Tænkning i sort og hvidt inddeler verden i ekstremer: godt og skidt, ja og nej. Denne dualitet kan måske hjælpe os med at skabe mening i verden, men sandheden er, at de fleste ting kan gribes an fra flere forskellige perspektiver, hvilket tilføjer gråtoner til ellers klare svar. Tendensen til at overse disse alternativer og forviklinger, kendt som absolutistisk tænkning, kan bidrage til problematiske tankemønstre.
Absolutistisk tænkning, eller tænkning i form af totalitet, kommunikeres gennem ord som “altid”, “intet” eller “fuldstændigt” og forekommer ofte i tankeprocesser hos personer, der er diagnosticeret med spiseforstyrrelse (ED) og affektive lidelser som borderline personlighedsforstyrrelse (BPD) og selvmordsideer. Forståelse af, hvordan mennesker, der lider af affektive lidelser, tænker, og ikke blot hvad de tænker, er et område af interesse for kognitive psykologer. Tidligere forskning viser, at to aspekter af sproget – negative følelsesord og brug af førstepersonspronomen – er forbundet med depression og andre affektive lidelser. Men hvordan folk skriver om deres oplevelser kan fungere som en implicit markør for kognitive processer.
I en artikel i Clinical Psychological Science forklarer forskerne Mohammed Al-Mosaiwi og Tom Johnstone, at “et skift i fokus på, hvordan vi tænker i stedet for hvad vi tænker, kan give større indsigt i mulige kognitive mekanismer, der ligger til grund for affektive lidelser.”
I deres artikel præsenterer Al-Mosaiwi og Johnstone forskning, der undersøger absolutistisk tænkning og dens forbindelse til forskellige affektive lidelser. Kun foreløbigt empirisk arbejde har undersøgt dens forbindelse til andre affektive lidelser som angst og depression, selv om den behandles i kognitiv terapi for disse lidelser.
Al-Mosaiwi og Johnstone gennemførte tre undersøgelser for at undersøge absolutistisk tænkning ved hjælp af et computerprogram til at udføre tekstanalyse af 63 internetfora og indlæg fra over 6.000 bidragydere. Foraene gav mulighed for observation af naturligt sprog, hvilket øgede den generaliserbarhed, som et struktureret svarformat ikke ville give.
Forskerne udviklede absolutistiske og ikke-absolutistiske ordbøger til programmet. Den absolutistiske ordbog indeholdt ord som “helt” og “hele”, mens den ikke-absolutistiske ordbog identificerede ord som “snarere” og “noget”. Programmet kontrollerede for falske positiver, såsom negation før et absolutistisk ord (dvs. “ikke helt”).
I alle tre undersøgelser skabte programmet et indeks baseret på den procentdel absolutistiske ord, der blev brugt i forumgruppen. For at udelukke andre faktorer relateret til affektive lidelser, såsom negative følelser og personlige pronominer som nævnt ovenfor, kørte programmet også indlæg gennem 73 andre allerede eksisterende ordbøger.
I den første undersøgelse sammenlignede forskerne forumgrupper for personer, der led af angst, depression og selvmordstanker. For at tage højde for potentielle forvirrende karakteristika oprettede forskerne “generelle” sammenligningsgrupper, som omfattede fora for at kontrollere for køn (f.eks. Ladies Lounge, Askmen), alder (dvs. Student Room for en ung gruppe og Pensioners Forum for en gammel gruppe), kroniske fysiske sygdomme (astma- og diabetesfora) og kræft (en form for alvorlig fysisk og psykologisk lidelse). Det absolutistiske ordindhold i hvert af disse fora varierede ikke, hvilket gjorde det muligt for forskerne at kombinere disse generelle grupper til en enkelt kontrolgruppe.
Grupper for angst, depression og selvmordsideologi havde signifikant højere absolutistiske indekser end kontrolgruppen. Derudover var absolutistindekset for forummet om selvmordsideologi signifikant højere end indekset for både angst- og depressionsfora. Ved at sammenligne den absolutistiske ordbog med 73 alternative ordbøger og en ikke-absolutistisk ordbog fandt forskerne, at den absolutistiske ordbog var den stærkeste indikator for angst-, depressions- og selvmordsideologigrupperne.
Forfatterne bemærker, at ordbøger for “negative følelser”, “trist”, “affekt” og “føler” rapporterede højere absolutistiske indeks i angst og depression end i forummet for selvmordsideer, et paradoksalt resultat, der ikke stemmer overens med den opfattelse, at personer med selvmordsideer har større mængder af negative følelser.
Den anden undersøgelse viste, at absolutistiske ord afspejler absolutistisk tænkning og ikke psykologisk nød. Forfatterne sammenlignede forumgrupper for BPD og ED, begge stærkt forbundet med absolutistisk tænkning, med to grupper relateret til lignende negative følelser, der er mindre forbundet med absolutistisk tænkning: posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) og skizofreni. BPD- og ED-grupperne havde signifikant højere absolutistiske indeks end både PTSD- og skizofreni-grupperne. Gruppen med selvmordstanker fra den første undersøgelse havde også et meget højere absolutistisk indeks end BPD- og ED-grupperne.
I en tredje undersøgelse analyserede forskerne underfora af depression og selvmordstanker for personer i bedring fra disse lidelser for at identificere, om absolutistisk tænkning fortsætter som en mulig kognitiv sårbarhed over for at opleve en anden episode i fremtiden. Det absolutistiske indeks for de underfora, der var i bedring, var signifikant større end kontrolgrupperne fra den første undersøgelse. Dette resultat er særlig vigtigt, da det antyder, at personer fortsat udviser kognitiv sårbarhed forbundet med forstyrrelserne, selv når de er i bedring.
Somme aspekter af forskningsdesignet kan begrænse, hvordan resultaterne fortolkes og anvendes. Især giver det observationelle forskningsdesign lav eksperimentel kontrol. Al-Mosaiwi og Johnstone bemærker også, at de ud over en grundlæggende kontrol ikke var i stand til at bekræfte, om hvert enkelt individ faktisk var en repræsentant for gruppen.
Det absolutistiske indeks kan desuden ikke bruges som et diagnostisk eller klinisk værktøj, da det blot er et middel til observation og sammenligning på tværs af grupper. I en separat artikel forklarer Al-Mosaiwi og Johnstone, at “det er naturligvis muligt at bruge et sprog, der er forbundet med depression, uden at man faktisk er deprimeret.”
Fremtidig forskning kunne anvende et alternativt design, der sikrer, at deltagerne er repræsentative for de grupper, der er af interesse, samt omfatte foranstaltninger, der tapper på deres motivation for at skrive. Fordi absolutistisk tænkning også varierer inden for en person, og dermed påvirker affektive symptomer, bør forskerne også teste eksperimentelle manipulationer af absolutistisk tænkning hos individuelle deltagere.