750 mg acetazolamid pr. dag til forebyggelse af akut bjergsygdom (AMS), som anbefalet i metaanalysen, der blev offentliggjort i 2000 i British Medical Journal, kan være for meget og er kontroversielt. For at afgøre, om virkningen af lavdosis acetazolamid 125 mg dgl. (250 mg), som i øjeblikket anvendes i Himalaya, er signifikant forskellig fra 375 mg dgl. (750 mg) acetazolamid i forebyggelsen af AMS, har vi designet et prospektivt, dobbeltblindet, randomiseret, placebokontrolleret forsøg. Deltagerne blev udtaget fra en forskelligartet population af (ikke-nepalesiske) vandrere i Namche Bazaar (3440 m) i Nepal på Everest-trekkingruten, mens de steg op til undersøgelsens midtpunkter (4280 m/4358 m) og slutpunktet, Lobuje (4928 m), hvor der blev indsamlet data. Deltagerne blev tilfældigt tildelt 375 mg acetazolamid i døgnet (82 deltagere), 125 mg acetazolamid i døgnet (74 deltagere) eller placebo (66 deltagere), begyndende ved 3440 m i op til 6 dage, mens de steg til 4928 m. Resultaterne viste, at den sammensatte AMS-incidens for 125 mg bd var lig med incidensen for 375 mg bd (24 % vs. 21 %, 95 % konfidensinterval, -12,6 %, 19,8 %), i modsætning til signifikant større AMS (51 %) observeret i placebogruppen (95 % konfidensinterval for forskelle: 8 %, 46 %; 12 %, 49 % for henholdsvis lave og høje sammenligninger). Begge doser af acetazolamid forbedrede iltmætningen lige meget (82,9 % for 250 mg dagligt og 82,8 % for 750 mg dagligt), mens placebo-endpunktet iltmætning var signifikant lavere på 80,7 % (95 % konfidensinterval for forskelle: 0,5 %, 3,9 % og 0,4 %, 3,7 % for henholdsvis lave og høje sammenligninger). Der var også mere paræstesi i 375-mg bd-gruppen (p < 0,02). Vi konkluderer, at 125 mg bd acetazolamid ikke er signifikant forskellig fra 375 mg bd i forebyggelsen af AMS; 125 mg bd bør betragtes som den foretrukne dosis, når den er indiceret til personer, der tager op til højder over 2500 m.