Orsager
De fleste bylder skyldes en bakterieinfektion.
Bakterier kan trænge ind i huden og forårsage en bylder, hvis du har et mindre sår på huden, f.eks. et lille snit eller en lille hudafskrabning, eller hvis en talgkirtel (oliekirtel) eller svedkirtel i din hud bliver blokeret.
Når bakterier trænger ind i din krop, sender dit immunsystem infektionsbekæmpende hvide blodlegemer til det berørte område.
Når de hvide blodlegemer angriber bakterierne, dør noget nærliggende væv, hvorved der opstår et hul, som derefter fyldes med pus og danner en byld. Etsen indeholder en blanding af dødt væv, hvide blodlegemer og bakterier.
Det kan være muligt at reducere din risiko for hudabscesser ved hjælp af god hygiejne, en sund livsstil og ved at passe på din hud.
Symptomer
Symptomerne på en abscess kan variere. En hudabsces viser sig ofte som en hævet, pusfyldt knude under hudens overflade.
Tegnene på en hudabsces kan omfatte:
-
en glat hævelse under huden, der kan føles hård eller fast
-
smerter og ømhed i det berørte område
-
varme og rødme i det berørte område
-
en synlig opbygning-ophobning af hvidt eller gult pus under huden i det berørte område
-
høj temperatur (feber)
-
frysninger
forøget risiko
Foruden de specifikke årsager, der er nævnt ovenfor, kan ting, der øger sandsynligheden for, at der udvikles en byld, omfatte:
-
at have et svækket immunsystem – dette kan skyldes en medicinsk tilstand som f.eks. HIV eller en behandling som f.eks. kemoterapi
-
at have diabetes mellitus
-
at have en underliggende inflammatorisk tilstand, såsom hidradenitis suppurativa, panniculitis, akut pancreatitis og inflammatorisk tarmsygdom (IBD)
-
at være bærer af stafylokokbakterier
Derimod udvikles mange bylder hos personer, der ellers er generelt raske.
Diagnose af en absces
Hvis du har en hudabsces, vil din læge undersøge det berørte område, spørge, hvor længe du har haft abscessen, om du har skadet det pågældende område, og om du har andre symptomer.
Hvis dine symptomer er typiske for en bylde, er dette normalt nok til, at din læge kan stille en sikker diagnose, selv om du måske får foretaget yderligere undersøgelser, herunder:
-
en blodprøve for at se efter tegn på infektion
-
en urinprøve for at undersøge for glukose, som er et tegn på diabetes. Personer med diabetes har en øget risiko for at udvikle hudabscesser
I tilfælde, hvor abscessen er placeret tæt på anus (perianal abscesser), kan der være en forbindelse mellem pusansamlingen og endetarmen. Dette er kendt som en fistel, og sådanne tilfælde skal håndteres anderledes.
Hvad er alternativerne til incision og drænage?
Nogle små hudabscesser kan dræne naturligt og blive bedre uden behov for behandling. Anvendelse af varme i form af et varmt kompres, f.eks. et varmt flanel, kan hjælpe med at reducere en eventuel hævelse og fremskynde helingen. Flanellen skal dog vaskes grundigt bagefter og må ikke bruges af andre mennesker for at undgå at sprede infektionen.
For større eller vedvarende hudabscesser kan din praktiserende læge ordinere et antibiotikaforløb for at hjælpe med at fjerne infektionen og forhindre, at den spreder sig.
Et antibiotikaforløb vil normalt starte, før en specifik bakterietype er blevet identificeret, så der vil i første omgang blive givet “bredspektret” antibiotika. Disse er designet til at virke mod en bred vifte af kendte smitsomme bakterier og vil normalt helbrede de fleste almindelige infektioner. Når en specifik bakterie er blevet identificeret fra en pusprøve, kan der anvendes et mere “fokuseret” antibiotikum.
I nogle tilfælde, især ved tilbagevendende infektioner, kan det være nødvendigt at vaske alle bakterier af kroppen for at forhindre geninfektion (afkolonisering). Dette kan gøres ved hjælp af antiseptisk sæbe til det meste af din krop og en antibiotisk creme til indersiden af din næse.
Ofte er antibiotika alene dog ikke nok til at fjerne en hudabsces, og pus skal drænes for at fjerne infektionen. Hvis en hudabsces ikke drænes, kan den fortsætte med at vokse og fyldes med pus, indtil den brister, hvilket kan være meget smertefuldt og kan medføre, at infektionen spreder sig eller vender tilbage.
Forberedelse til indsnit og drænage
Indsnit og drænage foretages normalt under fuld narkose. Det betyder, at du sover under operationen.
Hvis du bliver bedøvet i fuld narkose, vil du blive bedt om at følge fasteinstruktioner. Det betyder, at du ikke må spise eller drikke, typisk i ca. seks timer før. Det er dog vigtigt at følge din kirurgs råd.
Din kirurg vil drøfte med dig, hvad der vil ske før, under og efter din operation, og hvilke smerter du eventuelt vil have. Dette er din mulighed for at forstå, hvad der vil ske, og du kan hjælpe dig selv ved at forberede spørgsmål, som du kan stille om risici, fordele og eventuelle alternativer til indgrebet. Dette vil hjælpe dig med at være informeret, så du kan give dit samtykke til, at proceduren kan gennemføres, hvilket du kan blive bedt om at gøre ved at underskrive en samtykkeerklæring.
Du kan blive bedt om at bære kompressionsstrømper for at forhindre, at der dannes blodpropper i venerne i dine ben. Det kan være nødvendigt at give dig en indsprøjtning med et antiklumpningsmiddel kaldet heparin samt eller i stedet for at bære kompressionsstrømper.