Acetonniveauerne blev målt ved gaskromatografisk massespektrometri (GC-MS) i miljø- og alveolær luft, blod og urin hos 89 ikke-erhvervsmæssigt eksponerede personer og hos tre grupper af arbejdstagere, der var eksponeret for acetone eller isopropanol. Acetone blev påvist i alle prøver fra ikke-eksponerede personer med middelværdier på 840 mikrogram/l i blod (Cb), 842 mikrogram/l i urin (Cu), 715 mg/l i alveolær luft (Ca) og 154 ng/l i luft i miljøet (Ci). De halvfemsindstyve percentiler var 2069 mikrogram/l i Cb, 2206 mikrogram/l i Cu og 1675 ng/l i Ca. Fordelingskoefficienten blod/luft for acetone var 597. Der blev fundet korrelationer i Cb, Cu og Ca. I prøver, der blev udtaget ved afslutningen af arbejdsskiftet fra personer, der erhvervsmæssigt var udsat for acetone, blev der fundet en korrelation mellem blod-, urin-, alveolære og luftkoncentrationer i miljøet. Fordelingskoefficienten for blod/luft for acetone var 146. I gennemsnit var arbejdstagernes acetoneindhold i blodet 56 gange højere end det miljømæssige eksponeringsniveau, og koncentrationen af acetone i alveolær luft var 27 % højere end den koncentration, der blev fundet i indåndingsluften. Halveringstiden for acetone i blodet var 5,8 timer i intervallet på 16 timer mellem afslutningen af arbejdsskiftet og morgenen efter. Morgenen efter et arbejdsskift med en gennemsnitlig acetoneeksponering på 336 mikrogram/l var blod- og urinværdierne henholdsvis 3,5 mg/l og 13 mg/l, hvilket stadig var højere end hos “normale” personer. Det kan konkluderes, at endogen produktion af acetone og miljømæssig eksponering for acetone eller isopropanol ikke påvirker pålideligheden af den biologiske overvågning af eksponerede arbejdstagere, selv 16 timer efter en lav eksponering.