Jam-band-fans har altid været nødt til at gøre det “ja-men”. Som i: “(navnet på bandet går her) jammer godt, selv om (“Ja-men” her) deres sangskrivning er, skal vi sige, ikke overvældende.” Og så kommer man til den fremragende undtagelse: Achilles Wheel. Et så dygtigt sæt spillere, som man kan finde: Jonny “Mojo” Flores (leadguitar, vokal), Paul Kamm (rytmeguitar, vokal), Shelby Snow (bas, vokal), Ben Jacobs (tangenter – også medlem af Grateful Bluegrass Boys og Poor Man’s Whiskey) og Mark McCartney (trommer, vokal).
Men der er en grund til, at deres seneste udgivelse, Live on Wesley’s Road, er et monster på tre cd’er: Der er så mange gode sange. Wesley’s Road, som er opkaldt til ære for deres afdøde ven og nabo, Nevada City-musikmiljøets stjerne Wesley Robertson, og som er indsamlet fra adskillige koncerter i 2019, er et enormt festmåltid med fantastisk spil og fantastiske sange.
Tag åbningen, som begynder med et fejlfrit a capella-kor, inden den lader sig angribe af en ripshit-version af Pauls up-tempo dansemelodi “Celebrate Today”. De følger med Jonnys “Cross the Bridge”, som viser Shelby og Mark låst fast i groovet med en fantastisk swingende keyboarddel fra Ben … og det er før man når til guitarleaden.
Jeg sagde, at der var tonsvis af gode sange, men det fede er, at de varierer enormt meget, fra den latinske swing i “Black Sara” til den helt igennem vidunderlige lyriske underlighed i “We Dreamed of Flying Cars” fra “Honey Bee Wine”. “, hvor deres backup-harmoniesang fik mig til at tænke på Elvis’ Jordanaires, til den forbløffende udstrakte jam i “Stones to Sand.”
Og så videre. Jeg kunne gøre dette til en afhandling, men ingen behøver at lytte til mig. Kan du huske “at skrive om musik er som at danse om arkitektur”? Det er sandt nok. Gå ind på https://achilleswheel.com/shop og køb dette album, og du vil høre, hvad jeg taler om. A+ og langt mere end stærkt anbefalelsesværdigt.