Følsomheden af olfaktorisk (lugt) og kemesthesis (irritation) blev evalueret for 2-propanon (acetone) og 1-butanol hos acetone-eksponerede arbejdere (AEW; N = 32) i løbet af en arbejdsdag og ikke-eksponerede personer (microES; N = 32). Irritationsfølsomheden blev vurderet ved hjælp af en metode, der er baseret på personers evne til at lokalisere irriterende stoffer på kroppen. Når en flygtig forbindelse inhaleres i det ene næsebor og luft i det andet, kan den stimulerede side først bestemmes (lateraliseres), når koncentrationen når et niveau, der stimulerer trigeminusnerven (irritation); forbindelser, der stimulerer lugtesansen alene, kan ikke lateraliseres. Intranasale lateraliseringstærskelværdier giver et objektivt mål for den sensoriske irritation, der udløses af flygtige forbindelser. Testresultaterne viste, at hverken olfaktoriske tærskler eller lateraliseringstærskler for butanol var forskellige mellem AEW og microES. Olfaktoriske tærskler for acetone i AEW (855 ppm) var forhøjede i forhold til tærsklerne for microES (41 ppm), ligesom lateraliseringstærsklerne (henholdsvis 36,669 ppm og 15,758 ppm). Inden for AEW var niveauet af erhvervsmæssig eksponering ikke korreleret med tærskelværdierne. Andre målinger afslørede, at microES anvendte flere irritationsdeskriptorer end AEW på forsøg, hvor acetonkoncentrationen var under lateraliseringstærskelværdien. Dette er bemærkelsesværdigt, fordi microES modtog lavere koncentrationer af acetone til evaluering end AEW. Disse resultater tyder på, at eksponering for acetone inducerer ændringer i acetonefølsomhed, som er specifikke for acetone. De acetonkoncentrationer, der fremkalder sensorisk irritation ved hjælp af lateraliseringsteknikken, lå alle et godt stykke over de gældende standarder for erhvervsmæssig eksponering. Den aktuelle undersøgelse viser, at acetone er et svagt sensorisk irritationsmiddel, og at sensorisk tilpasning er en vigtig faktor, der påvirker dets samlede irritation.