Anvendt adfærdsanalyse i pædagogiske tjenester bruges oftest i specialundervisningsklasser til at behandle adfærdsproblemer blandt elever med særlige behov. Mange af de teorier og forskrifter, der er almindelige i undervisningen generelt i dag, er imidlertid også vokset ud af videnskaben om adfærdsanalyse.
Historien om anvendt adfærdsanalyse i undervisningen i USA er uløseligt forbundet med den betydelige stigning i diagnoser af autismespektrumforstyrrelser (ASD) blandt børn i skolealderen, der opstod i midten af 1990’erne. Pludselig blev klasselokalerne oversvømmet af børn med særlige behov, som til tider udviste alvorlige adfærdsproblemer, hvilket påvirkede både deres egen uddannelse og andres skolegang.
På omtrent samme tid, i 1999, udgav Surgeon General en rapport, der bekræftede, at ABA var en af de få videnskabeligt gyldige behandlinger for autisme.
I dag er 1 ud af 68 amerikanske børn diagnosticeret med ASD. Den føderale IDEA (Individuals with Disabilities Education Act), en lovgivning, der blev vedtaget første gang i 1975, garanterer hvert af dem retten til en individuelt passende uddannelse. Selv om IDEA ikke specifikt kræver ABA-tjenester, konkluderer både forældre og skoleadministratorer i stigende grad, at sådanne behandlinger giver de bedste resultater for børnene.
Men ikke alle ABA’er, der arbejder inden for uddannelse, beskæftiger sig udelukkende med specialundervisning, og ikke alle inden for specialundervisning arbejder kun med autistiske patienter. ABA-teknikker anvendes med elever i specialundervisning af alle slags og ofte også i almindelige undervisningslokaler. Adfærdsanalyse kan være et effektivt undervisningsredskab uanset materiale eller elever.
Feltet er blandt de største af alle ABA-praksisområder. Behavior Analyst Certification Board (BACB), en nonprofitorganisation, der blev grundlagt i 1998 for at levere certificeringstjenester og opretholde professionelle standarder for adfærdsanalytikere, fandt i en undersøgelse fra 2015, at næsten 30 procent af alle job i branchen var inden for undervisningstjenester.
Applied Behavior Analysis in Special Education: FBA, IEP og BIP
Selv om autisme er en stor del af specialundervisningslandskabet i Amerika i dag, er det ikke det eneste emne, som ABA’er arbejder med i undervisningen. De behandler også elever med:
- Attention Deficit/Hyperactivity Disorder (ADHD)
- Tale- og sprogforstyrrelser
- Traumatisk hjerneskade (TBI)
- Obsessive/Compulsive Disorders (OCD)
- Alle adfærds-relateret lidelse eller sygdom
IDEA dominerer praksis inden for anvendt adfærdsanalyse i specialundervisning.
Lovgivningen kræver, at skoledistrikterne skal yde gratis og passende tjenester for at levere samme uddannelsesniveau til handicappede elever som til deres jævnaldrende i almenundervisningen. I årenes løb er der blevet indført visse obligatoriske begreber og praksis for at standardisere denne proces. ABA’er, der arbejder i uddannelsessystemet, bliver intimt fortrolige med de rammer, der er indført med IDEA.
Et af de centrale principper i disse rammer er det individualiserede uddannelsesprogram, eller IEP (Individualized Education Program). IEP’et er en elevspecifik plan for håndtering af deres problemer, så de kan modtage passende uddannelsestjenester. Planen skal følge princippet om det mindst restriktive miljø (LRE), som kræver, at eleven så vidt muligt skal have lov til at studere og lære i det samme klassemiljø som deres jævnaldrende i almenundervisningen.
ABA’er er afgørende i mange af trinene i denne proces, herunder at afgøre, om en bestemt elev er kvalificeret til et IEP eller ej. IDEA kræver en passende evaluering af potentielle specialundervisningselever, et krav, som ABA’er ofte hjælper med at opfylde ved at foretage en funktionel adfærdsvurdering (FBA) af eleven.
FBA’en er en proces, hvor man indsamler og analyserer oplysninger om en elevs adfærd og de miljømæssige signaler, der påvirker den. ABA’en gennemfører en FBA ved at foretage omhyggelige observationer på stedet, gennemgå optegnelser og rapporter fra lærere og forældre og ved at interviewe eleven direkte. Der kan oprettes en adfærdsprotokol for at foretage konsekvente observationer over tid, og ABA’en vil normalt koordinere med lærere eller administratorer for at sikre, at dataene til denne protokol indsamles rutinemæssigt og nøjagtigt.
A ABA’ens rolle fortsætter i udviklingen af IEP’en. I samarbejde med andre medicinske og psykologiske fagfolk, forældre, lærere og administratorer vil ABA’en hjælpe med at udforme IEP’en og om nødvendigt udarbejde en adfærdsmæssig interventionsplan (BIP) som en del af den.
En BIP giver en plan, som alle pædagoger og omsorgspersoner med ansvar for eleven kan følge. BIP’en:
- Sætter mål og målsætninger for eleven.
- Beskriver teknikker til retningsintervention ved problemadfærd.
- Identificerer passende reaktioner på udvisningen af problemadfærd.
- Lister erstatningsadfærd, der skal opmuntres.
For eksempel kan BIP for en elev med ADHD kræve, at en lærer møder eleven, når han stiger af bussen, for at eskortere ham til klassen, for at mindske risikoen for distraktioner undervejs. I klassen kan det kræve, at der etableres et konsekvent roligt sted, hvor eleven kan være, når han bliver overstimuleret i det almindelige klassemiljø. Den kunne specificere positivt sprog, der skal bruges til at forstærke passende adfærd, og skitsere discipliner, der skal gøres brug af for at reducere upassende adfærd.
ABA har adgang til en lang række teknikker, der kan anvendes ved udarbejdelsen af en BIP til brug i en IEP, herunder:
- Discrete Trial Training (DTT) – involverer opdeling af kompleks adfærd i en række elementer, som forstærkes separat og sekventielt for at bygge op til den ønskede adfærd.
- Pivotal Response Treatment (PRT) – I stedet for at målrette mod specifikke adfærdsmønstre indebærer PRT en holistisk undersøgelse af motivationer og reaktionsevne hos patienten.
- Natural Environment Training (NET) – NET bruger belønningssystemer, der allerede er etableret i patientens liv, og parrer dem med ønsket adfærd for at skabe et naturalistisk mønster af adfærdsrespons.
Igennem hele elevens karriere vil adfærdsanalytikeren fortsat være ansvarlig både for at udføre direkte en-til-en terapi efter behov, uddanne og rådgive andre omsorgspersoner og pædagoger om anvendelse af ABA-teknikker og fortsat evaluere elevens fremskridt og foretage eventuelle nødvendige ændringer i IEP’en.
ABA-teknikker anvendes også til den overordnede ledelse af specialundervisningsklasserne. Specialundervisningslærere bruger en række ABA-løsninger til at lede klasser med elever med særlige behov, herunder:
- Pairing – Associering af positive oplevelser for eleverne med lærere og støttepersonale for at tilskynde eleverne til at samarbejde og opføre sig for personalet. For eksempel ved at vise individuel interesse for eleven eller sikre, at belønninger kommer fra dette personale, skabes positive associationer.
- Dataindsamling – I lighed med udførelse af en FBA foretager specialpædagoger ofte regelmæssige, objektive vurderinger af klassemiljøet for at skabe et grundlag for fremtidig beslutningstagning.
- Prompts – Visse stikord kan indføres i klassemiljøet, der er designet til at sætte alle eleverne på samme side og orientere dem om passende adfærd på passende tidspunkter. En konsekvent verbal instruktion på prøvetidspunkter eller visning af et bestemt billede til introduktion af et bestemt emne hjælper med at konditionere eleverne.
Applied Behavior Analysis in General Education
Og selv om de fleste adfærdsanalytikere i uddannelsessystemet arbejder i specialundervisningsmiljøer, har feltet for anvendt adfærdsanalyse også haft betydelig indflydelse på det almene uddannelsessystem og finder fortsat anvendelse i almindelige klasseværelser.
Overordnet set er klasseledelse måske det emne, hvor der anvendes flest målrettede adfærdsanalyseværktøjer i almenundervisningen. Lærerne har lært at anvende videnskabelige principper for positiv forstærkning for at fremme harmoni og passende adfærd i klasseværelserne gennem værktøjer som:
- The Marble Jar Reward System
- The Good Behavior Game
- The Color Card System
Mange moderne pædagogiske teknikker har imidlertid rødder i adfærdsanalyse. Mange almindelige forudsætninger i undervisningen anvender ABA-principperne, såsom:
- Regelmæssige ugentlige quizzer – Brug konsistens og forstærkning med faste intervaller for at tilskynde til fastholdelse af viden.
- Tilbud om guldstjerner – Skaber et belønningssystem for passende adfærd eller uddannelsesmæssige præstationer.
- Kræver, at eleverne løfter hånden, før de taler – En form for formning, der indskærper en konsekvent og respektfuld adfærd i klassemiljøet.
Forberedelse til en ABA-karriere inden for uddannelse
I en vis forstand bliver næsten alle undervisere undervist i og bruger teknikker fra anvendt adfærdsanalyse i deres karriere. Enhver videregående grad i uddannelse eller specialundervisning vil omfatte en betydelig komponent af ABA-uddannelse.
Alle, der overvejer en dedikeret karriere som anvendt adfærdsanalytiker i uddannelse, vil sandsynligvis forberede sig med endnu mere specialiserede kurser, dog. Mange ABA-stillinger inden for uddannelse kræver en Board Certified Behavior Analysis (BCBA®) eller en Board Certified Assistant Behavior Analyst (BCaBA®) certificering fra Behavior Analyst Certification Board. Disse certificeringer kræver begge uddannelser inden for adfærdsanalyse, pædagogik eller psykologi. BCBA® kræver en kandidatgrad, mens BCaBA® kun kræver en bachelorgrad.
BCaBA®’er kan forvente at finde klasseværelsesassistent- eller lignende støttestillinger i uddannelsessystemet, mens BCBA®’er med kandidatuddannelse vil besætte ABA-stillinger med mere ansvar og uafhængighed.
I mange stater kræver anvendt adfærdsanalytiker nu en licens til at praktisere. I nogle af disse stater, som f.eks. New York, findes der dog undtagelser, der gør det muligt for ABA’er ansat af skolesystemer at arbejde med elever uden at få en licens. Ikke desto mindre kræves eller foretrækkes der normalt avancerede grader i specialundervisning med fokus på anvendt adfærdsanalyse til sådanne stillinger.
Skoler er altid på udkig efter frivillige til at hjælpe til i både specialklasser og almenundervisning. Dette kan være en fremragende måde at forberede sig på en karriere inden for ABA i undervisningen på, idet du får mulighed for at samle umiddelbar og direkte erfaring med at anvende adfærdsanalyseteknikker under tilsyn af pædagogiske fagfolk. Citizen Schools er et centralt sted at lede efter frivillige muligheder i offentlige skoler; Volunteer Match er et andet.
Endnu flere ressourcer til information om anvendt adfærdsanalyse i undervisningssektoren
Citizen Schools – Et websted til matchning af karriere- og frivillige muligheder, der har specialiseret sig i placeringer i skoler og uddannelsessystemer.
Volunteer Match – En organisation, der opregner frivillige muligheder inden for en række forskellige områder, herunder uddannelse.
National Association of Special Education Teachers – En national nonprofitorganisation, der fremmer specialundervisningslærernes profession og tilbyder et forum for samtale og formidling af bedste praksis, herunder ABA-teknikker.
Association for Behavior Analysts International, Autism Special Interest Group – En gruppe, der beskæftiger sig med ASD i flere forskellige miljøer, herunder i uddannelsessystemet.