Absolut demokrati er en hypotetisk styreform, der præsenterer en ekstrem form for magt, der udøves direkte af borgerne.
Det bør ikke forveksles med “magtdemokrati”, som det findes i det schweiziske politiske system (hvor valghandlinger til justering af sociale/politiske spørgsmål er hyppigere end i andre demokratier).
Absolut demokrati indebærer en risiko for, at flertallets interesser vil blive prioriteret, mens eventuelle mindretals behov kan blive ignoreret. Selvom demokratiet generelt stræber efter at gøre folket tilfreds, mangler det absolutte demokrati beskyttelsesforanstaltninger, der gør det muligt for mindretallet at blive hørt eller anerkendt.
Som Francis Devine forklarer i “Absolute Democracy or Indefeasible Right: Hobbes Versus Locke”, var der i amerikansk politik et spændingsforhold mellem det absolutte demokrati og liberalismen. Devine forklarer liberalisme som “insisteren på, at visse grundlæggende menneskelige frihedsrettigheder ikke kan begrænses”.
Det absolutte demokrati mangler de beskyttelsesforanstaltninger, der almindeligvis ses i moderne demokratiske systemer. I et absolut demokrati er der f.eks. ikke noget krav om et “superflertal” for at stemme om et spørgsmål (dvs. at alle spørgsmål kan afgøres med blot 50 % af stemmerne). Et krav om et superflertal ville være en begrænsning af demokratiet, mens absolutte demokratier er kendt for deres mangel på sådanne begrænsninger. Som følge heraf er politikkerne måske ikke stabile eller langsigtede, fordi alting er under vælgernes kontrol og kan omstyrtes med en simpel flertalsafstemning.