SKRIVET AF PAUL BOYCE | Opdateret 22. september 2020
- Hvad er absolut fattigdom
- Nøglepunkter
- Årsager til absolut fattigdom
- 1. Utilstrækkelig adgang
- 2. Tilgængelighed af arbejdspladser
- 3. Utilstrækkelige fremskridt inden for landbruget
- 4. Industriens flytning
- 5. Konflikter
- 6. Dårlig uddannelse
- 7. Mangel på infrastruktur
- 8. Psykisk sundhed
- Absolute fattigdom Eksempler
- Hjemløshed
- Handicappede
- Sydsudan
- Absolut vs. relativ fattigdom
Hvad er absolut fattigdom
Absolut fattigdom er den tilstand, hvor en person ikke er i stand til at opfylde sine umiddelbare behov. Med andre ord er de ikke i stand til at få basale behov som f.eks. husly, vand, mad og varme. Den står i modsætning til relativ fattigdom, som er den situation, hvor enkeltpersoner er fattige i forhold til andre medlemmer af samfundet.
Verdensbanken anvender absolut fattigdom som sin standarddefinition af “fattigdom”. Dette er for at skelne en ensartet måling af fattigdom i hele verden og identificere alvorlige tilfælde af fattigdom. En person i USA skal f.eks. tjene mindre end 13 000 USD om året for at falde ind under relativ fattigdom. Det svarer imidlertid til 35 dollars om dagen, hvilket er langt over den tærskel på 1,90 dollars, som Verdensbanken fastsætter for at definere absolut fattigdom.
Terminologien om absolut fattigdom dækker kun de grundlæggende behov. Vi kan ofte høre, at fattigdommen er på et historisk højt niveau eller at fattigdommen er stigende. Dette henviser dog ofte til relativ fattigdom, som er baseret på det gennemsnitlige indkomstniveau i en nation. I modsætning hertil henviser absolut fattigdom til manglen på menneskelige behov som f.eks. mad og vand – tænk f.eks. på Afrika syd for Sahara.
Nøglepunkter
- Absolut fattigdom defineres af Verdensbanken som en indkomst på under 1,90 USD om dagen.
- Absolut fattigdom adskiller sig fra relativ fattigdom ved, at de, der lever i absolut fattigdom, ikke er i stand til at opfylde deres daglige behov for mad og vand. De, der befinder sig i relativ fattigdom, er fattige i forhold til resten af landet.
Årsager til absolut fattigdom
Når vi taler om absolut fattigdom, forbinder vi det måske med underernærede mennesker fra tredjeverdenslande som Sudan. Dette er meget forskelligt fra den relative fattigdom, som vi ser i udviklede lande som USA, hvor de fattige stadig har adgang til mad, vand og husly. Som sådan er årsagerne meget forskellige og gælder generelt for fattigere nationer, der har mangel på investeringer og infrastruktur.
1. Utilstrækkelig adgang
Utilstrækkelig adgang er især udbredt i første- og udviklingslande. Kort sagt er det svært at finde mad, vand eller husly. Dette påvirker i uforholdsmæssig høj grad dem, der bor i landdistrikterne. De bor langt væk fra civilisationen og står derfor over for større udfordringer med at få opfyldt deres grundlæggende behov.
F.eks. kan den nærmeste butik være milevidt væk, hvis ikke slet ikke eksisterende. Nogle landbosamfund er selvforsynende og tjener derfor ikke en løn, men er selvforsynende. Dette kan til gengæld resultere i absolut fattigdom, hvis de ikke er i stand til at skaffe deres umiddelbare behov.
2. Tilgængelighed af arbejdspladser
I den udviklede verden har velfærdsstaten i vid udstrækning forhindret, at manglen på tilgængelige arbejdspladser forårsager absolut fattigdom, selv om det kan føre til relativ fattigdom.
Når det er sagt, har mange lande gennem Afrika og resten af udviklingslandene været udsat for årelang kolonialisme og udplyndring. Uden privat ejendomsret er mange af ressourcerne blevet udtømt. Der er få virksomheder, og korrupte regimer afholder korrupte regimer fra at foretage udenlandske investeringer. Dette begrænser mængden af jobskabelse, hvilket betyder, at enkeltpersoner er nødt til udelukkende at stole på sig selv for at få dækket deres basale behov.
3. Utilstrækkelige fremskridt inden for landbruget
En del af tilfældet med absolut fattigdom er simpelthen den manglende udvikling inden for landbruget. Hvis vi ser på de udviklede nationer i dag, stammer deres udvikling fra sådanne fremskridt, der gjorde det muligt for arbejderne at bevæge sig væk fra subsistenslevned. I stedet var der mere end nok mad til alle, hvilket gjorde det muligt for arbejderne at producere andre varer og tjenester i økonomien.
Da landmændenes produktion steg, var der for meget konkurrence og udbud og ikke nok efterspørgsel. Folk i nationen blev godt forsynet, hvilket drev landmændene ud af markedet. Alligevel skabte det nye muligheder for beskæftigelse, da de basale behov blev dækket, og arbejdere blev frigjort fra at slide på gården.
Disse fremskridt inden for landbruget blev drevet af et stigende uddannelsesniveau, stærke private ejendomsrettigheder og en lethed i at drive forretning. Faktorer, som mangler i mange udviklingslande. Som følge heraf vil en nation, der ikke er i stand til at brødføde sig selv i tilstrækkeligt omfang, stå over for større absolut fattigdom.
4. Industriens flytning
Når industrier kommer og går, gør de arbejdspladser, som de skaber, det også. Vi har nu bevæget os i retning af et postindustrialiseret samfund, hvor vi er afhængige af tjenesteydelser i stedet for fremstilling og produktion. Som følge heraf har vi oplevet, at byer, der var afhængige af sådanne industrier, er blevet økonomisk ødelagt.
Fabrikker lukkede, og industrien flyttede sig til serviceerhverv og storbyer. De, der blev efterladt, skabte et liv omkring deres færdigheder og ekspertise inden for industrier som f.eks. fremstillingsindustrien. Den nye virkelighed er, at millioner er blevet efterladt uden arbejde som følge heraf.
For mange er det utroligt svært at flytte til steder, hvor der er mere rigeligt med arbejdspladser, især i den ældre alder. I mange tilfælde ser vi mennesker, der lever i absolut fattigdom på grund af mangel på arbejdspladser. Da de ikke kan eller vil flytte, står de tilbage med en tilværelse med en sjælløs lokal økonomi.
5. Konflikter
Krig har historisk set været en af de vigtigste årsager til absolut fattigdom. Den ødelægger kapital, handel, investeringer og forsyningskæder. Hvis vi ser på Anden Verdenskrig, var det den dyreste krig i historien. Millioner sultede, især russerne under belejringen af Leningrad.
Selv i mindre konflikter i Afrika førte krige til plyndringer og ødelæggelser. F.eks. er naturressourcerne udtømt og uoprettelige, da ejendomsretten misbruges eller ikke eksisterer. Dette fører til, at en nations befolkning kun har få naturressourcer eller en indtægtskilde. Selve den kilde, hvormed de kunne opnå en bæredygtig indkomstkilde, er blevet ødelagt gennem mange års krig og plyndring.
6. Dårlig uddannelse
En nation, der er dårligt uddannet, er ikke i stand til at læse eller skrive, så kommunikation bliver så meget vanskeligere. Selv i veluddannede nationer som USA kan over 4 procent af befolkningen ikke læse eller skrive.
Uden sådanne grundlæggende færdigheder er det praktisk talt umuligt at finde et job i en udviklet nation. Selv i et udviklingsland som Indien kan nødvendigheden af at kunne læse og skrive være forskellen mellem absolut fattigdom og et komfortabelt liv.
En rapport fra UNESCO konkluderer sådan. Den fastslår, at fattigdommen i verden ville blive halveret, hvis alle voksne gennemførte en ungdomsuddannelse.
UNESCO-rapporten slutter sig til en række andre undersøgelser, der har fremhævet forbindelsen mellem uddannelse og fattigdom, men hvad er logikken bag dette?
En uddannelse er ikke nødvendigvis kun at læse og skrive, selv om det er en vigtig del af det. Det handler også om at lære nye idéer og teknikker, der kan hjælpe i hverdagen. Som sådan kan en uddannelse hjælpe specifikt med visse færdigheder. F.eks. kan geografi og naturvidenskab hjælpe med landbruget. Eller de kan lære specifikt om landbrugsteknikker – det hjælper en nations befolkning til at blive mere produktiv og effektiv.
7. Mangel på infrastruktur
Uden veje, hospitaler, jernbaner og lignende kan værdien af en persons produktion blive betydeligt handicappet. F.eks. kan en landmand være i stand til at producere langt mere end sit eget forbrug.
De er så i stand til at sælge noget på markedet. Men uden adgang til veje og motorveje er de ikke i stand til at gøre dette. Det nærmeste marked kan ligge 16 km væk, hvilket er let at køre i bil, men en langt mere anstrengende gåtur med en vogn fyldt med varer. Dette udgør en betydelig barriere, som ellers ville give landmanden en bedre levevej.
Desuden betyder manglen på skoler, at muligheden for at uddanne befolkningen er reduceret. Som tidligere omtalt har mangel på uddannelse vist sig at korrelere med et lavere fattigdomsniveau. De, der ikke kan læse og skrive, har sværere ved at indhente og videregive information og viden, hvilket hæmmer økonomisk fremgang.
8. Psykisk sundhed
Psykiske problemer kan tilskrives en stor del af fattigdommen i både den udviklede verden, men også i udviklingslandene. Det kan påvirke en persons evne til at arbejde mere end andre, med varierende sværhedsgrad. Det kan f.eks. påvirke en persons evne til at udføre hverdagsopgaver og dermed give et behov for at være afhængig af andre.
Uden den rette hjælp må mange kæmpe sig igennem. De kan være ude af stand til at opfylde de krævede arbejdsstandarder eller overhovedet komme ud af sengen om morgenen. Som følge heraf kan det føre til et liv uden beskæftigelse – hvilket skaber en større risiko for at falde i absolut fattigdom.
Absolute fattigdom Eksempler
Hjemløshed
Af den ene eller anden grund ender både folk i de udviklede lande og i udviklingslandene som hjemløse. Generelt er de mest nævnte årsager mentale sundhedsproblemer og stofmisbrug eller en kombination heraf. Uanset hvad, er der uundgåeligt større sandsynlighed for, at de hjemløse lider af absolut fattigdom.
Hjemløse er ekstremt sårbare, især på grund af forekomsten af psykiske vanskeligheder. Statistikker i Storbritannien viser for eksempel, at psykisk sygdom blandt hjemløse er så høj som 80 procent.
Når personer har vanskeligheder med de daglige aktiviteter i livet, kan de være ude af stand til at komme ud af sengen eller endog få mad til sig selv. Det, vi ser som resultat, er manglende evne til at arbejde og følgelig en nedtur i absolut fattigdom.
Handicappede
Et handicap kan spænde fra alvorligt invaliderende til let invaliderende, hver med en forskellig indvirkning på den enkeltes evne til at arbejde eller finde arbejde. I det ekstreme tilfælde står en person, der har mistet sine arme og ben, over for en næsten umulig opgave med at finde arbejde.
Det, vi ser som resultat heraf, er, at personer med et handicap har større risiko for at falde i absolut fattigdom. For det første kan de være betydeligt begrænset i de job, de kan tage. For eksempel er enhver form for manuelt arbejde udelukket for en person uden arme.
For det andet kan de blive udsat for forskelsbehandling. Virksomhederne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at tage højde for de handicappede, hvilket kan medføre ekstra omkostninger. Vi ser også en stigmatisering, der sætter spørgsmålstegn ved deres produktivitet.
Alt dette gør det vanskeligere for handicappede at få et arbejde. Det har igen en negativ indvirkning på deres chancer for at falde i absolut fattigdom.
Sydsudan
Sydsudan har en af de højeste satser for absolut fattigdom i verden, nemlig omkring 80 procent.
Årsagen er de konstante krige, som landet har været udsat for; både civile og regionale.
Det har været udsat for konstant ødelæggelse gennem mange årtier, hvilket uundgåeligt har ødelagt den eksisterende kapital, som landet havde. Folk må leve i frygt for deres liv, idet mad, veje og vand er afskåret for mange.
Absolut vs. relativ fattigdom
Absolut fattigdom henviser til en situation, hvor den enkelte ikke er i stand til at opfylde sine grundlæggende behov såsom mad og vand. Verdensbanken kvantificerer dette ved at bruge en tærskel på 1,90 USD om dagen. Dette er beregnet ved hjælp af købekraftparitet.
Med andre ord er det justeret for lokale omkostninger. Så en Big Mac i Indonesien vil være meget billigere end en Big Mac i USA. Derfor udregnes valutakursen mellem valutaer samt forskellene i de gennemsnitlige leveomkostninger.
I modsætning hertil defineres relativ fattigdom generelt som 60 procent af median- eller gennemsnitsindkomsten. Med andre ord ser man blot på den relative indkomst sammenlignet med resten af nationen.
Derfor kan den væsentligste forskel ses som et biologisk og eksistentielt behov i absolut fattigdom, sammenlignet med den relative økonomiske indkomst i forhold til andre i relativ fattigdom.