Den moderne ultralydsteknik gør det muligt at studere fostrets anatomi og funktion in utero i detaljer ved hjælp af forskellige former for realtids B-mode, M-mode, kontinuerlig og pulserende Dopplerultralyd. Fetometri giver mulighed for at vurdere fosterets størrelse og vækst og for at påvise væksthæmmede eller makrosomiske fostre. Ultralyd synes på nuværende tidspunkt at være den bedste metode til påvisning af væksthæmmede fostre, som er i risiko for at udvikle perinatale komplikationer og efterfølgende handicap. Ultralyd kan også anvendes, når der på klinisk grundlag er mistanke om væksthæmning hos fosteret. En absolut forudsætning for korrekt anvendelse af ultralydsfetometri er en vurdering af gestationsalderen i den tidlige graviditet. Den høje opløsning af moderne ultralydsscannere gør det muligt at påvise selv mindre strukturelle abnormiteter hos fosteret før fødslen. Når dødelige misdannelser påvises tidligt i graviditeten, kan man overveje at foretage selektiv svangerskabsafbrydelse. Føtale abnormiteter, der opdages i slutningen af graviditeten, giver mulighed for optimal timing og fødselsmåde, hvilket fører til en bedre behandling og et bedre resultat, hvorved risikoen for efterfølgende handicap mindskes. Ultralydsundersøgelse af de ekstrafødte strukturer, f.eks. navlestrengen, placenta og fostervandsmængden, kan tilføre værdifulde kliniske oplysninger. Konstatering af alvorlig oligohydramnios er forbundet med øget perinatal dødelighed og morbiditet. Den føtale cirkulation kan vurderes ved hjælp af en kombination af realtids- og pulserende Dopplerultralyd eller alternativt ved udelukkende at anvende Dopplerultralyd med kontinuerlig bølge. Patologiske ændringer i de bølgeformer for blodhastighed, der registreres fra foster- og navlearterierne, kan være tegn på meget tidlige tegn på hypoxi hos fosteret. Metoden har potentiale til at blive en nyttig klinisk metode til overvågning af fostre. Retningslinjerne for en korrekt anvendelse af Dopplermetoden inden for perinatalmedicin er imidlertid endnu ikke fastlagt. Hos fostre med hjertearytmi og/eller hjertefejl kan Dopplerundersøgelsen af det føtale kredsløb anvendes til at evaluere de hæmodynamiske ændringer og, i tilfælde af intrauterin behandling, til at overvåge og kontrollere de terapeutiske virkninger. Den føtale motoriske funktion kan følges og kvantificeres med realtidsultralyd. Unormal motorisk aktivitet kan være tegn på et dårligt perinatal udfald. Testens prædiktive evne øges, når flere variabler kombineres (f.eks. scoren for den føtale biofysiske profil). (ABSTRACT TRUNCATED AT 400 WORDS)