Rekognoscere potentiel fare for at opnå et positivt resultat.
Takeaways:
- Abdominalt aortaaneurisme er en alvorlig tilstand, som kræver hurtig identifikation og effektive indgreb.
- Frtidlig erkendelse af abdominalt aortaaneurisme er nøglen til effektiv behandling og forebyggelse af fatale komplikationer.
- Sygeplejersker spiller en afgørende rolle i forbindelse med identifikation af abdominalt aortaaneurisme.
Mark Jones,* en 67-årig hvid mand, bliver set på skadestuen (ED). Han fortæller, at han de sidste 2 dage har oplevet kvalme, opkastning og epigastrisk ubehag. Hans vitale tegn er temperatur 98,2°F (36,8°C), blodtryk 100/80 mmHg, hjertefrekvens 110 slag pr. minut, respirationsfrekvens 20 vejrtrækninger/minut og iltmætning 94 % ved stueluft.
Historie og vurdering
Julie McDonald*, en akut sygeplejerske, ankommer for at evaluere hr. Hun erfarer, at han har en historie med koronararteriesygdom, hypertension og hyperkolesterolemi, som han tager rosuvastatin for. Hr. Jones er overvægtig og har røget en halv pakke cigaretter om dagen i mere end 14 år. Han er vågen og orienteret.
Ved den fysiske undersøgelse finder Julie en øm pulserende masse og en abdominal støj ved palpation, hvilket får hende til at mistænke, at hr. Jones har et abdominalt aortaaneurisme (AAA). Denne mistanke forstærkes af hr. Jones’ anamnese: Han har mange af risikofaktorerne for AAA, herunder rygning, hvid hudfarve, forhøjet blodtryk, åreforkalkning, forhøjet kolesteroltal og perifer vaskulær sygdom. Julie ved også, at selv om de mest almindelige symptomer på AAA omfatter flanke-, ryg- og mavesmerter, kan hr. Jones’ GI-symptomer også skyldes kompression fra et aneurisme.
Diagnose
Julie bestiller laboratorieprøver, herunder en komplet blodtælling (CBC) og et grundlæggende metabolisk panel samt en abdominal duplex-ultralydsundersøgelse, som har en høj specificitet og sensitivitet. CBC’en viser mikrocytisk hypokrom anæmi (lav hæmatokrit og lavt hæmoglobin ), og hans grundlæggende metaboliske panelresultater er normale.
En abdominal ultralyd viser en aorta, der er 5,6 cm i diameter. På grund af aneurismens størrelse er Julie klar over, at hr. Jones skal opereres for at undgå en mulig bristning og efterfølgende akut blødning. Den kirurg, hun konsulterer, er enig og bestiller en computertomografisk angiografi (CTA) for at bekræfte aortaens størrelse, visualisere retroperitoneal blødning og vurdere aneurismens og nyrearteriernes placering. Julie ved, at en mulig risiko ved denne procedure er kontraststofinduceret nefropati.
Sygeplejersken på skadestuen overvåger mr. Jones’ vitale tegn, indtil han bliver kørt til operation.
Udgang
Mr. Jones gennemgår en AAA-reparation med et transplantat, der erstatter den del af aorta, der er fjernet. Hans postoperative forløb er begivenhedsløst, uden nogen af de mulige komplikationer såsom coloniskæmi, kardiovaskulær skade, impotens, fjernemboli og akut nyreskade eller nyresvigt.
Mr. Jones’ sygeplejerske på den kirurgiske afdeling får en ernæringsekspert til at se mr. Jones for at hjælpe ham med at identificere mulighederne for vægttab. Sygeplejersken gennemgår også udskrivningsmedicinen med hr. Jones og giver ham ressourcer til rygestop. Julie foreslår et nikotinplaster, hvilket hr. Jones er enig i, og diskuterer vigtigheden af motion for at hjælpe ham med at tabe sig.
Follow-up
AAA, den 15. største dødsårsag i USA, er en patologisk udvidelse af aorta, der måler mere end 3 cm i diameter. Smerter ved palpering over aneurysmet er et tegn på symptomatisk AAA, men ca. 60 % af AAA’erne fejldiagnosticeres. Døden sker ofte ved udblødning, når en AAA brister.
Hvis en AAA er mindre end 5,5 cm bred (ca. 2 tommer), anbefales gentagen screening og overvågning; operation anbefales, når en AAA er 5,5 cm eller større. Patienter med ringe risiko for operation kan være kandidater til endovaskulær aneurisme-reparation (EVAR), hvor der indsættes en stent i den del af den udvidede aorta for at lette blodgennemstrømningen. EVAR kræver livslang CTA-overvågning og undertiden reinterventioner ved problemer som f.eks. okklusion af anordningen, transplantatrelateret endoleak eller nedsat nyrefunktion.
En engangsscreening med ultralyd for AAA anbefales til mænd i alderen 65 til 75 år med nuværende, nuværende eller tidligere rygerhistorie. Hvis hr. Jones var blevet screenet, kunne hans AAA måske være blevet identificeret tidligere.
*Navne er fiktive.
Myriam Jean Cadet er familiesygeplejerske og adjungeret professor ved Lehman College i Bronx, NewYork, hvor Ivreen Robinson er familiesygeplejerske og fuldtidsassistentprofessor.
Udvalgte referencer
Anderson JL, Halperin JL, Albert NM, et al. Management of patients with peripheral artery disease (compilation of 2005 and 2011 ACCF/AHA guideline recommendations): En rapport fra American College of Cardiology Foundation/American Heart Association Task Force on Practice Guidelines. Circulation. 2013;127(13):1425-43.
Keisler B, Carter C. Abdominalt aortaaneurisme. Am Fam Physician. 2015;91(8):538-43.
Kent KC. Klinisk praksis. Abdominale aortaaneurismer. N Engl J Med. 2014;371(22):2101-08.
Lee R, Jones A, Woodgate F, et al. Patienternes erfaringer under det kliniske behandlingsforløb for abdominale aortaaneurismer på en NHS Trust. J Patient Exp. 2017;4(4):202-9.
Singh MJ. Abdominalt aortaaneurisme. Society of Vascular Surgery.
U.S. Preventive Services Task Force. Screening for abdominalt aortaaneurisme. 2014.
ant9-Rapid Response-822