Hvor: Ø i nærheden af Cape Town, sydvest for Sydafrika
Hvornår: Blev berygtet i apartheid-æraen fra 1948 til 1990
Historie: I århundreder var øen en losseplads for sociale og politiske fanger og spedalske, og det var her, Nelson Mandela og andre ANC-medlemmer blev isoleret og fængslet
Gå der for: Tag på rundvisning med en tidligere politisk fange, der mener, at apartheid bør tilgives, men aldrig glemmes
Det offshore maksimalt sikrede fængsel Robben Island, der ligger en kilometer fra det kommercielle Waterfront-område, var et centralt sted i kampen for at bekæmpe apartheid og gøre en ende på regimet med raceadskillelse.
Det tiltrak sig international opmærksomhed, da Nelson Mandela, Sydafrikas første sorte præsident efter apartheid, blev tilbageholdt her i 18 af de 28 år, han sad i fængsel. Fra sin celle på Robben Island blev Mandela den største personlighed for frihed og modstand i det 20. århundrede. Medlemmer af Mandelas ANC-parti, frihedskæmpere for lige rettigheder for alle racer, blev holdt i isolerede enkeltceller, da de blev betragtet som de farligste mennesker i Sydafrika.
I apartheidtiden (1948 til 1990) blev fængslet berygtet for brutal behandling og menneskerettighedskrænkelser. Da apartheid brød sammen, blev fængslet et symbol på befrielse og den menneskelige ånds triumf over undertrykkelse.
Historie og kulturarv
I fire århundreder var øen et udlandsfængsel for socialt udstødte og politiske fanger, og i 1930’erne og 40’erne blev den en losseplads for spedalskhedsofre og en forsvarsstation under Anden Verdenskrig. I dag er fængslet et museum, og øen blev i 1999 optaget på verdensarvslisten. På det bevarede sted er der mulighed for at se fugle som f.eks. pingvinen og perlehønen og se veldblomster om foråret.
Bådturen fra Cape Town giver mulighed for at se Kap-pelsæler, sydlige hvaler og Dusky- og Heaviside-delfiner. Man kan få en rundvisning i fængslet med en tidligere politisk fange som guide, der gør denne tjeneste som led i troen på, at apartheid bør tilgives, men aldrig glemmes.
Invictus:
“Invictus” er et kort victoriansk digt af den engelske digter William Ernest Henley (1849-1903) og inspirerede Nelson Mandela under hans tid i Robben Island-fængslet, som delte ordene med sine medfanger:
Out of the night that covers me,
Black as the pit from pole to pole,
I thank whatever gods may be
For my unconvicable soul.
I omstændighedernes faldne krampe
har jeg ikke vredet mig eller råbt højt.
Under tilfældighedernes slag
Mit hoved er blodigt, men ubøjet.
Bredt over dette sted af vrede og tårer
Vilter kun skyggens rædsel,
Og alligevel finder og skal årenes trussel
Finder og vil finde mig uden frygt.
Det er ligegyldigt hvor snæver porten er,
hvor belagt med straffe skriftrullen er,
jeg er herre over min skæbne:
jeg er kaptajn over min sjæl.