Informationsadgang er friheden eller evnen til at identificere, opnå og gøre effektiv brug af en database eller information.
Der er forskellige forskningsindsatser inden for informationsadgang, hvor målet er at forenkle og gøre det mere effektivt for menneskelige brugere at få adgang til og viderebearbejde store og uoverskuelige mængder af data og information.
En række teknologier, der kan anvendes på det generelle område, er informationssøgning, tekstudvinding, maskinoversættelse og tekstkategorisering.
I diskussioner om fri adgang til information såvel som om informationspolitik forstås informationsadgang som en forsikring af fri og lukket adgang til information. Informationsadgang dækker mange spørgsmål, herunder ophavsret, open source, privatlivets fred og sikkerhed.
Grupper som American Library Association, American Association of Law Libraries, Ralph Nader’s Taxpayers Assets Project har talt for fri adgang til juridisk information. Den leverandørneutrale citatbevægelse på det juridiske område arbejder for at sikre, at domstolene vil acceptere citater fra sager på nettet, som ikke har de traditionelle (ophavsretligt beskyttede) sidetal fra West Publishing-selskabet. Der findes en verdensomspændende bevægelse for fri adgang til jura, som går ind for fri adgang til juridisk information. Artiklen “Who Owns The Law” i Wired Magazine er en introduktion til spørgsmålet om adgang til juridisk information. Postsecondary organisationer som K-12 arbejder for at dele information. De mener, at det er en juridisk og moralsk forpligtelse at give adgang (også for personer med handicap eller funktionsnedsættelser) til information gennem de tjenester og programmer, de tilbyder.
Nogle virkninger af at opkræve gebyrer for adgang til information, f.eks. litteratursøgning for læger, er undersøgt i artiklen “Fee or Free: The Effect of Charging on Information Demand”. I denne undersøgelse resulterede et gebyr på 5 dollars i et fald på 77 % i søgninger.