Esophageal akalasi er en sygdom, der er karakteriseret ved nedsat øsofageperistaltik og manglende afslapning af den nedre øsofageale sphinctermuskel af ukendte årsager. Den kliniske manifestation af sygdommen er uspecifik (f.eks. vægttab, opkastninger og vedvarende hoste); det er nemlig ofte vanskeligt at stille en tidlig diagnose af sygdommen. Forsinket diagnose af sygdommen er kendt for at forringe patienternes livskvalitet. Det er nødvendigt at identificere de diagnostiske faktorer, der kan forårsage forsinkelse af diagnosen. I denne undersøgelse indsamlede vi data fra 38 patienter med achalasi og søgte efter diagnostiske faktorer, der er forbundet med forsinket diagnose (dvs. ≥ 6 måneder fra første hospitalsbesøg til diagnose). De tilmeldte patienter, der blev diagnosticeret med achalasi baseret på fund af øsofageal manometri, havde gennemgået kirurgisk myotomi. Som følge heraf var det sandsynligt, at diagnosen achalasi blev forsinket, når den læge, der først havde kontaktet patienten, ikke udførte en bariumsvællingstest (p < 0,0001) eller en CT-scanning af brystet (p < 0,01) i tide. Blandt patienterne med en forsinket diagnose (n = 15) gennemgik ingen af dem en bariumsvællingstest eller en CT af brystkassen inden for 6 måneder fra deres første hospitalsbesøg. De estimerede sensitiviteter af diagnostiske undersøgelser for achalasi baseret på de 38 indskrevne patienter var højere end 80 % for bariumsvællingstest og CT-scanning af brystkassen, men kun 50-81 % for endoskopi. For at undgå forsinket diagnose af achalasi synes det at være meget vigtigt at udføre en bariumsvællingstest eller en CT-scanning af brystet i tide, ud over rutinemæssig endoskopi.