At have en samtale med en person med demens

For mere om vigtigheden af god kommunikation, og set fra personer med demens selv, kan du læse indslaget Hvad andre mennesker kan gøre for at hjælpe mig med at leve godt i afsnittet Lær personen med demens at kende.

Gør dig klar til at kommunikere eller føre en samtale

Minimér baggrundsstøj

Personer med demens kan have svært ved at koncentrere sig i ethvert miljø, herunder i deres eget hjem. Hvis der er meget baggrundsstøj (f.eks. fra et tv, en radio, en støvsuger eller trafikken udenfor), mindskes chancerne for god kommunikation. Hvis du fjerner eller reducerer distraktioner i eller uden for hjemmet, vil det forbedre din evne til at kommunikere betydeligt. Prøv at lukke vinduer for at reducere lyde udefra eller skrue ned eller slukke for tv’et eller radioen, husk selvfølgelig at spørge personen om lov til det og forklar, hvorfor det giver mening.

Relax

Du vil sandsynligvis bevæge dig og tale i et meget hurtigere tempo end personen med demens. Så når du gør dig klar til at føre en god samtale, skal du være afslappet og sænke dit tempo. Tag en dyb indånding, og træk langsomt vejret ud. Slap af med eventuelle kropslige spændinger, som du måske viser, sænk skuldrene, løsn din kæbe og stræk dig ud. Tænk nu på, hvad du vil tale om.

Tænk på, hvordan personen måske har det

Tænk på, hvordan personen måske har det

Forsøg at sætte dig i deres sko eller sæde. Hvad er deres følelsesmæssige tilstand sandsynligvis? Er de afslappet og glad eller ængstelig og bekymret? Er de rolige eller bange? Er de tilbøjelige til at reagere på humor, eller er de vrede og frustrerede? Du er måske klar over, hvad der er sket med dem forud for din samtale. Hvis ikke, så prøv at finde ud af det, så du kan tænke over din tilgang.

Det kan føles som første gang for personen med demens

Korttidshukommelsestab hos en person med demens kan være en udfordring for familie og venner og ved levering af pleje og støtte. Selv om du måske ser personen flere gange i løbet af en dag, kan hvert besøg føles som det første for vedkommende. Dette kan have stor betydning for en samtale, så overvej, hvordan du vil reagere. Den bedste tilgang for en omsorgsmedarbejder under disse omstændigheder kan være at præsentere sig selv ved hvert besøg og forklare, hvorfor man er der.

Hvordan man får kommunikationen i gang

Hilsen eller ‘verbalt håndtryk’

Tænk på forhånd over, hvordan du vil hilse på personen. Ved de, hvem du er? De kender dig måske ikke, selv om du kender dem godt. Tænk over, om du skal sige dit navn, eller om det er tilstrækkeligt med et varmt goddag. En varm og venlig tilgang er vigtig for at skabe en afslappet atmosfære, så en samtale kan komme i gang og udvikle sig.

Fysisk tilgang

Tænk over, hvor personen befinder sig. Hvad kan de se fra det sted, hvor de står eller sidder? Hvad er de i gang med? Er der syns- eller høreproblemer, som vil have betydning for, hvordan du skal nærme dig dem? Sørg generelt for, at lyset er rettet mod dit ansigt i stedet for bag dig, så du kan blive set tydeligt. Sigt efter god øjenkontakt. Hvis personen sidder ned i øjenhøjde, vil det være mindre skræmmende at komme lavt ind i øjenhøjde, hvis personen sidder ned. Hvis personen er tilbagetrukket, kan det at sidde ved siden af vedkommende og lave nogle minimale bevægelser og lyde være en blidere måde at få deres opmærksomhed på i stedet for at forsøge at indlede en samtale med det samme.

Emotioner og berøringsbevidsthed

Hvordan ser personen ud? Hvilke følelser viser de? Hvis du er opmærksom på personens humør, kan det være en mulighed for at indlede en samtale (hvis personen f.eks. ser glad ud, kan du sige: “Du ser glad ud i dag”). Reagerer personen på berøring på en positiv måde? En let berøring på håndryggen kan ofte føles betryggende og ikke truende. Hvis personen flytter sin hånd væk fra dig, skal du tage dit stikord fra vedkommende og være forsigtig med, hvordan du bruger berøring. Hvis personen benytter lejligheden til at omfavne din hånd, kan det være et tegn på, at vedkommende har brug for mere fysisk beroligelse og støtte. Med personer, der er ret tilbagetrukne, kan en blid berøring på kinden være en måde at få dem til at se på dig. Igen skal du være opmærksom på deres reaktion på berøringen og tage udgangspunkt i dem.

Kontrol af forståelsen i samtalen

Identificer den følelsesmæssige tilstand i svaret

Hvordan har denne person det? Hvis de har været i stand til at tale, hvad formidler ordene så? Hvad formidler deres tonefald? Hvad fortæller deres ansigtsudtryk? Hvad fortæller deres kropsholdning dig? Hvad fortæller deres åndedrætsfrekvens dig? Er der tegn på, at personen har fysisk ubehag eller smerte?

Observation af ovenstående vil hjælpe familiemedlemmer, venner og plejepersonale til at opnå en bedre forståelse i en samtale. I demenspleje skal man lytte med øjnene og ørerne.

Du skal ikke vige tilbage for tårer eller latter

Personer med demens fører ofte et meget følelsesladet liv. Angst og sorg kan være helt tæt på overfladen. Du skal ikke vige tilbage for tårer. Bliv hos personen og tilbyd dem naturlig støtte.

Du kan måske ikke løse årsagen til angsten eller sorgen, men at se det igennem sammen med personen og ikke være bange vil hjælpe den pågældende enormt. Undervurder aldrig dette. På samme måde er det at have et maveskæg sammen over noget fjollet en fantastisk måde at lære hinanden at kende på.

Sig, hvad du tror, den anden føler

Du har lyttet med dine øjne og dine ører til, hvordan personen har det. En simpel udtalelse om, hvad du har observeret, vil lade personen vide, at du bekymrer dig om, hvordan han/hun har det. For eksempel: “Du lyder trist lige nu” eller “Du ser virkelig afslappet ud, når du sidder der”.

Hold det enkelt

Vær åben over for en række muligheder

Vi går ofte ind i situationer med faste ideer om, hvad vi vil tale om, eller hvad vi forventer at høre, og vi forsøger hurtigt at skifte samtalen til det emne, vi har i tankerne. I begyndelsen af en kommunikation skal du lade dig lede af personen med demenssygdom. Forsøg ikke at skifte emne for hurtigt. Når du lader samtalen udvikle sig, skal du give personen tid til at sige det, han/hun har på hjerte. Når personen siger x, mener han/hun y (eller z eller t).

Vær opmærksom på, at i takt med at det bliver sværere for personen med demens at finde ord, bliver talens indhold mere begrænset. Så f.eks. kan et kvindenavn som Julie komme til at repræsentere alle kvindelige hjælpere i stedet for at henvise til Julie personligt. En henvisning til “at have brug for min mor” kan betyde, at personen føler sig bange og uden tilknytning snarere end et bogstaveligt spørgsmål, der kræver et bogstaveligt svar om, hvor personens mor befinder sig.

Sæt nutid og fortid sammen for at forstå den andens virkelighed

Desto mere du ved om de vigtigste historier, personer og temaer i en persons liv, jo bedre bliver du til at fortolke betydningen. Hvis du er forvirret over et svar, så tænk på, hvad personen lige har oplevet før din samtale, og tænk på, hvad du ved om personens fortid, og se, om du kan skabe en forbindelse.

Hold samtalen i gang

Dr. Jennifer Bute, som har demens, fortæller om betydningen af “mønstre” i tale og samtaler. Hun siger: “Hvis man kan opfange en smag eller en antydning af, hvad personen taler om, og hvis man kan hægte sig på det, kan personen ofte opfange mønstret (i samtalen).”

Dr. Bute – som var praktiserende læge, før hun fik konstateret Alzheimers sygdom i et tidligt stadie, og hvis far havde demens – taler om tale og spørgsmål i en uddannelsesvideo på sit websted.

Hvad kan vi gøre for at hjælpe med at holde samtalen i gang?

Hold det enkelt

Hold sætningerne korte for at gøre det lettere for en person med demens at følge med i, hvad du siger. Vær en god lytter, og giv personen tid til at tænke og svare.
Som Dr. Graham Stokes, Bupa’s demensspecialist, siger:

Hvis du kun kan huske i 30 sekunder og står over for en person, der taler i en uendelighed til dig, glemmer du meget hurtigt, hvad begyndelsen af samtalen handlede om. Det eneste, man står over for, er en strøm af ord, som måske er relativt meningsløse.

Du kan se Dr. Stokes tale om god samtale i Bupa-videoen ‘Communication with people living with dementia’.

Brug personens navn ofte

Det er en påmindelse til personen med demens om, at du stadig taler med ham/hende, og det er med til at fastholde hans/hendes koncentration og holde samtalen i gang.

Brug visuelle hjælpemidler og andre opfordringer

Hvis du har nogle nøgleord eller billeder på kort foran dig, kan det virkelig hjælpe personer med demens til at holde fokus. De vil ofte have svært ved at holde samtalens emne i tankerne, efterhånden som samtalen skrider frem. Det vil hjælpe at have billeder eller genstande foran sig. Hvis samtalen f.eks. handler om medicin, kan du have medicinen på bordet eller bruge et billede af en person, der modtager medicin der.

Musik tilbyder en anden måde at kommunikere på. Det kan løfte en persons humør og give vedkommende mulighed for at udtrykke sine følelser. Du kan få flere oplysninger om fordelene ved musik i indslaget om kreativ kunst i Hold dig aktiv og beskæftiget.

Bekræft forståelsen af det, der er blevet sagt

Ord, der bruges af en person med demens, giver ikke altid mening. Hvis du har et godt forhold til og kendskab til personen, kan du sandsynligvis gætte betydningen. Men det er vigtigt, at man ikke antager, hvad der er blevet sagt. Prøv at tjekke, at du er på rette spor ved at gentage et ord eller en sætning, der er brugt, eller foreslå andre ord for at bekræfte forståelsen af det, der er blevet sagt.

Korrektion af “fejl”

Det er ofte svært at vide, om man skal rette fejl, for eksempel når en person har fået forkert tidspunkt på dagen eller er blevet forvirret. Vær forsigtig med din tone og tilgang, hvis du føler, at du har brug for at rette personen. Overvej at tilbyde et forsigtigt alternativ som f.eks. “Mon du synes, at det allerede er morgen? Jeg tror, at klokken er omkring 11 om aftenen nu – ser du, at alle andre er i deres senge?”

Husk, at konfrontationer som regel er nytteløse

I nogle tilfælde vil folk acceptere dit synspunkt eller din forklaring, andre gange vil de ikke gøre det. Hvis de ikke vil, så bliv nådigt enig om at være uenig og flyt samtaleemnet videre til noget mindre foruroligende.

Lidt og ofte er som regel bedre

Vær opmærksom på tegn på træthed. Det kan være særligt trættende for nogle mennesker med demens at finde ord for ting og kommunikere længe for nogle mennesker med demens. Tag en pause, men benyt enhver lejlighed til at holde kommunikationen i gang.

Sådan afslutter du samtalen

Sådan som du har forberedt dig på at starte en samtale, skal du også tænke over, hvordan du vil afslutte den. Hvis du forlader personens hjem, skal du sørge for at sige farvel. Du bør ikke efterlade personen i den tro, at du stadig er i deres hjem, måske i et andet rum. Det kan skabe forvirring eller angst.

Sørg for at have deres opmærksomhed, smil, og lad dem vide, at du nød jeres tid sammen og samtalen. At give dem hånden eller røre ved dem er en almindelig gestus, som giver dem et stærkt fingerpeg om, at du forlader dem. Efterlad dem beroliget, og lad dem vide, at du ser frem til at tale sammen igen. Hvis det er sandsynligt, at du skal tale med dem meget snart, f.eks. senere på dagen, så sig, hvornår du vender tilbage, og læg en seddel i nærheden med angivelse af, hvornår det næste besøg vil finde sted.

Talking Mats

En anden metode til at kommunikere med mennesker med begrænsede verbale færdigheder ved fremskreden demens er baseret på brugen af en ressource kaldet Talking Mats, som er udviklet af tale- og sprogterapeuter ved Stirling University of Stirling. Der er tale om et interaktivt system med billeder på kort – eller nu tilgængelige i et digitalt format – i lighed med forskellige systemer, der anvendes til kommunikation med mennesker med indlæringsvanskeligheder. Ved at pege på bestemte billeder som svar på et spørgsmål kan en person med fremskreden demens være i stand til at give udtryk for sine præferencer eller ønsker i forbindelse med en bestemt beslutning, f.eks.

Find ud af mere:

• Talking Mats
• Anvendelse af ‘Talking Mats’ til at hjælpe mennesker med demens med at kommunikere
• Dementia Communication Difficulties Scale (DCDS)

• Videre læsning Åbn

  Alzheimer Skotland ‘Communicating with the person with dementia’, online information.

  Alzheimer’s Society (2010) ‘Understanding and respecting the person with dementia’, Factsheet 524, London: Alzheimer’s Society.

  Alzheimer’s Society, ‘Top tips’, online information.

  ‘Communicating with people with dementia’: a video featuring Bupa’s dementia specialist, Dr. Graham Stokes.

  Killick, J. and Allan, K. (2001) Communication and the care of people with dementia, Maidenhead: Open University Press.

  Murphy, J., Gray, C. og Cox, S. (2007) Communication and dementia: How Talking Mats can help people with dementia to express themselves (Kommunikation og demens: Hvordan Talking Mats kan hjælpe mennesker med demens til at udtrykke sig), York: Joseph Rowntree Foundation.

  NHS Choices (2012) ‘Communicating with people with dementia’, online information.

  Perrin, T., May, H. og Anderson, E. (2008) Wellbeing in dementia (2nd edition), Edinburgh: Churchill Livingstone.

  Powell, J. (2000) Care to communicate: Helping the older person with dementia, London: Hawker.

  SCIE (2005) Aiding communication with people with dementia. Research briefing 3. London: SCIE.

• Nyttige links Åbn

  Alzheimer’s Society
  The Alzheimer’s Society udgiver over 80 faktablade om alle mulige emner i forbindelse med demens, herunder mange, der vedrører god kommunikation med mennesker med demens: ‘Kommunikation’ (500), ‘Forståelse og støtte til en person med demens’ (524), ‘Demens og hjernen’ (456), ‘Ændringer i adfærd’ (525) og ‘Toptips’.

  Kommunikation med mennesker med demens
  Denne korte video, der er lagt ud på Youtube, viser Bupa’s demensspecialist, Dr. Graham Stokes, der taler om kommunikation med mennesker med demens.

  Dementia care: how to deal with the challenges of communication
  Denne publikation fra 2012 er skrevet af Jennifer Roberts, tidligere Dementia Lead for UKHCA.

  DemTalk
  DemTalk er en gratis online værktøjskasse, der giver vejledning om kommunikation med mennesker, der lever med demens. Der er udviklet forskellige versioner af værktøjssættet til familieplejere og sundheds- og plejepersonale.

  Listen, talk, connect: communicating with people living with dementia
  Denne vejledning fra 2014 fra Care UK er rettet mod familieplejere, pårørende og venner og dækker emner som “Starting a conversation”, “Having a conversation”, “Making the most of your visit”, “The unspoken word” og “Coping with difficult conversations”. Vejledningen indeholder gode råd og praktiske forslag fra en række medarbejdere fra Care UK.

  Tips til bedre kommunikation med en person, der lever med demens
  Dette nye faktablad fra Dementia UK forklarer de udfordringer, som personer med demens står over for, når de kommunikerer, og giver nyttige forslag til gode kommunikationsfærdigheder og beskriver nogle almindelige kommunikationsdilemmaer.

• Relaterede sider fra dette afsnit Åbn