Betydningen af tallene: Tallet 120
Tallet 120 kan symbolisere en guddommeligt fastsat ventetid. Efter at Gud havde set, hvor syndigt og hengivent til det onde mennesket var blevet efter Edens have, bestemte han, at der skulle gives en periode på 120 år til omvendelse, hvorefter flodvandet ville komme (1. Mosebog 6:1 – 3).
Betydningen af tallet 120 ses i dets rolle i Anden Mosebog, da Israel forlod den egyptiske trældom. Skriften fortæller, at israelitterne, der forlod Egypten, havde 600.000 mand (2. Mosebog 12:37). Da egypterne hørte om, at deres tidligere slaver forlod landet, klagede de til Farao, som derefter samlede 600 stridsvogne til at forfølge Israels børn (14:5 – 7). 600.000 er 120 gange 5.000, og 600 er 120 gange 5.
Vi finder også 120 spille en rolle i Johannes’ Åbenbaring. I den sidste tid vil Gud frelse 12.000 fra hver af Israels stammer til i alt 144.000 (120 x 1.200) (Åbenbaringen 7).
Tallet et hundrede og tyve
Efter Jesu opstandelse og himmelfart valgte 120 disciple, der var samlet i Jerusalem, en efterfølger til Judas Iskariot (som begik selvmord) til at være blandt de særlige elleve disciple, som var vidner til hele Kristi virke (ApG 1:14-26).
Hvordan hænger tallet 120 sammen med fangenskab?
Omkring 120 er en faktor i antallet af fanger fra Judas rige, som vendte tilbage til Jerusalem og Palæstinas land fra Babylon. Ifølge Ezras bog kom 42.360 fanger (120 x 353) tilbage for at genbosætte landet (Ezra 2:1, 64).
Tidligere oplysninger om den bibelske betydning af 120
Da profeten Ezra kom tilbage fra babylonisk fangenskab, fastslog han, at den eneste måde, hvorpå han kunne holde kendskabet til Gud aktivt for jøderne, var at have kopier af Skrifterne. Disse kopier skulle sendes til alle synagoger i verden.
For at gøre dette måtte han først samle alle de håndskrifter, der angiveligt skulle være inspirerede. Derefter skulle han afgøre, hvilke der rent faktisk var inspireret af Gud, redigere dem, rette eventuelle fejl, ordne dem i den rette rækkefølge osv. For at hjælpe ham med denne monumentale opgave besluttede Ezra at oprette det, der er kendt som den store synagoge (eller den store forsamling).
Den store synagoge, med Ezra som leder, var en gruppe på 120 jødiske ældste, der ledede bestræbelserne på officielt at indsamle og redigere de skrifter, der skulle blive til det, vi kalder Det Gamle Testamente.
” . . . . Præsten Ezra – bistået af præsterne og levitterne i den store forsamling eller synagoge – afsluttede den endelige redigering og kanonisering af de gammeltestamentlige skrifter . . . ” (HBFV, anden udgave, side 4)
Kanoniseringen (indsamlingen af skrifter, der skal betragtes som autoritative og definitive) af de gammeltestamentlige skrifter fandt sted i slutningen af det femte århundrede f.Kr. Efter Ezras død fortsatte den store synagoge kun i omkring 100 år endnu.