Bibelkommentar

UDDRAG:

KONTEKST:

Efter konfrontationen mellem Elias og Ba’al-profeterne på Karmels bjerg (1 Kongebog 18) flygtede Elias fra Jesabels vrede og faldt i fortvivlelse (1 Kongebog 19:1ff.). Jahve forsikrede ham om, at der var syv tusinde, som ikke havde bøjet sig for Baal, og bad ham salve Hazael som konge over Aram og Jehu som konge over Israel og Elisa som Elias’ efterfølger (1 Kong. 19:15-16). Elisa blev Elias’ discipel (1 Kongebog 19:19-21), men forsvandt derefter fra fortællingen. Nu hører vi igen om ham, da han forbereder sig på at efterfølge Elias (2. Kongebog 2).

Profeternes navne er lærerige. “El” er et ord for Gud. Elias’ navn (hebraisk: ˒ē∙liy∙yāˊ∙hū) betyder El er Yah eller “Gud er Yahweh”. Elisas navn (hebraisk: ˒ěl-∙˒ělî∙šā˓ˊ – “Gud er frelse”) svarer i udtale og betydning til Josuas navn (hebraisk: yeho-sua – “Jahve redder”).

“I hele sin tjeneste er Elias en ny Moses, og Elisa hans Joshua. Ahab er Farao, og når hans søn dør (påsken), forlader Elias og Elisa det land, hvis guder er besejret, og hvis fyrste er død (exodus). Elias tager af sted på den anden side af Jordan, som Moses gør det, mens Elisa vender tilbage for at fortsætte en erobring, der signifikant starter ved Jeriko” (Leithart, 172; se også Thomas L. Brodie, The Crucial Bridge: The Elijah-Elisha Narratives as an Interpretive Synthesis of Genesis-Kings and a Literary Model for the Gospels ). (BEMÆRK: Ahazja var Akabs søn, og hans død er omtalt i 2 Kongebog 1:17-18).

2 KONGERIGE 2:1-3. NÅR JAHVEH ville tage ELIJA op i HIMMELEN

1Det skete, da Jahve (hebraisk: yhwh – Jahve) ville tage Elias op i en hvirvelvind til himlen, at Elias gik med Elisa fra Gilgal. 2Elija sagde til Elisa: “Vent her, for Herren har sendt mig til Betel.”

Elisha sagde: “Så sandt Herren lever, og så sandt din sjæl lever, jeg forlader dig ikke.” Så gik de ned til Betel.”

3Profetsønnerne, som var i Betel, kom ud til Elisa og sagde til ham: “Ved du, at Jahve vil tage din herre fra dit hoved i dag?”

Han svarede: “Ja, det ved jeg; ti stille!”

“Det skete, da Jahve ville tage Elias op til himlen med en hvirvelvind” (v. 1a). Jahve har bestemt sig for at tage Elias op til himlen med en hvirvelvind. Elias’ liv har været stormfuldt, og hans afsked vil også blive stormfuld.

“at Elias gik med Elisa fra Gilgal” (v. 1b). Den rejse, som Elias og Elisa følger i disse vers (Gilgal til Betel til Betel til Jeriko til Jordanfloden), synes at være en omvej. Hvis der er tale om Gilgal ved Jordanfloden (se Josua 4:1-9), begynder og slutter rejsen ved Jordanfloden. Betel ligger et par kilometer nord for Jerusalem. Jeriko ligger ca. 20 km øst for Betel og ca. 10 km vest for Jordanfloden. Når Elias og Elisa er på vej fra Betel til Jordanfloden, er Jeriko et logisk stop på vejen.

Den betydning, som disse steder har, har imidlertid mere at gøre med deres historie end med deres geografi. Gilgal er det sted, hvor israelitterne krydsede Jordanfloden for at indtage det forjættede land (Josua 4:1-9). Betel nævnes flere gange i beretningen om Israels besættelse af det forjættede land (Josva 7:2, 8:9, 12, 12, 17; 12:9, 16; 16:1). Jeriko var stedet for Israels første store sejr under besættelsen af det forjættede land (Josva 6). Jordanfloden er den barriere, som israelitterne krydsede for at indtage det forjættede land (Josua 3). Ved at besøge disse steder genoptager Elias forbindelsen med de store Joshua-fortællinger fra Israels tidlige historie.

“Elias sagde til Elisa: “Vær venlig at vente her, for Jahve (yhwh – Yahweh) har sendt mig så langt som til Betel”. Elisa svarede: “Så sandt Jahve (yhwh – Yahweh) lever, og så sandt din sjæl lever, vil jeg ikke forlade dig.” Så gik de ned til Betel” (v. 2). Elias siger tre gange (v. 2, 4, 6) til Elisa, at han skal blive, hvor han er, og Elisa insisterer tre gange på at ledsage Elias på hans rejse. Hver gang siger Elias, at Jahve har sendt ham til et bestemt sted, og hver gang påberåber Elisa sig Jahves navn som forklaring på, hvorfor han insisterer på at følge med Elias. Vi får ikke at vide, hvorfor Elias ønsker, at Elisa skal blive tilbage. Måske tror han, at Jahve har til hensigt, at han skal rejse alene. Måske tester han Elisas engagement.”

“Profetsønnerne, som var i Betel, kom ud til Elisa og sagde til ham: “Ved du, at Jahve vil tage din herre fra dit hoved i dag?” Han svarede: “Ja, det ved jeg; ti stille!”” (v. 3). Ved tre lejligheder på tre forskellige steder (v. 3, 5, 7) møder Elias og Elisa tre forskellige grupper af profeter. Ved de to første lejligheder fortæller profeterne Elisa, at Jahve vil tage Elias bort samme dag, og ved begge lejligheder bringer Elisa profeterne til tavshed. Ved den tredje lejlighed ser profeterne blot til, mens Elias ruller sin kappe op, slår på floden og deler vandet.

2 KONGERIGET 2:4-5. ELISHA, VENT HER

4Elija sagde til ham: “Elisa, vent her, for Herren har sendt mig til Jeriko.”

Han sagde: “Så sandt Herren lever, og så sandt din sjæl lever, jeg vil ikke forlade dig.” Så kom de til Jeriko.

5Profetsønnerne, som var i Jeriko, kom hen til Elisa og sagde til ham: “Ved du, at Jahve vil tage din herre fra dit hoved i dag?”

Han svarede: “Ja, det ved jeg. Ti stille.”

Se kommentarerne til vers 2-3.

2 KONGERIGE 2:6-8. ELIJAH TAGT SIN MANTEL OG STRUKKER VANDEN

6Elija sagde til ham: “Vent her, for HERREN har sendt mig til Jordan.”

Han sagde: “Så sandt HERREN lever, og så sandt din sjæl lever, jeg forlader dig ikke.” De gik begge videre.

7Femdive mænd af profetsønnerne gik med og stillede sig over for dem på afstand, og de stod begge ved Jordan. 8Elias tog sin kappe, lagde den sammen og slog på vandet, så det delte sig her og der, og de to gik over på tør bund.

“Elias tog sin kappe, lagde den sammen og slog på vandet, så det delte sig her og der, og de to gik over på tør bund.” (v. 8). Dette minder om Moses ved det røde hav. På Jahves anvisning løftede Moses sin stav og strakte den ud over vandet for at dele vandet, så israelitterne kunne krydse gennem havet på tør grund (2. Mosebog 14:16, 21-22).

Dette minder også om Israels passage af Jordan på tør grund (Josua 3). I det tilfælde, da præsterne, der bar arken, trådte ned i vandet i Jordanfloden, holdt vandet op med at flyde og stod i en enkelt bunke, så hele Israel kunne krydse floden på tør grund (Josua 3:17). Jahve brugte denne handling til at ophøje Joshua “for at de skal vide, at ligesom jeg var med Moses, vil jeg være med jer” (Josva 3:7).

Moses, Josva og Elias bruger hver deres symbol på den af Gud givne autoritet (stav, ark eller kappe) til at udføre opgaven.

En kappe er en ydre kappe, der bæres som beskyttelse mod elementerne, og ligesom visse beklædningsgenstande i dag (liturgiske gevandter, akademiske kåber) kan den betyde ens status eller stilling.

“så de to gik over på tørt land” (v. 8b). Da Elias og Elisa krydser Jordan, går de fra “det faste land, der blev styret af kongen, over i ørkenen, det uigennemskuelige land af mystik” (Brueggemann, Smyth & Helwys, 295). Det var i ørkenen, at Israel Jahve formede Israels folk efter deres udvandring fra Egypten, og det var i ørkenen, at Elias begyndte sin tjeneste (1. Kong. 17:3). Ørkenen er et barskt land, der opmuntrer folk til at stole på Gud. Ørkenen vil fortsat have åndelig betydning i Det Nye Testamente (Matthæus 3:1, 3; 4:1 osv.).

2 KONGER 2:9-12. LAD EN Dobbelt portion af din ånd være over mig

9Da de var gået over, sagde Elias til Elisa: “Spørg, hvad jeg skal gøre for dig, før jeg bliver taget fra dig.”

Elisja sagde: “Lad en dobbelt portion af din ånd være over mig.”

10Han sagde: “Du har bedt om en svær ting. Hvis du ser mig, når jeg bliver taget fra dig, skal det ske for dig, men hvis ikke, skal det ikke ske for dig.”

11Det skete, mens de stadig gik videre og talte, at se, en ildvogn og heste af ild skiltes fra dem, og Elias steg i en hvirvelvind op i himlen. 12Elisa så det og råbte: “Min far, min far, Israels vogne og dets ryttere!”

Han så ham ikke mere, og han tog fat i sine egne klæder og rev dem i to stykker.

“Spørg, hvad jeg skal gøre for dig” (v. 9a). Elias lover ikke at give Elisa alt, hvad han beder om, men opfordrer ham blot til at spørge.

“før jeg bliver taget fra dig” (v. 9b). Elias ved tydeligvis, at han vil blive taget bort. Vi ved ikke, hvornår han fik det at vide, eller om han kender den måde, hvorpå han vil blive taget bort.

“lad en dobbelt portion af din ånd være over mig” (v. 9c). Nogle forskere mener, at Elisa beder om en dobbelt portion af Elias’ profetiske evner (Leithart, 174), men de fleste mener, at han beder om den dobbelte portion af arven, som er den førstefødte søns ret (5. Mosebog 21:17). En dobbelt portion af en arv ville ikke være dobbelt så meget som faderens materielle værdi. Tværtimod ville faderen dele arven op i lige store dele – antallet af dele ville svare til antallet af sønner plus en. En far med fem sønner ville f.eks. dele arven i seks dele. Han ville give den førstefødte søn to dele og hver anden søn en del. Den førstefødte søn ville således arve dobbelt så meget som nogen af sine brødre, men langt mindre end hans fars samlede værdi – i hvert fald ikke det dobbelte af hans fars værdi.

I dette tilfælde beder Elisa ikke Elias om at give ham en materiel arv (jord eller penge), men han beder om “en dobbelt andel af din ånd” – en åndelig arv. Dette er ikke nogen lille ting. Elias’ ånd gav ham magt over døden (1 Kong. 17,17-24) og over konger (1 Kong. 21) (Brueggemann, Texts for Preaching, 174).

“Du har bedt om en svær ting” (v. 10a). Denne anmodning er “en svær ting”, fordi Elias ikke har magt til at overføre sin åndelige autoritet til Elisa. Kun Jahweh kan give en sådan gave. Elias ved, at Jahve har udpeget Elisa som sin efterfølger (1 Kong. 19:16), men han kan ikke diktere Jahve betingelserne for efterfølgelsen.

“Hvis du ser mig, når jeg bliver taget fra dig, skal det gå dig sådan; men hvis ikke, skal det ikke gå dig sådan” (v. 10b). Elias giver Elisa det tegn, ved hvilket Elisa vil vide, om Jahve har imødekommet hans anmodning eller ej. Hvis han ser, at Elias bliver ført bort, vil gaven blive opfyldt. Ellers vil den ikke gøre det.”

“Det skete, mens de stadig gik videre og talte, at se, en vogn af ild og heste af ild skiltes fra dem” (v. 11a). Vogne og heste er symboler på militær magt. “Men i en nation, der var gennemsyret af Baaldyrkelse, (er de) en tilbagevisning af den falske påstand, at Baal (er) “skyernes rytter”. Gud alene ‘rider på himlen til din hjælp, i sin fornemhed på himlen’ (5. Mos. 33:26)” (Inrig, 205; se også 5. Mos. 20:1; 2. Kong. 6:15-17).

I Israels historie har ild ofte været et tegn på Guds nærvær (2. Mos. 3:2; 13:21; 13:21; 19:18; 19:18; 24:17; 5. Mos. 4:12). Jahve brugte ild til at demonstrere sin magt ved to lejligheder i Elias’ liv, især da ild fra himlen fortærede Elias’ offer på Karmels bjerg (1 Kong. 18). Senere angav Elias kong Ahazja, Akabs søn, og Ahazja sendte en kaptajn med halvtreds soldater ud for at fange Elias. Elias kaldte ild ned fra himlen for at fortære kaptajnen og hans soldater – en handling, som han gentog med en anden gruppe soldater (2 Kongebog 1:9-12).

Fyrsvognen af ild og heste af ild adskiller Elias fra Elisa. Elisa har insisteret på at følge med Elias, uanset hvor han tager hen, men den brændende vogn og de brændende heste forhindrer ham i at gøre det denne gang.

“og Elias steg ved en hvirvelvind op til himlen” (v. 11b). Vi forestiller os normalt, at Elias har redet i ildvognen op i himlen. Nogle forskere fortolker imidlertid vers 11b således, at Elias steg op i en hvirvelvind og ikke i en vogn (Wiseman, 195; Fretheim, 138; Brueggemann, Smyth & Helwys, 297). Men det synes muligt, at Elias red i en vogn, da han steg op i hvirvelvinden (House, 257).

Elija er den anden mand, der bliver hædret ved at undslippe døden. Enok var den første (1. Mosebog 5:24).

“Elisa så det, og han råbte: ‘Min far, min far'” (v. 12a). Elias og Elisa har haft det forhold mellem en profet og hans discipel, som minder meget om forholdet mellem en far og en søn. Det ville ikke være usædvanligt for en discipel at kalde sin profet for “far.”

“Israels vogne og dets ryttere” (v. 12b). Vi kan ikke vide med sikkerhed, hvad Elias mener med denne sætning. Han kunne se et storslået syn af en himmelsk hærskare, eller han kunne henvise til Elias’ tjeneste for Israel – en tjeneste, der er mere magtfuld end vogne og ryttere.

Under alle omstændigheder lovede Elias, at Elisa ville vide, at hans anmodning blev opfyldt, hvis han så Elias blive ført bort – og det er klart, at Elisa ser det.

“Han så ham ikke mere, og han tog fat i sine egne klæder og rev dem i to stykker” (v. 12c). Som alle storslåede syner får også dette en ende. Elisa river sit tøj i stykker som et tegn på sorg. Han har mistet sin mentor og nærmeste ven. Nu vil ansvaret for profetien falde på hans skuldre.

2 KONGERIGET 2:13-14. HAN OPTAGEDE ELIJAHs kappe

13Han tog også Elias’ kappe op, som var faldet fra ham, og han vendte tilbage og stillede sig ved Jordanens bred. 14Han tog Elias’ kappe, som var faldet fra ham, og slog mod vandet og sagde: “Hvor er HERREN, Elias’ Gud, henne?” Da også han havde slået på vandet, delte det sig her og der, og Elisa gik over.”

“Han tog også Elias’ kappe, som var faldet fra ham, og gik tilbage og stillede sig ved Jordanens bred” (v. 13). Elias efterlader sig intet materielt som arv ud over denne kappe. Men kappen betyder hans autoritet som Jahves profet, og det er Elias’ virkelige arv.”

“Han tog Elias’ kappe, som var faldet fra ham, og slog på vandet og sagde: “Hvor er Jahve, Elias’ Gud?” Da også han havde slået på vandet, delte det sig her og der, og Elisa gik over” (v. 14). Parallellen mellem denne handling og den, hvor Moses strakte sin hånd ud for at dele det røde hav (2. Mosebog 14:21), er indlysende.

Elisas evne til at dele vandet bekræfter, at han nu besidder Elias’ åndelige kræfter.

2 KONGERIGET 2:15-19. POSTSCRIPT

I disse vers (som ikke er med i læsningerne i lektionæret) beder en flok profeter Elisa om at få lov til at sende halvtreds stærke mænd ud for at lede efter Elias. Elisa afviser i første omgang deres anmodning, men til sidst bukker han under for deres gentagne bønner. De leder, men finder intet. Dette tjener til at bekræfte, at Elias er blevet transporteret til himlen i stedet for at blive slynget hen over landskabet af en hvirvelvind.

SCRIPTURCITATER er fra World English Bible (WEB), en offentlig domæne (ingen ophavsret) moderne engelsk oversættelse af den hellige bibel. Den engelske verdensbibel er baseret på den amerikanske standardversion (ASV) af Bibelen, Biblia Hebraica Stutgartensa Old Testament og den græske Majority Text New Testament. ASV, som også er offentligt tilgængelig på grund af udløbne ophavsrettigheder, var en meget god oversættelse, men indeholdt mange arkaiske ord (hast, shineth osv.), som WEB har opdateret.

BIBLIOGRAFI:

Achtemeier, Elizabeth, i Van Harn, Roger (red.), The Lectionary Commentary: Theological Exegesis for Sunday’s Text. De første læsninger: The Old Testament and Acts (Grand Rapids: William B. Eerdmans Publishing Co., 2001)

Brueggemann, Walter, Smyth & Helwys Bible Commentary: 1 & 2 Kings (Macon, Georgia: Smyth & Helwys Publishing, Incorporated, 2000)

Brueggemann, Walter; Cousar, Charles B.; Cousar, Charles B.; Gaventa, Beverly R.; og Newsome, James D., Texts for Preaching: A Lectionary Commentary Based on the NRSV – Year B (Louisville: Westminster John Knox Press, 1993)

Dilday, Russell H., The Preacher’s Commentary: 1 & 2 Kings (Nashville: Thomas Nelson Publishers, 1987)

Fretheim, Terence E., Westminster Bible Companion: 1-2 Kings (Louisville: Westminster John Knox Press, 1999)

Hens-Piazza, Gina, Abingdon Old Testament Commentaries: 1-2 Kings (Nashville: Abingdon Press, 2006)

Hinton, Linda B., Basic Bible Commentary: 1-2 Kings (Nashville: Abingdon Press, 2006)

Hinton, Linda B., Basic Bible Commentary: First and Second Kings (Nashville: Abingdon Press, 1988)

Hobbs, T. R., Word Biblical Commentary: 2 Kings, Vol. 13 (Dallas, Word Books, 1985)

House, Paul R., New American Commentary: 1, 2 Kings, Vol. 8 (Broadman & Holman Publishers, 1995)

Inrig, Gary, Holman Old Testament Commentary: I & II Kings (Nashville: Holman Reference, 2003)

Leithart, Peter, Brazos Theological Commentary on the Bible: 1 & 2 Kings (Grand Rapids: Brazos Press, 2006)

Nelson, Richard D., Interpretation Commentary: I and II Kings (Louisville: John Knox Press, 1987)

Provan, Iain W., New International Biblical Commentary: 1 and 2 Kings (Peabody, Massachusetts, Hendrickson Publishers, 1995)

Seow, Choon-Leong, The New Interpreters Bible: 1-2 Kings, Vol. III (Nashville: Abingdon Press, 1999)

Smith, Norman H. (Exegesis) og Sockman, Ralph W. (Exposition), The Interpreter’s Bible: The Interpreter’s Bible: Kings, Chronicles, Ezra, Nehemiah, Job (Nashville: Abingdon Press, 1954)

Tucker, Gene M. i Craddock, Fred B.; Hayes, John H.; Holladay, Carl R.; Tucker, Gene M., Preaching Through the Christian Year, B (Valley Forge: Trinity Press International, 1993)