DEX: Reeves et al 2003 Dextrose Tightens Loose ACL Ligament by Simple Injection
Reeves KD Hassanein K Long term effects of dextrose prolotherapy for anterior cruciate ligament laxity: En prospektiv og konsekutiv patientundersøgelse. Alt Ther Hlth Med May-Jun 2003, 9(3): p58-62.
Dr. Reeves’ noter: Metoden” for denne undersøgelse var, at 16 knæ med maskinelt målt ACL-laksitet (KT-1000 arthrometer) blev injiceret to gange om måneden med 10-25% dextroseopløsning i 1 år og derefter i gennemsnit 4 gange årligt indtil 3 års opfølgning. Sammenfatning: Ved hjælp af simpel dextroseinjektion i 16 knæ med et løst ACL-ligament var 10/16 knæ ikke længere løse ifølge maskinmålingerne på opfølgningstidspunktet, og symptomerne var forbedret. Symptomerne på slidgigt blev forbedret selv hos dem, der stadig blev testet løse. Ved 3-års opfølgningen var smerter ved gang forbedret med 43 % , subjektiv hævelse forbedret med 63 %, bevægelsesomfanget i fleksion forbedret med 10,5 grader, og KT1000 ADD (maskinel måling af ACL-ligamentets løshed) forbedret med 71 %.
Hele undersøgelsen er tilgængelig i PDF-format her.
Afkortet er tilgængeligt her, med en kopi af indholdet nedenfor…
OBJEKTIV: Bestem 1 og 3 års effekt af dextrose injektionsproloterapi på forreste korsbånds (ACL) slaphed. Efter år 1 skal patienternes tolerance af en stærkere dextrosekoncentration (25 % versus 10 %) bestemmes.
DESIGN: Prospektivt konsekutivt patientforsøg.
SÆTNING:
PATIENTER ELLER ANDRE DELTAGERE: Otteogtyve patienter med 6 måneder eller mere af knæsmerter plus ACL knæløshed. Denne slaphed blev defineret ved en KT1000 anterior displacement difference (ADD) på 2 mm eller mere.
INTERVENTION: Intraartikulær injektion af 6-9 cc 10 % dextrose på 0, 2, 4, 6 og 10 måneder. Injektion med 6 cc 25 % dextrose efter 12 måneder. Derefter, afhængigt af patientens præferencer, injektion af enten 10 % eller 25 % dextrose hver 2-4 måned (baseret på patientens præferencer) gennem 36 måneder.
MINDRE RESULTATMÅLINGER: Visuel analog skala (VAS) for smerter i hvile, smerter på jævne overflader, smerter på trapper og hævelse. Goniometrisk flexionsbevægelsesområde og KT1000-målt ADD blev også målt. Alle målinger blev foretaget efter 0, 6, 12 og 36 måneder.
RESULTATER: To patienter nåede ikke op til 6 måneders dataindsamling, hvoraf 1 af dem blev diagnosticeret med dissemineret kræft. Den anden var kørestolsbåret og fandt langdistancerejser til klinikken problematiske. Seksten forsøgspersoner var tilgængelige for dataanalyse. KT1000 ADD, måling viste, at 6 knæ blev målt som normale (ikke løse) efter 6 måneder, 9 blev målt som normale efter 1 år (6 injektioner), og 10 blev målt som normale efter 3 år. Ved opfølgningen efter 3 år var smerter i hvile, smerter ved gang og smerter ved brug af trapper forbedret med henholdsvis 45 %, 43 % og 35 %. Individuelle parrede t-tests viste, at den subjektive hævelse var forbedret med 63 % (P = .017), at bevægelsesomfanget ved fleksion var forbedret med 10,5 grader (P = .002), og at KT1000 ADD var forbedret med 71 % (P = .002). Elleve ud af 16 patienter foretrak 10 % dextroseinjektion.
KONKLUSION: Hos patienter med symptomatisk forreste korsbåndslaksitet resulterede intermitterende dextroseinjektion i klinisk og statistisk signifikant forbedring af ACL-laksitet, smerte, hævelse og knæets bevægelsesomfang.