Spørgsmål:
Jeg arbejder i en dagpleje med 3-5-årige børn. Jeg har et barn i min klasse, som ikke lytter til mig det meste af tiden. Hun lader sig ikke skræmme af nogen af mine disciplinære idéer. Jeg er ved at løbe tør for idéer. Har I forslag til, hvad jeg skal gøre, eller har I nye disciplinære idéer, som jeg kan bruge. Jeg vil gerne have nogle nye idéer. Jeg håber, at I kan hjælpe. Tak Chris
Svar:
Hej Chris,
Dette er et meget bredt spørgsmål. Når du siger: “Hun er ikke skræmt af nogen af mine disciplinideer”, har jeg ingen anelse om, hvilke disciplinideer du bruger. Jeg ved dog, at de fleste mennesker tror, at disciplin og straf er synonyme, og det er de ikke. Alle bøgerne om positiv disciplin er fyldt med idéer til disciplinering – og de er alle ikke straffende og lærer børn værdifulde livsfærdigheder som f.eks. selvdisciplin, samarbejde, ansvarlighed og problemløsning. De bøger, som du vil finde mest nyttige lige nu, er Positive Discipline for Preschoolers, Positive Discipline A-Z og Positive Discipline for Child Care Providers (Positiv disciplin for børnepassere). Følgende er et uddrag, der vedrører din bekymring om ikke at lytte.
Lyt, vil ikke
Børneudviklingskoncept
Voksne træner børn til ikke at lytte. Beklager, men dette er endnu et tilfælde, hvor voksne er nødt til at se på deres egen adfærd. Foredrag er en god måde at træne børn til ikke at lytte på. Alt for ofte fortæller, fortæller, fortæller, fortæller, (foredrag, foredrag, foredrag, foredrag). De fortæller børnene, hvad der er sket, hvad der har forårsaget det, hvordan de skal have det med det, og hvad de skal gøre ved det. Dette er en meget truende oplevelse for børn, og de lærer at tage vare på sig selv ved at lukke af for sig selv. Hvordan har du det, når nogen holder foredrag for dig. Vores gæt er, at du føler dig utilstrækkelig, defensiv eller ligefrem oprørsk. Hvorfor skulle børn føle sig anderledes?
Opfordringer:
- Husk, at børn vil lytte til dig, EFTER de føler sig lyttet til. Så det første, du kan gøre for at træne børn i at lytte, er at MODELLERE at lytte.
- Brug reflekterende lytning eller aktiv lytning. Refleksiv lytning er, når du reflekterer tilbage, hvad du har hørt (uden at lyde som en papegøje). “Du har ikke lyst til at tage en lur.” “Du er vred, fordi hun slog dig.” Aktiv lytning er, når du læser mellem linjerne og gætter på, hvad barnet føler – og derefter tjekker det for at se, om du har ret. “Du slog Julie, fordi det gjorde dig vred, da hun tog dit legetøj.”
- Validér følelser. Både at reflektere og lytte er måder at validere følelser på. Du kan også blot sige: “Jeg forstår. Jeg tror også, at jeg ville have det sådan.”
- Når børn føler sig lyttet til, er de mere villige til at lytte til dig. Så kan du smide en mini-forelæsning ind – HVIS den efterfølges af at få barnet inddraget i problemløsningen. “Jeg forstår godt, at du er vred, og det, du føler, er altid okay. Men hvad du GØR, er en anden sag. Det er okay at føle sig vred, og det er ikke okay at slå andre. Hvordan kan du udtrykke din vrede uden at slå?”
- Brainstorm muligheder MED børnene. Hvis de har svært ved at komme i gang, er det okay, at du starter brainstormingen. “Hvad med at bruge dine ord? Hvad med at sætte problemet på dagsordenen til klassemødet for at få hjælp fra andre? Hvad med at spørge Julie, om hun vil bruge problemløsningshjulet (se side X) sammen med dig for at finde en løsning?”
- I stedet for at fortælle skal du stille spørgsmål om hvad og hvordan. (Se side X.) Husk, at uddannelse er afledt af det latinske ord educaré, som betyder at “trække frem”. Foredrag er et forsøg på at “proppe ind”.”
- Foredrag er især ineffektive over for børn under fire år. De er udviklingsmæssigt ikke i stand til at absorbere og forstå foredrag på den måde, som voksne tror, de kan, men de kan alligevel blive efterladt med en følelse af tvivl og skam (modløshed, som kan føre til dårlig opførsel.) Følgende forslag er bedst til børn under fire år.
- Når du skal give anvisninger, skal du bruge færre ord – et ord er bedst. “Naptime, oprydningstid.”
- Brug nonverbale signaler: Peg på det, der skal gøres. Smil, men sig ikke et ord.
- Brug handling. Tag barnet i hånden, og før det venligt og fast hen til den opgave, der skal udføres.
- Når du har lavet rutinediagrammer med børnene, kan du spørge dem, hvornår det næste er det næste i stedet for at fortælle dem det.
- Børn lytter opmærksomt, når du hvisker, så de skal lytte for at høre dig. Prøv det.
Tips til samarbejdet med forældre
Forældre vil have gavn af ovenstående forslag samt følgende:
- Børn kan lære at være en del af en familie, hvor man behandler hinanden med respekt, når forældrene opgiver kontrollen og underviser i samarbejde.
- Hav regelmæssige familiemøder, hvor alle medlemmer, herunder forældrene, lytter til hinanden og fokuserer på løsninger i stedet for at give hinanden skylden.
- Vær respektfuld, når du fremsætter anmodninger. Forvent ikke, at børnene skal gøre noget “lige nu”, når du afbryder noget, de er i gang med. Spørg: “Vil du gerne holde en pause og gøre det her nu, eller er det først om tyve minutter? Du bestemmer.” Tilføj: “Du bestemmer er meget styrkende. Hvis de vælger tyve minutter, så spørg: “Vil du gerne sætte timeren, eller skal jeg gøre det?”
- Spørg dine børn, om de vil være villige til at lytte til nogle vigtige oplysninger. Dette vækker normalt nysgerrighed, og de føler sig respekteret, fordi de har et valg. Hvis de er enige om at lytte, vil de som regel også lytte. Ellers kan du lige så godt springe foredraget over, som vil falde for døve ører.