Alkoholforgiftning, alkoholmisbrug, og hvordan man hjælper

• Tegn og reaktion på alkoholforgiftning
• Tegn og symptomer på alkoholmisbrug
• Varslingstegn
• Hvordan man hjælper en person, der har et stofmisbrugsproblem

Tegn og reaktion på alkoholforgiftning

Alkohol er et depressivt middel i centralnervesystemet, så for meget kan have farlige virkninger, såsom at sænke og endda stoppe centralnervesystemets funktioner (vejrtrækning, hjertefrekvens og hjernefunktion), hvilket kan føre til døden. Det er derfor vigtigt, at alle ved, hvordan man kan genkende tegnene på alkoholforgiftning, og hvad man skal gøre i den situation.

Symptomer på alkoholforgiftning

1. Person er bevidstløs eller halvt bevidstløs og kan ikke vækkes.
2. Kold, klam, bleg eller blålig hud (indikerer, at blodet ikke strømmer til organerne og mulig hypotermi)
3. Langsom eller uregelmæssig vejrtrækning: Hvis en person har NÅGLE af disse symptomer, lider han eller hun af AKUT ALKOHOLINTOKSIKATION, hvilket kan være dødeligt og er en medicinsk nødsituation.
   

   Følg disse trin

   1. Kend advarselstegnene, og vent ikke på, at alle symptomer skal være til stede for at gøre noget – blot ét symptom er nok til at få lægehjælp.
   2. Få hjælp. Ring til nogen, en medarbejder, en ambulance, CPS (2230)
   3. Lad IKKE personen være alene. Vend offeret på siden for at undgå kvælning i tilfælde af opkastninger. Du kan lægge en pude i den lille del af personens ryg for at opretholde denne stilling.
   4. En person (som er ædru) skal kontrollere personen hvert 10. til 15. minut for at sikre sig, at han eller hun trækker vejret regelmæssigt og ikke har kastet op.
   5. Du skal altid være “hellere sikker end ked af det”, hvis du ikke er sikker på, hvad du skal gøre.

   Søg hjælp

   Selv om du ikke ser de klassiske tegn og symptomer, men har mistanke om, at en person har alkoholforgiftning, skal du gå forsigtigt til værks: søg straks lægehjælp. I en nødsituation skal du følge disse forslag:

   Hvis personen er bevidstløs, trækker vejret færre end otte gange i minuttet eller har gentagne og ukontrollerede opkastninger, skal du ringe 112. Selv når en person er bevidstløs eller er holdt op med at drikke, bliver alkohol fortsat frigivet i blodbanen, og alkoholniveauet i kroppen fortsætter med at stige. Antag aldrig, at en person vil “sove af” alkoholforgiftning.

   Lad ikke en bevidstløs person være alene. Mens du venter på hjælp, skal du vende personen på siden; forsøg ikke at få personen til at kaste op. Personer med alkoholforgiftning har en nedsat gag-refleks og kan blive kvalt i deres eget opkast eller ved et uheld inhalere (aspirere) opkast i lungerne, hvilket kan forårsage en dødelig lungeskade.
   Din hjælp og støtte til at hjælpe universitetet med at holde dig og dine medstuderende sikre er meget værdsat.

   Sådan hjælper du en person, der har et stofmisbrugsproblem

   Det kan være rigtig svært at være ven med en person med et stofmisbrugsproblem. På den ene side ønsker du at hjælpe dem, før de skader sig selv eller andre alvorligt – på den anden side ønsker du ikke at gøre dem oprevet, få dem i problemer eller ødelægge jeres venskab. Her er nogle tips til, hvordan du kan hjælpe en person, du holder af, som har et stofmisbrugsproblem.

4. Vis din bekymring for din ven, og giv udtryk for, hvordan du har det med det, du ser. Brug “jeg”-udtalelser til at sprede afværge defensivitet (f.eks. “Conrad, jeg føler mig virkelig bange, når du bliver så fuld – jeg ønsker ikke, at der skal ske dig noget.”)
5. Tag hensyn til din vens privatliv; vælg et tidspunkt og et sted, der er væk fra andre mennesker, når I vælger at have en samtale om problemet. Konfronter ikke din ven, mens han eller hun er beruset eller høj; vælg et tidspunkt, hvor I begge er ædru og rolige.
6. Erkend, at din ven måske ikke er klar over, at der er et problem, eller at din ven måske bliver defensiv og endda benægter, at et sådant problem eksisterer.
7. Fokuser samtalen på den adfærd, der bekymrer dig, og nævn specifikke eksempler, hvor din ven har udsat sig selv eller andre for en risiko. Angrib ikke personens karakter, men bliv fokuseret på adfærden og konsekvenserne.
8. Deltag med din ven de ressourcer, der er tilgængelige på campus for at hjælpe eller støtte studerende med stofmisbrugsproblemer eller bekymringer. Sørg for, at din ven ved, hvor han/hun kan få denne hjælp. Pacific University Counseling Center, Health Center og Campus Wellness Office er alle gode ressourcer.
9. Støt dine venner, men lad være med at beskytte dem mod konsekvenserne af deres adfærd. Hjælp dem med at forstå, hvad disse konsekvenser er, før det er for sent.
10. Støt din ven, når han/hun har erkendt, at der er et problem. Hold ud, når tiderne er svære.
11. Føl ikke, at du skal påtage dig ansvaret for din vens adfærd.
12. Forsøg at undgå at bringe dig selv i en situation, hvor du bliver opfordret til at drikke alkohol eller bruge stoffer sammen med din ven.
13. Få støtte. Dette kan være en hård tid for dit forhold. Både rådgivningscentret og Campus Wellness Office tilbyder konsultationer om dette emne. At tale med en professionel kan nogle gange give dig nye idéer eller perspektiver.

Varslingstegn

Er du bange for, at du eller din ven måske har et alkoholproblem? Hvis du svarer ja til et eller flere af disse advarselstegn, kan der være tale om et alkoholproblem, som du skal tage fat på.

14. Begynder at drikke sig fuld regelmæssigt
15. Hviler at skjule eller lyve om, hvor meget alkohol han eller hun bruger
16. Forestiller sig, at alkohol er nødvendigt for at have det sjovt
17. Har hyppige tømmermænd
18. Føler sig udmattet, deprimeret eller endda at livet ikke er værd at leve
19. Har “blackouts” – glemmer, hvad der skete, mens man drak
20. Har problemer i skolen eller kommer i problemer med loven (dvs.e. at komme i slagsmål, at skade andre fysisk, husspektakler)
21. Undgå venner for at drikke sig fuld
22. Afgive aktiviteter, som han eller hun plejede at gøre – sport, lektier, tilbringe tid sammen med venner, der ikke drikker
23. Det er nødvendigt at drikke mere for at blive fuld
24. Det er nødvendigt at tale konstant om at drikke
25. Det er nødvendigt at presse andre til at drikke
26. Det er nødvendigt at tage risici, f.eks. at køre bil under indflydelse af alkohol eller tage seksuelle risici
27. Fraværende skole eller arbejde (eller dårlige resultater på arbejde eller i skolen) på grund af druk

Tegn og symptomer på alkoholmisbrug

Adapteret fra National Council on Alcoholism and Drug Dependence (Det Nationale Råd for Alkoholisme og Narkotikamisbrug), Incorporated website

Eksperter skelner mellem alkoholmisbrug og alkoholisme (også kaldet alkoholafhængighed). I modsætning til alkoholisme har alkoholmisbrugere en vis evne til at sætte grænser for deres drikkeri. Men deres alkoholforbrug er stadig selvdestruktivt og farligt for dem selv, kan udvikle sig til alkoholisme, og de har brug for hjælp.

Alkoholmisbrug er et drikkemønster, der resulterer i skade på ens helbred, interpersonelle relationer eller evne til at arbejde, herunder:

28. Gentagne gange forsømmer ansvarsområder: På grund af drikkeriet forsømmer man gentagne gange sine forpligtelser i hjemmet, på arbejdet eller i skolen. For eksempel forsømmelse af børnene, dårlige præstationer på arbejdet, dårlige eller dårlige karakterer i skolen eller pjække fra arbejde, skole, personlige eller sociale forpligtelser, fordi man har tømmermænd.
29. Alkoholforbrug i farlige situationer: Brug af alkohol i situationer, hvor det kan være fysisk farligt, f.eks. at drikke og køre bil, at drikke i et ukendt eller usikkert socialt miljø, at blande alkohol med receptpligtig medicin mod lægens råd eller at betjene maskiner, mens man drikker.
30. Juridiske problemer på grund af druk: Hvis du på grund af drikkeri oplever gentagne juridiske problemer. F.eks. at blive anholdt for slagsmål, beruset og uordensmæssig opførsel, husspektakler, kørsel under påvirkning.
31. Fortsat drikkeri på trods af forholdsproblemer: Alkoholen forårsager eller forværrer problemerne i dit forhold til dine venner, din familie eller din ægtefælle, og du fortsætter med at drikke. For eksempel skændes du med din familie, fordi de ikke kan lide, hvordan du opfører dig, når du drikker, eller du går ud og drikker med dine kammerater, selv om du ved, at din partner vil blive meget ked af det.
32. Drikker for at afstresse: Mange alkoholproblemer begynder, når folk bruger alkohol til at lindre stress. Fordi alkohol er et beroligende stof, har du med tiden brug for mere alkohol for at få den samme virkning. Du bliver f.eks. oftere beruset efter en meget stressende dag eller griber oftere efter en flaske, når du har haft et skænderi med chefen, en ven eller en partner.

Hvad er forskellen på alkoholisme og alkoholmisbrug?

Det er ikke alle alkoholmisbrugere, der udvikler alkoholafhængighed eller alkoholisme, men det er en væsentlig risikofaktor. Nogle gange udvikler alkoholisme sig pludselig som reaktion på en genetisk disposition fra en familiehistorie med alkoholisme eller på grund af en stressende ændring, f.eks. et brud, pensionering eller et andet tab. Andre gange sniger det sig gradvist ind på dig, efterhånden som din tolerance over for alkohol stiger. Hvis en person er en binge-drikker eller drikker hver dag, er risikoen for at udvikle alkoholisme endnu større.

Tegn og symptomer på alkoholisme

Alkoholisme omfatter alle symptomerne på alkoholmisbrug, men indebærer også et andet element: fysisk afhængighed.

• Tolerance: Tolerance: Tolerance betyder, at man med tiden har brug for mere alkohol for at mærke den samme virkning. Drikker du mere, end du plejer at drikke? Drikker du mere end andre mennesker uden at vise tydelige tegn på beruselse?
• Abstinenser: Når virkningen af alkoholen aftager, kan du opleve abstinenssymptomer: angst eller nervøsitet; rysten eller bæven; sved, kvalme og opkast, søvnløshed, depression, irritabilitet, træthed eller tab af appetit og hovedpine. Drikker du for at berolige nerverne og stoppe rystelserne om morgenen? At drikke for at lindre eller undgå abstinenssymptomer er et tegn på alkoholisme og afhængighed. i svære tilfælde kan abstinens fra alkohol være livstruende og medføre hallucinationer, forvirring, kramper, feber og uro. Disse symptomer kan være farlige og bør håndteres af en læge, der er specielt uddannet og har erfaring i at håndtere alkoholisme og afhængighed.
• Tab af kontrol: Drikker mere, end du ville, i længere tid end du havde tænkt dig, eller på trods af at du har sagt til dig selv, at du ikke ville gøre det denne gang.
• Ønske om at stoppe, men kan ikke: Du har et vedvarende ønske om at skære ned eller stoppe dit alkoholforbrug, men alle forsøg på at stoppe og forblive stoppet har været forgæves.
• Forsømmelse af andre aktiviteter: Du bruger mindre tid på aktiviteter, der plejer at være vigtige for dig (at være sammen med familie og venner, motionere – gå i fitnesscenter, dyrke dine hobbyer eller andre interesser) på grund af dit alkoholforbrug.
• Alkohol tager mere tid, energi og fokus: Du bruger meget tid på at drikke, tænke på det eller komme dig over virkningerne af alkoholen. Du har få eller slet ingen interesser, sociale eller samfundsmæssige engagementer, der ikke drejer sig om brugen af alkohol.
• Fortsat brug på trods af negative konsekvenser: Man drikker, selv om man ved, at det skaber problemer. Som eksempel kan nævnes, at du er klar over, at dit alkoholforbrug forstyrrer din evne til at passe dit arbejde, skader dit ægteskab, forværrer dine problemer eller forårsager helbredsproblemer, men du fortsætter med at drikke.