Anvendt adfærdsanalyse har haft så stor succes med at fremme hensigtsmæssig adfærd og slukke uhensigtsmæssig adfærd hos børn med autisme og andre forstyrrelser, at den nu ofte anvendes til at løse ernæringsproblemer hos de samme børn.
Det anslås, at op til 90 procent af børn med autisme har ernæringsproblemer, så anvendelsen af ABA-teknikker til at løse ernæringsforstyrrelser var en naturlig udvikling for ABA-terapi.
Et barn med en ernæringsforstyrrelse er meget mere end bare en kræsen spiser. Børn diagnosticeres kun som havende en ernæringsforstyrrelse, hvis de ikke indtager nok fast føde og væske til at opretholde vækst og sund udvikling. Selv om det anslås, at mellem 25 og 35 procent af alle spædbørn og småbørn på et tidspunkt har problemer med at spise, bliver diagnosen ernæringsforstyrrelse hos børn kun stillet, når barnets forstyrrelse viser sig at være alvorlig, vedvarende og hæmmer den normale udvikling og fysiske vækst.
Pediatriske ernæringsforstyrrelser kan føre til vækstsvigt, større modtagelighed for kroniske sygdomme og endda død.
Nogle af de underliggende fysiske tilstande, der fører til ernæringsproblemer, omfatter bl.a:
- Kort tarmsyndrom
- Defekter i ganen
- Gastrointestinale lidelser
- Svigt at trives
- Oralmotorisk dysfagi
- Dysfagi (synkebesvær)
- Dysfunktionel synkning
Spisningsforstyrrelser er mere udbredt blandt børn med fysiske handicaps, mental retardering, medicinske sygdomme, præmaturitet og lav fødselsvægt. Selv om de fleste ernæringsforstyrrelser skyldes underliggende tilstande, kan de også forekomme hos børn, der ellers er raske.
Ernæringsforstyrrelser hos spædbørn og børn kan skyldes vanskeligheder med at spise eller drikke på grund af færdighedsmangler og/eller medicinske problemer, der er forbundet med disse underliggende tilstande, eller blot på grund af selektiv afvisning af mad og væske. Selv om afvisning af denne art ofte har rod i biologiske problemer, er det i sidste ende en adfærd, hvilket placerer det helt og holdent inden for den anvendte adfærdsanalyse.
Sammenhængen mellem autismespektrumforstyrrelser og ernæringsforstyrrelser hos børn
Børn med autisme nægter ofte at spise mad eller accepterer kun et meget snævert udvalg af fødevarer:
- Vejler at spise andet end meget specifikke fødevarer, der mangler tilstrækkelig næring (f.eks, kun mac and cheese)
- Afviser alle fødevarer, der ikke opfylder meget specifikke kriterier (f.eks. fødevarer, der er hvide i farven, som brød og pasta)
- Afviser fødevarer, der ikke præsenteres på en meget specifik måde (f.eks. en sandwich skal skæres i perfekte firkanter)
- Afviser hele fødevaregrupper (f.eks, frugt, grøntsager, protein)
Disse ernæringsproblemer kan føre til ernæringsmæssige underskud og underernæring.
Nogle af de adfærdsmønstre, der er almindelige blandt børn med autismespektrumforstyrrelser, omfatter:
- Etter kun pureret mad
- Vejler at bide maden af
- Etter kun fingermad (vil ikke bruge redskaber)
- Etter kun, når de bliver fodret af en voksen
- Forstyrrende adfærd under måltidet, der påvirker familien (spytter mad ud, smider mad, får raserianfald)
Børn med autisme har ofte andre biologiske faktorer, der forværrer madafvisning eller selektivitet, f.eks. refluks, allergier, forstoppelse/diarré og mundmotoriske vanskeligheder.
Diagnosticering af pædiatriske ernæringsforstyrrelser
En af de måder, hvorpå pædiatriske ernæringsforstyrrelser diagnosticeres, er ved at vurdere deres indvirkning på funktionen. Nogle børn med ernæringsforstyrrelser er i risiko for aspiration, underernæring, hospitalsindlæggelser og invasive medicinske procedurer, som f.eks. indsættelse af en nasogastrisk eller gastrostomisonde for at få den rette ernæring.
Pediatriske ernæringsforstyrrelser kan også vurderes ud fra, hvordan de påvirker barnets sociale, følelsesmæssige og uddannelsesmæssige funktion og udvikling.
Mens nogle behandlere måske kun diagnosticerer børn med ernæringsforstyrrelser, hvis de ikke tager tilstrækkeligt på i vægt, kan andre følge en anden definition af en spiseforstyrrelse og give en diagnose, hvis de afviser mad eller fødevarekategorier på grund af følelsesmæssige eller adfærdsmæssige problemer.
Anvendelse af anvendt adfærdsanalyse i behandlingen af pædiatriske ernæringsforstyrrelser blandt børn med autisme
Anvendte adfærdsanalytikere arbejder med at finde ud af, hvad der forårsager problemadfærd under måltiderne. En funktionel vurdering er nødvendig, før anvendte adfærdsanalytikere anbefaler eller udvikler adfærdsændringsprogrammer. Den omfatter bestemmelse af klientens behov og samtykke, miljøparametre og andre kontekstuelle variabler.
Anvendte adfærdsanalytikere identificerer eventuelle positive eller negative forstærkninger, der former barnets adfærd. Hvis et barn f.eks. nægter maden og får et raserianfald, kan adfærden blive negativt forstærket, hvis forældrene eller plejeren fjerner den uønskede mad eller afbryder måltidet. Hvis barnets forælder eller omsorgsperson på den anden side giver en foretrukken mad i stedet for den uønskede mad, forstærkes adfærden positivt.
Anvendte adfærdsanalytikere identificerer, om den negative adfærd (f.eks. at give et raserianfald, når en uønsket mad præsenteres) er blevet utilsigtet belønnet (f.eks. at forælderen fjerner den uønskede mad fra barnets tallerken). Målet med ABA er at belønne og opmuntre positiv adfærd, idet man starter i det små og opbygger den, samtidig med at man arbejder på at fjerne negativ adfærd.
Når den funktionelle vurdering er afsluttet, udarbejder den anvendte adfærdsanalytiker adfærdsinterventionsplanen, som omfatter:
- Modificering af antecedent
- Undervisning i en ny adfærd
- Ombytning af problemadfærd
- At tilegne sig en ny færdighed
- Modificering konsekvenserne
- Forstærkning af den nye adfærd
Den adfærdsmæssige interventionsplan anvender de grundlæggende ABA-teknikker for antecedent (det, der sker lige før adfærden opstår), adfærd (selve adfærden), konsekvens (konsekvensen af adfærden) – kendt som ABC’erne i ABA. For eksempel tager barnet en bid af den ønskede mad, barnet spiser biddet, og barnet modtager den positive forstærkning.
Nogle af de hyppigst anvendte ABA-interventioner til børn med autisme og spiseforstyrrelser omfatter:
- Positiv forstærkning: Den anvendte adfærdsanalytiker giver barnet en belønning (mad, legetøj, ros osv.), hver gang barnet udviser den ønskede spiseadfærd.
- Flugtudslettelse: Indebærer, at man ikke tillader en flugt fra eller en undgåelse af den passende spiseadfærd. Et eksempel herpå kan være at placere skeen foran barnets mund, indtil biddet accepteres, hvorved barnet forhindres i at flygte fra eller undgå biddet.
- Differentiel positiv forstærkning: Indebærer, at barnet får adgang til små bidder af den mad, som barnet ønsker, når det accepterer eller sluger små bidder af anden mad. Barnets ønskede mad anvendes som en positiv forstærker, enten alene eller i kombination med social ros. Efterhånden som barnets forbrug af den ikke-præfererede mad stiger, ændres forholdet mellem den foretrukne og den ikke-præfererede mad gradvist. Barnet kan f.eks. være nødt til at tage to bidder af den ikke-foretrukne mad for at få en bid af den foretrukne mad.
- Ikke-kontingent positiv forstærkning: Indebærer, at man giver en foretrukken stimulus (f.eks. et lille stykke legetøj eller en aktivitet) løbende under hele måltidet. Et eksempel på en sådan behandling kan være at give barnet en video under måltidet.
- Simultan præsentation: Indebærer, at man præsenterer en mindre foretrukken mad samtidig med, at en mere foretrukken mad præsenteres. Fødevarerne kan præsenteres sammen eller blandes sammen, eller den ikke-foretrukne fødevare kan være inde i eller dække den foretrukne fødevare.
- Stimulusfading: Dette indebærer en gradvis ændring af forholdet eller koncentrationen af den parrede foretrukne og ikke-præfererede fødevare eller væske. Dette kan f.eks. indebære, at der først præsenteres et forhold mellem en ønsket fødevare (90 %) og den uønskede fødevare (10 %). Fading-protokollen ville involvere en gradvis nedsættelse af den ønskede mad og en forøgelse af forholdet mellem den uønskede mad.
Supplerende ressourcer til information om behandling af spiseforstyrrelser med ABA
Der findes en række ressourcer, der omhandler ABA-behandlinger for børn med autismespektrumforstyrrelser og spiseforstyrrelser:
- Association for Behavior Analysis International, “Treatment of Selective and Inadequate Food Intake in Children: A Review and Practical Guide”
- Journal of Applied Behavior Analysis, “Recent Studies on Feeding Problems in Children with Autism”
The Association for Applied Behavior Analysis International har en særlig interessegruppe for anvendte adfærdsanalytikere, der arbejder med pædiatriske ernæringsforstyrrelser.
Back to Top