I modsætning til nogle andre antihypertensive lægemidler sænker angiotensin-konverterende enzymhæmmere (ACE-hæmmere) det glomerulære kapillærtryk, mindsker proteinuri og kan standse den progressive glomerulære skade og tab af nyrefunktion ved eksperimentel kronisk nyresvigt (CRF). Selv om disse gunstige virkninger af ACE-hæmning kan skyldes ændringer i den glomerulære hæmodynamik, er der noget, der tyder på, at ACE-hæmmere kan reducere glomerulær skade gennem andre mekanismer. CRF hos mennesker kan skyldes en række forskellige skader på nyrerne. Det vides imidlertid ikke, om, eller under hvilke betingelser, det glomerulære kapillærtryk er forhøjet i denne heterogene population. Begrænsede data tyder på, at renal hæmodynamik (og måske glomerulært kapillært tryk) til dels kan afhænge af niveauet af det systemiske blodtryk. Desuden har flere undersøgelser vist en positiv korrelation mellem det systemiske blodtryk og hastigheden af CRF’s udvikling. Behandling med ACE-hæmmere sænker generelt det systemiske blodtryk, ændrer ikke nyrefunktionen og mindsker proteinuri hos patienter med CRF. Reduktionen af proteinuri synes at være variabel og kan afhænge af den glomerulære hæmodynamik før behandling og/eller aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteronsystemet. Foreløbige beviser tyder også på, at ACE-hæmmere kan bremse udviklingen af nyresygdom hos mennesker med CRF. Denne virkning er dog, ligesom reduktionen af proteinuri, ikke blevet observeret konsekvent hos alle patienter. Desuden er det ikke klart, om disse virkninger på proteinuri og progression af sygdommen er unikke for ACE-hæmmerbehandling, da sænkning af det systemiske blodtryk med andre lægemidler kan have lignende virkninger. Den heterogene respons på ACE-hæmning tyder på, at der kan være forskelle mellem patienterne i den glomerulære hæmodynamik ved CRF, måske relateret til det systemiske blodtryk eller den underliggende sygdomsproces. Hidtidige undersøgelser tyder på, at ACE-hæmmere udøver deres gavnlige virkning ved at sænke det glomerulære kapillærtryk, og at ikke alle patienter vil drage fordel af behandlingen med hensyn til proteinuri eller forbedring af sygdomsprogressionen. Yderligere undersøgelser af ACE-hæmmernes hæmodynamiske og ikke-hæmodynamiske virkninger samt variabiliteten i responsen kan imidlertid i sidste ende gøre det muligt at udvælge de patienter, der vil have gavn af en sådan behandling.