I halvlederfysik er en acceptor et doteringsatom, der, når det tilsættes til en halvleder, kan danne et p-type område.
For eksempel, når silicium (Si), der har fire valenselektroner, skal doteres som en p-type halvleder, kan der anvendes elementer fra gruppe III som bor (B) eller aluminium (Al), der har tre valenselektroner, som f.eks. Sidstnævnte elementer kaldes også trivalente urenheder. Andre trivalente doteringsstoffer omfatter indium (In) og gallium (Ga).
Når bor erstatter et Si-atom i krystalgitteret, danner de tre valenselektroner i bor kovalente bindinger med tre af Si-naboerne, men bindingen med den fjerde nabo forbliver utilfredsstillende. Den oprindeligt elektro-neutrale acceptor bliver negativt ladet (ioniseret). Den utilfredsstillede binding tiltrækker elektroner fra nabobindingerne. Ved stuetemperatur vil en elektron fra en nabobinding hoppe over for at reparere den utilfredsstillede binding og efterlader således et hul (et sted, hvor der mangler en elektron). Hullet vil igen tiltrække en elektron fra nabobindingen for at reparere denne utilfredsstillede binding. Denne kædelignende proces resulterer i, at hullet bevæger sig rundt i krystallen og er i stand til at føre en strøm og dermed fungere som en ladningsbærer.