Skade på det forreste korsbånd (ACL-skade) er den mest almindelige knæskade. Disse skader ses ofte hos personer, der dyrker sportsgrene, der belaster knæet meget, som f.eks. alpint skiløb, basketball og fodbold.
ACL-skade er en delvis eller fuldstændig overrivning af det forreste korsbånd (ACL) i knæet. Dette ledbånd findes i den forreste del af knæet og spiller en vigtig rolle i stabiliseringen af knæet. Det beskytter leddet mod ydre kræfter og forhindrer, at tibia (skinnebenet) glider over femur (lårbenet). Det hjælper også knæleddet med at modstå rotationskræfter.
AKL-skader kan opstå på grund af unormale bevægelser af knæet eller forskydningskræfter, der forårsager sammenbrud af knæleddet. Årsagerne til ACL-skader er:
- Pludseligt stop under løb
- Hurtige vridninger af knæet eller ændringer i kroppens retning
- Fald fra en højde eller forkert landing fra en højde
- Direkte slag mod knæet eller kollision under sport som f.eks. fodboldtackling eller skiløb
Symptomer
Der kan høres en pop- eller knæklyd, når korsbåndsskaden opstår. Hævelse opstår også straks eller inden for få timer og forværres gradvist. Andre symptomer er:
- Stærke smerter
- Sårbarhed
- Umuligt at bære vægt på det berørte knæ
- Svært at gå
- Begrænset bevægelighed i knæet
- Tab af stabilitet i knæet
Risikofaktorer
Frakker er mere udsatte for korsbåndsskader sammenlignet med mænd. Børn, der kommer i puberteten, har større risiko for at få en korsbåndsskade i forhold til de yngre børn på grund af øget kropshøjde og vægt. Ud over disse faktorer er der andre risikofaktorer forbundet med ACL-skader:
- Spilning af sportsgrene som fodbold, basketball, skiløb, baseball, gymnastik, og fodbold
- Upassende fodtøj
- Øget slaphed i leddet
- Forudgående korsbåndsskade
- Spil på hårdt underlag
- Mindsket muskelstyrke
Komplikationer af korsbåndsskade
Daglige aktiviteter kan udføres, selv når korsbåndet er skadet, men det er meget vanskeligt at deltage i sport. Derfor gennemgår sportsfolk normalt en operation for at genoprette funktionen af ACL. Hvis skaden forbliver ubehandlet i længere tid, kan der imidlertid opstå komplikationer. De kan være:
- Arthrofibrose – dannelse af overdreven arvæv, som begrænser knæets bevægelse
- Begrænset bevægelsesomfang
Diagnose af ACL-skade
Sundhedsplejersken kan i første omgang vurdere symptomerne såsom ømhed, hævelse og bevægelsesomfang. ACL-skaden og knæets slaphed kan bestemmes ved hjælp af følgende tests:
- Lachman-test: Under testen bliver patienten bedt om at ligge i rygliggende stilling og bøje knæet lidt (til ca. 15o.) Derefter lægger sundhedspersonalet den ene hånd bag skinnebenet og med den anden hånd holder om låret og trækker skinnebenet fremad. Hvis bevægelsen er begrænset, er korsbåndet normalt, og hvis bevægelsen er fri og blød, anses korsbåndet for at være skadet.
- Anterior Drawer test: Instabilitet i knæet vurderes også ved hjælp af denne test. Patienten bliver bedt om at lægge sig ned i rygliggende stilling. Patientens hofte bøjes til en vinkel på 45o og knæet bøjes til en vinkel på 900, således at foden støttes på undersøgelsesbordet. Derefter holder sundhedspersonalet den øverste del af skinnebenet med begge hænder og bevæger forsigtigt skinnebenet over lårbenet i for- og bagudgående retning. Bevægelse på mere end 6 mm i forhold til det ikke-ramte knæ indikerer et revet korsbånd.
Hvis ovenstående test er positive, kan sundhedspersonalet anbefale magnetisk resonansbilleddannelse (MRI) for at bekræfte diagnosen og klassificere skaden.
Grad af korsbåndsskade: Gradering af ACL-skaden er med til at bestemme ACL-skadens sværhedsgrad. Behandlingen afhænger også af skadens grad. Graden af ACL-skade er som følger:
- Grad I: Strækte fibre med lidt smerte og ømhed
- Grad II: Delvis rivning eller revet fibersår med begrænset knæaktivitet
- Grad III: Komplet overrivning af ligamentet med ustabilt knæ
Behandling af ACL-skade
Den umiddelbare behandling af symptomer på ACL-skade vil være RICE (R-Rest; I-Ice; C-Compression; E-elevation). Ved at tage tilstrækkelig hvile, anvende ispakke, bruge kompressionsbandage omkring knæet og hæve lemmerne over hjertehøjde kan man hjælpe med at lindre smerte og hævelse. Analgetika som f.eks. ibuprofen kan også hjælpe med at mindske smerten.
For grad I- og grad II-revner vil RICE og fysioterapi hjælpe. Fysioterapi kan omfatte stræk- og styrketræningsøvelser af musklerne omkring knæleddet. Brug af en bøjle hjælper også med at stabilisere knæet og giver ledbåndet mulighed for at helbrede.
Der foretages operation ved grad III-skader. Under operationen fjernes det beskadigede ledbånd og erstattes med en sene. Senen kan tages fra en anden muskel omkring knæet eller fra en matchende donor. Efter operationen kan man blive bedt om at tage tilstrækkelig hvile og gennemgå fysioterapi for at genoprette knæets funktion.
Efter operationen kan patienten genoptage sine daglige aktiviteter inden for 2 til 3 uger. Det afhænger dog også af patientens heling og generelle helbredstilstand. Derfor anbefales det at følge op med sundhedspersonalet regelmæssigt.
Forebyggelse og helbredelse af ACL-skader
Personer, der er i risiko for ACL-skader, bør træffe visse foranstaltninger for at forebygge skaden. Disse foranstaltninger er også med til at fremskynde helbredelsen af patienten med skade:
- Undgå at bære sko med høje hæle og sko med klamper.
- Bær en knæskinne, mens du dyrker sport som f.eks. fodbold.
- Undgå sport, der involverer vridninger.
- Undervis atleterne om:
- Softere landinger – Øv dig i at lande med bøjede knæ efter et spring.
- Rigtig springteknik
- Korrekt kropsholdning
- Instant rekyl
Diætanbefaling ved ACL-skade:
Efter ACL-rekonstruktion kan følgende fødevarer tilføjes i kosten for hurtig genopretning:
- Fødevarer, der indeholder omega-3-fedtsyrer, såsom fisk, hørfrø mv.
- Fødevarer, der indeholder zink, som fisk, skaldyr, frø, nødder og fuldkorn
- Kalciumrige fødevarer, som mejeriprodukter, broccoli, mandler, okra, bladgrøntsager
Hyppigt stillede spørgsmål
1. Hvorfor har piger større risiko for korsbåndsskader?
Piger, især i alderen 15-20 år, har størst risiko for at få en korsbåndsskade på grund af hormonel påvirkning og forskelle i muskelstyrke og anatomi.
2. Er det muligt at dyrke sport efter en korsbåndsskade?
Ja, efter en kirurgisk rekonstruktion af korsbånd kan en person fortsætte med at dyrke sport.
3. Hvilke sener anvendes til ACL-rekonstruktion?
Overvejende anvendes hamstrings-senen eller patellasenen til ACL-rekonstruktion.
4. Hvilke sportsgrene er forbundet med større risiko for ACL-skade?
ACL-skade er en almindelig skade, som kan opstå på grund af flere forhold. Sportsgrene som fodbold, basketball og skiløb er dog forbundet med en øget risiko for ACL-skade.
5. Hvilke øvelser bør udføres efter en ACL-skade?
Muskelforstærkende øvelser som hælstøtte, quadriceps-stilling, lige benløft, stående hamstringcurls, wall slides, hofteabduktion osv. kan udføres efter en ACL-skade.