Adgang til fødevarer, der understøtter sunde spisemønstre

Access to foods that support healthy eating patterns contributes to an individual’s health throughout his or her life.1 Sunde spisevaner omfatter kontrol af kalorier, indtagelse af forskellige fødevarer og drikkevarer fra alle fødevaregrupper og begrænsning af indtagelsen af mættet fedt og transfedt, tilsat sukker og natrium.1 Sund kost kan bidrage til at mindske risikoen for kroniske sygdomme.1-4 Der er også dokumentation for, at dårlig ernæring og usund kost er risikofaktorer for forhøjet blodtryk,2, diabetes,5-7 og kræft.8,9 Ifølge 2015-2020 Dietary Guidelines for Americans omfatter sunde spisemønstre: en række grøntsager; frugt, især hele frugter; korn, hvoraf mindst halvdelen er hele korn; fedtfri eller fedtfattige mejeriprodukter; proteinholdige fødevarer, herunder fisk og skaldyr, magert kød og fjerkræ, æg, bælgfrugter (bønner og ærter), usaltede nødder og frø samt sojaprodukter; og olier.1 Nogle undersøgelser har vist, at øget adgang til sunde fødevarer svarer til sundere kostvaner.10

Der er hindringer for og forskelle i adgangen til og tilgængeligheden af fødevarer, der understøtter sunde kostvaner. Data fra 2012-2013 viser, at den gennemsnitlige afstand fra amerikanske husstande til det nærmeste supermarked var 2,19 miles.11 Personer uden bil eller adgang til praktisk offentlig transport12 , eller som ikke har madsteder med sunde valgmuligheder inden for gåafstand, har begrænset adgang til fødevarer, der understøtter sunde spisemønstre.13 En undersøgelse i Detroit viste, at folk, der bor i overvejende sorte lavindkomstkvarterer, i gennemsnit rejser 1,1 miles længere til det nærmeste supermarked end folk, der bor i overvejende hvide lavindkomstkvarterer.14 Transport og afstand til kilder til sunde fødevarer påvirker lavindkomstsamfund og landdistrikter, især ældre voksne, der bor i landdistrikter.13,15,16 For dem, der ikke har adgang til en bil eller offentlig transport, kan omkostningerne til rejsetid for at finde sundere valgmuligheder ud over udgifter ud af lommen være for høje.12

En anden hindring for adgangen til sunde madvalg er at bo i en “madørken”. I fødevareørkener mangler eller er fødevarekilderne begrænsede, især i områder med lav indkomst, som også har større sandsynlighed for at have en større andel af nærbutikker og små fødevaremarkeder.17-19 Disse muligheder har tendens til at føre fødevarer af lavere ernæringsmæssig kvalitet sammenlignet med store supermarkedskæder, som kan have et større udvalg af sunde valgmuligheder.20 Desuden kan denne manglende adgang til fødevarer, der understøtter sunde spisemønstre, have større indvirkning på medlemmer af racemæssige og etniske minoritetssamfund, beboere i samfund med lav indkomst17 og dem, der bor i landdistrikter18. Flere undersøgelser har vist, at beboere i disse samfund er mere tilbøjelige til at blive påvirket af dårlig adgang til supermarkeder, dagligvarekæder og sunde fødevarer.10 For eksempel har overvejende sorte og latinamerikanske kvarterer færre store supermarkedskæder end overvejende hvide og ikke-hispaniske kvarterer.10,16 Disse forskelle kan mindske adgangen til sunde fødevaremuligheder for minoritetsbefolkninger.

Opnåelighed har også indflydelse på adgangen til fødevarer, der understøtter sunde spisemønstre. Forskning viser, at grupper med lav indkomst har en tendens til at benytte sig af fødevarer, der er billige og nemme at få adgang til, men som har en lav næringstæthed.21 Frisk frugt og grønt og andre sundere varer er ofte dyrere i dagligvarebutikker og små fødevaremarkeder end i større supermarkedskæder og dagligvarebutikker.13,22 En sammenfatning af nyere forskning om dette spørgsmål viste, at “i kvarterer uden supermarkeder står beboerne sandsynligvis over for højere priser på mange sunde fødevarer, fordi små butikker typisk tager mere for varer som f.eks. friske produkter. “12 Forskning viser også, at prisnedsættelser på sundere fødevarevalg kan bidrage til et øget køb af disse valg.23

Studier viser en sammenhæng mellem manglende adgang til fødevarer, der understøtter sunde spisemønstre, og negative sundhedsresultater. I en undersøgelse af 40 000 indbyggere i Californien blev det f.eks. undersøgt, hvordan adgangen til sunde madvalg påvirker antallet af fedme og diabetes.24 Beboere i kvarterer med færre friske råvarer og mange fastfoodrestauranter og nærbutikker havde en højere risiko for fedme og diabetes.24 Der blev fundet lavere fedme- og diabetesrater i områder med øget adgang til sunde fødevarer og en højere tæthed af restauranter med fuld service og dagligvarebutikker.24,25 Desuden kan det madmiljø, der omgiver skoler, påvirke børn og unge. En undersøgelse viste, at elever, hvis skoler lå inden for en halv mil fra en fastfoodrestaurant, havde større sandsynlighed for at være overvægtige eller fede end elever, hvis skoler lå længere væk fra fastfoodrestauranter.26

Forbedring af adgangen til fødevarer, der understøtter sunde spisemønstre, er en metode til at imødegå sundhedsforskelle og befolkningens sundhed. Flere strategier, der har til formål at “forbedre kosten ved at ændre fødevaremiljøerne”, overvejes og gennemføres.8,10 For eksempel har en undersøgelse vist, at et lille økonomisk incitament øgede brugen af Supplemental Nutrition Assistance Program (SNAP) ydelser på deltagende landbrugsmarkeder – hvilket resulterede i øget adgang til sunde fødevarer.27 Der er også blevet foreslået flere strategier for at fremme en mere retfærdig adgang til sunde madvalg, f.eks. “tiltrækning og åbning af supermarkeder i dårligt stillede kvarterer, salg af sunde fødevarer til nedsatte priser og begrænsning af det samlede antal fastfoodrestauranter pr. indbygger i et samfund. “10

Der er behov for yderligere forskning for at øge evidensgrundlaget for, hvad der med succes kan påvirke virkningerne af adgangen til fødevarer, der understøtter sunde spisemønstre og sundhedsresultater.8,10 Denne yderligere dokumentation vil lette folkesundhedsindsatsen for at tage fat på adgangen til sunde madvalg som en social sundhedsdeterminant.

Disclaimer: Dette resumé af litteraturen om adgang til fødevarer, der understøtter sunde spisemønstre som en social sundhedsdeterminant, er en snævert defineret undersøgelse, der ikke er beregnet til at være udtømmende og måske ikke tager fat på alle dimensioner af spørgsmålet.1,2 Husk venligst på, at resuméet sandsynligvis vil udvikle sig, efterhånden som der kommer ny dokumentation frem.