I artikel II i den filippinske forfatning fra 1987 hedder det bl.a.: “Afsnit 12. Staten anerkender familielivets ukrænkelighed og skal beskytte og styrke familien som en grundlæggende selvstændig social institution. Den skal ligeledes beskytte moderens liv og det ufødte barns liv fra undfangelsen.”
Gåden er kriminaliseret af filippinsk lov. Artikel 256, 258 og 259 i Filippinernes reviderede straffelov foreskriver fængselsstraf for kvinder, der underkaster sig abort, samt for enhver person, der bistår i forbindelse med proceduren. Artikel 258 pålægger desuden kvinden eller hendes forældre en højere fængselsstraf, hvis aborten foretages “for at skjule vanære”.
Der findes ingen lov i Filippinerne, der udtrykkeligt tillader abort for at redde kvindens liv; og de generelle bestemmelser, der straffer abort, indeholder ingen forbehold, hvis kvindens liv er i fare. Det kan hævdes, at en abort for at redde moderens liv kunne klassificeres som en retfærdiggørende omstændighed (tvang i modsætning til selvforsvar), som ville udelukke strafferetlig forfølgelse i henhold til den reviderede straffelov. Dette er dog endnu ikke blevet afgjort af den filippinske højesteret.
Forslag om at liberalisere den filippinske abortlovgivning er blevet modarbejdet af den katolske kirke, og dens modstand har betydelig indflydelse i det overvejende katolske land. Forfatningsmæssigheden af abortrestriktionerne er dog endnu ikke blevet anfægtet ved den filippinske højesteret.
Forfatningsbestemmelsen om, at ” skal på lige fod beskytte moderens liv og det ufødte barns liv fra undfangelsen” blev udformet af den forfatningskommission, der udarbejdede charteret med henblik på at sikre forfatningsmæssig beskyttelse af abortforbuddet, selv om det ikke lykkedes at få vedtaget en mere definitiv bestemmelse, der sanktionerer forbuddet. Bestemmelsen er opregnet blandt flere statslige politikker, som i lovgivningen generelt anses for ikke at kunne håndhæves, hvis der ikke findes gennemførelseslovgivning. Forfatningen fra 1987 indeholder også flere andre bestemmelser, der opregner forskellige statslige politikker. Hvorvidt disse bestemmelser i sig selv kan være kilde til rettigheder, der kan håndhæves uden gennemførelseslovgivning, har været genstand for en betydelig debat i den juridiske sfære og i Højesteret.
En analyse foretaget af Population Division of the United Nations Department of Economic and Social Affairs konkluderede, at selv om den reviderede straffelov ikke opregner specifikke undtagelser fra det generelle forbud mod abort, kan en abort i henhold til de generelle strafferetlige nødvendighedsprincipper som fastsat i artikel 11, stk. 4, i loven lovligt foretages for at redde den gravide kvindes liv.