Jeg har spillet flere nye spil i det forgangne år end nogensinde før, så nu hvor ferien nærmer sig, året er ved at være slut, og alle udsender gaveguides og lignende, ville jeg reflektere og analysere lidt ved at lave mine egne favoritlister over spil. I dette indlæg vil jeg fokusere på mine yndlings abstrakte strategispil.
Jeg har spillet skak siden jeg var omkring fire år gammel, men sandheden er, at jeg aldrig har tænkt på det som et brætspil. Jeg kunne sætte mig ned for at spille et kortspil, et brætspil eller skak. Da jeg tidligere havde et meget begrænset kendskab til brætspil, havde jeg ikke noget begreb om brætspilsgenrer, og hvad der definerede et “abstrakt spil” i modsætning til alle andre slags spil. Set i bakspejlet kan det skyldes, at en stor del af mine tidlige bordspil faktisk var abstrakte spil.
Mennesker har en tendens til at definere abstrakte spil som værende (normalt) for to spillere, med perfekt information og uden et tema. Denne definition er blevet udvidet med spil som Azul, der betragtes som et abstrakt spil, men som har et let tema, tillader op til fire spillere og også har et aspekt af tilfældighed. Selv et ældre spil som Battleship er let tematiseret og har ikke perfekte oplysninger, men kan det defineres som andet end et abstrakt spil? (Husk på, at 90% af mine Battleship-erfaringer var på millimeterpapir, så jeg har aldrig betragtet det som et “brætspil”). Det har ikke karakterer, kampe, kort at samle, ting at bygge, og det fortæller ikke en fortælling. I sidste ende er kernen i et godt abstrakt spil dets mekanik, og her er nogle gode eksempler, i ingen bestemt rækkefølge:
1. Azul – Er det en overraskelse for nogen, der har spillet Azul, at det er på denne liste? Jeg havde hørt så mange rosende anmeldelser af det og foretog endelig købet, og jeg fortryder det ikke en tøddel. Azul er et flisesamlings-/mønsterspil med en markedsmekanik og tilfældig trækning af fliser i hver runde.
+ Let at lære og let at undervise – godt for nye spillere, børn og gæster + Let at sætte op og let at rydde op – det tager ca. 2 minutter at sætte op/nedbryde, hvilket fjerner en adgangsbarriere, når man ikke har tid eller energi til at sætte sig ned til et langt spil.+ Det spiller ret hurtigt, når du først har lært det.+ Det fungerer godt med alle antal spillere – nogle spil, der er 2-4 spillere, er enten kedelige med 2 eller overvældende med 4. Azul fungerer godt begge steder.+ Meget engagerende – forbliver givende og interessant, selv efter at du har spillet mange gange. Det har en elegant enkelhed, der stadig udfordrer dig med forskellige strategier og veje til sejr.+ Det er smukt, og brikkerne er taktile på en meget tilfredsstillende måde.
2. Qwirkle! – Dette spil overraskede mig en hel del. Jeg købte det ikke selv, men endte med at spille det med mine små brødre. Ikke alene var vi i stand til at komme i gang på få minutter, men jeg var også forbløffet over, hvor effektiv dets simple mekanik var. Qwirkle! er i bund og grund en pose med sorte brikker, hver med en af 8 forskellige former i en af 8 forskellige farver. Det føles som en krydsning mellem dominobrikker, scrabble og en Sudoku.
Image credit BGG user edroz
+ Let at lære og let at undervise- kompleksitetsniveauet svarer nogenlunde til dominobrikker/Sudoku.+ Ingen opsætning er nødvendig, oprydning er bare at smide det hele tilbage i en pose + Spiller godt med flere spillerantal og et bredt aldersspektrum +/- Det er lidt længere end jeg havde forventet – jeg syntes ikke det var for langt, men utålmodige små børn kan begynde at blive distraheret Man skal tælle sin score op hver tur og skrive den ned, på samme måde som ved scrabble. Det er der ingen vej udenom, men jeg er ikke vild med det aspekt.+ Det har mange mulige strategier, og hvert spil bliver anderledes. Det føles som en moderne klassiker.
3. Photosynthesis – Smukt og innovativt, Photosynthesis er et konkurrencespil om at dyrke træer, der kræver, at du planter frø og nærer dem med solens lys, som ændrer vinkel hver runde og til sidst bliver blokeret, efterhånden som træerne bliver højere.
Billedkredit BGG-brugeren DocChills
+ Smukke komponenter – flotte at se på og behagelige at håndtere. + Det handler om træer! Det er bare et automatisk plus i min bog. + Unik mekanik, der afspejler temaet godt. Jeg roser designerne for deres genialitet her, for det er virkelig noget helt specielt.
4. Blokus – Jeg synes nok, at Blokus er lidt sværere at lære end de andre spil på denne liste – ikke svært, men jeg føler, at jeg måske bliver nødt til at henvise til en regelbog en gang eller to, hvilket ikke er tilfældet med de andre.
4. Blokus – Jeg synes nok, at Blokus er ekstra sjovt, fordi jeg bare elsker former, men det er et fantastisk lille strategispil, der har meget at byde på. 4 spillere har hver et sortiment af tetris-lignende farvede brikker i forskellige størrelser (målt i firkanter på et gitter) og layouts, og målet er at stå tilbage med færrest enheder, når brættet er fuldt, og der ikke kan foretages flere træk.
Billede credit BGG-bruger Terraliptar
+ Let at lære og let at undervise. Kan spilles med børn.+ Komponenterne er tilfredsstillende at interagere med.+ Det spiller hurtigt. Endnu et, der er godt til en hurtig siddepause, eller noget man kan spille med gæster. + Virker simpelt, men der er nogle smarte manøvrer mulige. +/- Hvis du ikke har gode rumlige evner, kan du måske finde det sværere. – Du kan kun rigtig spille det ordentligt med 4 personer, men det er ofte en udfordring at få præcis 4 spillere. (Der findes også Blokus Duo, en variant for to spillere.)
5. The Duke – The Duke er lidt som skak på steroider med en fløjlspose. Det er et spil for 2 spillere og ligner skak, idet hver spiller har et sæt brikker af med forskellige evner, og skal “sætte den anden spiller skakmat” ved at hjørne deres konge (i dette tilfælde Duke).) Det smarte er, at hver briks evne er tegnet på den som et diagram, men den er i stand til forskellige træk på den modsatte side af brikken. Hver gang du flytter en brik, skal du også vende den, så du skal virkelig begynde at tænke 5 omgange fremad. Du starter også kun med 3 brikker på brættet, og i resten af spillet kan du enten bruge din tur til at flytte en brik eller trække en ny brik fra din pose for at placere den.
Billede af BGG-brugeren unic+ Gør dig klar til noget seriøst hjerneskudt strategi.+ Dens blanding af tilfældigheder og planlægning i flere omgange fungerer godt og holder spillet spændende uden at det føles uretfærdigt tilfældigt.+ Et interessant twist på en klassiker, derfor også let at lære, men bestemt svært at mestre.+ Spillet er meget forskelligt, hvis man spiller for første gang eller for 10. gang, så en nybegynder og en rutineret spiller vil få et ret ubalanceret spil. (En stor fordel er at kunne huske de træk, som brikkerne foretager på begge sider af brikkerne, og jo mere man spiller, jo bedre kender man dem).
6. Quarto! – Faldt over dette spil, da en ven gav det væk, og blev positivt overrasket. Det er en slags 4×4 tic-tac-toe-bord, hvor du ikke ønsker at lade din modstander få 4 i træk… kun du vælger selv, hvilke brikker de skal placere, og hver brik har 4 forskellige egenskaber: form, højde, farve og solid/hollow. For at få 4 i træk behøver brikkerne kun at dele én egenskab mellem dem.
+ Let at lære og let at undervise. Nem opsætning og nem oprydning. + Flotte, hjertelige trækomponenter med et klassisk udtryk. + Man kan aldrig tidligt se, hvem der vinder. + Unik mekanik, hvor man giver brikker til sin modstander, som han/hun skal placere. + Turrækkefølgen er svær at vænne sig til, og jeg er flov over at indrømme, hvor ofte jeg glemmer den midt i et spil. -/+ Jeg kan godt lide at planlægge på forhånd, og det er mærkeligt ikke at kunne gøre det i denne type spil på grund af de mange uforudsigelige faktorer. – Nogle gange ender man på et punkt, hvor man ikke kan lave flere træk, uden at modstanderen vinder (selvom de også skal indse dette, så observation er en vigtig faktor her). 7. Sagrada – Dette er en tilføjelse fra 2019 til denne liste, som jeg absolut måtte medtage. Sagrada er et smukt og gådefuldt terningespil, der handler om at lave farverige glasmosaikvinduer, inspireret af Gaudis Sagrada Familia-katedral i Barcelona. Det føles godt, ser godt ud og spiller godt.
+ Så mange farverige terninger. De er en fornøjelse at spille med. Spillerpladerne er også smukke. + Du kan vælge spillerbræt af varierende sværhedsgrad. Det er rart at have variationen af gådefuldt og udfordrende vs. mere afslappet spil. + Spiller godt med alle spillertællinger! Det er godt med 2-4 eller op til 6, hvis du får udvidelsen. Der er også en solotilstand.- Værktøjerne og målkortene føles lidt gentagende efter flere spil, og får mig til at ønske, at der var et par stykker mere, selv om jeg ikke nødvendigvis har gode ideer til, hvad der ellers kunne tilføjes. (Værd at bemærke, at æsken anbefaler alder 13 år og opefter, men en klog 8-årig kan helt sikkert lære dette.)
Hvad er dine yndlings abstrakte spil?
#SPIL #SPIL #SPIL #BRÆTSPIL #BRÆTSPIL #BORDSPIL #BORDSPIL #BORDSPIL #BORDSPIL #BORDSPIL #ABSTRAKT #STRATEGI #ABSTRAKTESTRATEGISPIL #GIFTGUIDE #ANBEFALINGER #BLOKUS #QUARTO #FOTOSYNTESE #AZUL #THEDUKE #QWIRKLE #CHESS #SAGRADA