordi de skaber en klart synlig ultralydsskygge bag stenen.
Ultrasonografi kan bruges til at vejlede procedurer såsom behandling af nyresten med ekstrakorporal chokbølgelitotripsy, nålebiopsier eller paracentese (drænage med nåle af fri væske inde i bughulen).
LeverBearbejd
Hos patienter med forstyrrede leverfunktionstest kan ultralyd vise øget leverstørrelse (hepatomegali), øget refleksivitet (som f.eks. kan indikere kolestase), galdeblære- eller galdevejssygdomme eller en tumor i leveren.
Ultralydsundersøgelse af levertumorer omfatter to faser: påvisning og karakterisering. Tumordetektion er baseret på metodens ydeevne og bør omfatte morfometriske oplysninger (dimensioner i tre akser, volumen) og topografiske oplysninger (antal, placering med angivelse af leversegment og leverlap/lobes). Specifikationen af disse data er vigtig for indplacering af levertumorer og prognose. Karakterisering af tumorer er en kompleks proces, der er baseret på en række kriterier, som fører til en definition af tumorens karakter. Ofte er andre diagnostiske procedurer, især interventionelle procedurer, ikke længere nødvendige. Karakterisering af tumoren ved hjælp af ultralydsmetoden vil være baseret på følgende elementer: konsistens (fast, flydende, blandet), ekkogenicitet, strukturens udseende (homogent eller heterogent), afgrænsning fra det tilstødende leverparenkym (kapselformet, upræcis), elasticitet, posteriore akustisk forstærkningseffekt, forholdet til naboorganer eller -strukturer (forskydning, invasion), vaskulatur (tilstedeværelse og karakteristika på Doppler-ultralyd og kontrastforstærket ultralyd (CEUS)).
Ultrasonografi af nyrerneRediger
Ultralydsundersøgelse af nyrerne er vigtig i forbindelse med diagnosticering og behandling af nyrelaterede sygdomme. Nyrerne er lette at undersøge, og de fleste patologiske forandringer i nyrerne kan skelnes med ultralyd.