Absolut afsavn defineres generelt som omfattende et minimumsniveau af behov, der gør en person i stand til at ernære sig og deltage aktivt i samfundet. I praksis er absolut afsavn ofte synonymt med absolut fattigdom, der defineres som fraværet af de minimale ressourcer, der er nødvendige for at have råd til de grundlæggende livsfornødenheder. Disse grundlæggende behov henviser normalt til en minimumsstandard for en række goder, som ofte omfatter mad, rent vand, tøj, sanitære faciliteter, husly, uddannelse, information og sundhedspleje. Denne bredere definition af absolut afsavn eller absolut fattigdom afspejler et udvidet begreb om en minimal levestandard. Denne opfattelse af fattigdom er vokset ud af en mere traditionel definition af fattigdom, som betød en indkomst, der var utilstrækkelig til at opnå de nødvendige minimumsfornødenheder til opretholdelse af den fysiske overlevelse. Disse absolutte mål for fattigdom er vigtige ved vurdering af virkningen af ulemper, ofte målt ved prævalens eller gennemsnitlig intensitet af fattigdom, på en række resultater på befolkningsniveau, herunder sundhed, velfærd, produktivitet og social samhørighed, samt mål på individniveau for sundhed, produktivitet og velfærd.